Anfinsens dogme
Anfinsens dogme er en hypotese inden for molekylærbiologien, som Christian Anfinsen har foreslået. Idéen er, at et proteins foldning til sin oprindelige struktur sker automatisk ved hjælp af proteinets aminosyresekvens. Det er kun sandt for nogle proteiner. For andre proteiner er der brug for chaperoner.
Anfinsen delte Nobelprisen i kemi i 1972 for sit arbejde med strukturen af enzymet ribonuklease A. Dogmet antyder, at under de betingelser, hvor foldningen finder sted, er den oprindelige struktur en unik og stabil tilstand. Der er tre betingelser:
entydighed
kræver, at sekvensen ikke har nogen anden konfiguration med en tilsvarende fri energi.
stabilitet
små ændringer i det omgivende miljø kan ikke give anledning til ændringer i minimumskonfigurationen.
kinetisk tilgængelighed
betyder, at man kan få den endelige form uden at foretage meget komplekse ændringer i formen (som f.eks. knuder).
Hvordan proteinet når frem til denne struktur er emnet for proteinfoldning, som har et beslægtet dogme kaldet Levinthals paradoks. Levinthals paradoks siger, at antallet af mulige konformationer, der er til rådighed for et givet protein, er astronomisk stort, således at selv et lille protein på 100 rester ville kræve mere tid end universet har eksisteret til at udforske alle mulige konformationer (10 26sekunder) og vælge den passende.
Prioner er en undtagelse fra Anfinsens dogme. Prioner er stabile konformationer af proteiner, som adskiller sig fra den oprindelige foldningstilstand. Ved bovin spongiformencephalopati (kogalskab) omfolder de oprindelige proteiner sig til en anden stabil konformation, hvilket forårsager en dødelig amyloidophobning. Andre amyloidsygdomme, herunder Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, er også undtagelser fra Anfinsens dogme.
Foldet 3D-struktur af ribonuklease A
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Anfinsens dogme?
A: Anfinsens dogme er en hypotese inden for molekylærbiologien foreslået af Christian Anfinsen, der antyder, at et proteins foldning til sin oprindelige struktur sker automatisk ved hjælp af proteinets aminosyresekvens.
Sp: Hvad er de tre betingelser for entydighed, stabilitet og kinetisk tilgængelighed?
Svar: Unikhed kræver, at sekvensen ikke har nogen anden konfiguration med en tilsvarende fri energi. Stabilitet betyder, at små ændringer i det omgivende miljø ikke kan give anledning til ændringer i minimumskonfigurationen. Kinetisk tilgængelighed betyder, at den endelige form kan opnås uden at gennemgå meget komplekse ændringer i formen (som f.eks. knuder).
Spørgsmål: Hvad er Levinthals paradoks?
Svar: Levinthals paradoks siger, at antallet af mulige konformationer, der er tilgængelige for et givet protein, er astronomisk stort, således at selv et lille protein på 100 rester ville kræve mere tid, end universet har eksisteret, til at udforske alle mulige konformationer (1026 sekunder) og vælge den passende konformation.
Spørgsmål: Er der nogen undtagelser fra Anfinsens dogme?
A: Ja, prioner og amyloide sygdomme som f.eks. bovin spongiform encephalopati (kogalskab), Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom er undtagelser fra Anfinsens dogme.
Spørgsmål: Hvordan fik Christian Anfinsen sin Nobelpris?
Svar: Christian Anfinsen fik sin Nobelpris i kemi for sit arbejde med strukturen af enzymet ribonuklease A.
Spørgsmål: Hvordan adskiller prioner sig fra den oprindelige foldningstilstand?
Svar: Prioner er stabile konformationer af proteiner, som adskiller sig fra den oprindelige foldningstilstand.
