Slimskimmelsvampe
Slimskimmelsvampe eller slimskimmelsvampe er livsformer, der lever i regnskoven og mange andre steder i verden. De glider over jorden og nedfaldne træstammer på jagt efter føde. De spreder sporer ligesom planter, som vokser til nye slimskimmelformer.
De er en livsform eller livsform, som har udviklet sig flere gange. Da de ikke er en monofyletisk gruppe, er de inddelt i flere forskellige fylaer. De har nogle træk fra svampe og nogle træk fra protozoer. Dette blev diskuteret af Anton de Bary i 1858.
De tilbringer en del af deres liv som isolerede celler, men samles, når et kemisk signal udløses. Derefter danner de sammen en flercellet organisme, som formerer sig og laver sporer. De er altså både encellede og flercellede. Det er ikke alt: Den flercellede form mister sine cellevægge og bliver til et syncytium. Det er en organisme med mange kerner, men med få eller ingen cellevægge.
De enkelte celler er amøboide (amøbelagtige) og haploide (ét sæt kromosomer, ligesom vores kønsceller). Det flerkernede stadium kaldes en plasmodium. Det er diploidt og er dannet ved sammensmeltning af par amøboide celler. Det får næring ved at fagocytere bakterier og fødepartikler.
Efterhånden som fødetilførslen svinder ind, danner plasmodium haploide celler ved meiose, og de danner grundlaget for sporer. Sporerne opbevares og spredes derefter fra en struktur som et sporangium. Denne livscyklus er typisk for den hovedgruppe, der kaldes Mycetozoa.
Slimskimmel
Slimskimmel, der vokser ud af en skraldespand med vådt papir
Slimskimmel Stemonitis fusca i Skotland.
Slimskimmel, der spiser bøjlesvamp
Dette er frugtlegemet af Comatricha nigra. Det er ikke en svamp, men en Amoebozoen-slimskimmel
Slimskimmel Trichia varia
Taxonomi
Den moderne molekylærbiologi har ved hjælp af sekvensanalyse vist, at slimskimmel ikke er en monofyletisk gruppe. De blev engang betragtet som svampe, men nu er de opdelt i tre forskellige grupper, og ingen af dem er svampe. De er en formtakson, der er sat sammen, fordi de deler nogle karakteristika. Forholdet mellem grupperne er endnu ikke forstået.
Bikont
Bikonts er eukaryote celler med to flageller. Der er tre grupper, som har udviklet slimskimmelformen uafhængigt af hinanden.
- Acrasidae: slimskimmelsvampe, der tilhører supergruppen Excavata.
- Labyrinthulomyceter: slimnetter, der tilhører supergruppen Chromalveolata. De er marine og danner labyrintiske netværk af rør, hvori amøber uden pseudopodier kan bevæge sig.
- Phytomyxea: parasitiske protister, der tilhører supergruppen Rhizaria. De danner også celler med mere end én kerne og er indre parasitter af planter (f.eks. køllerodssygdom i kål).
Amoebozoa
- Mycetozoa tilhører supergruppen Amoebozoa og omfatter:
- Myxogastria: syncytiale eller plasmodiale slimskimmelsvampe, de mest almindeligt forekommende. En almindelig slimskimmel, der danner små brune tuer på rådnende træstammer, er Stemonitis. En anden form, der lever i rådnende træstammer og ofte anvendes i forskning, er Physarum polycephalum. I træstammer ligner den et slimet spindelvæv af gule tråde, der kan blive op til et par meter stort. Fuligo danner gule skorper i muld.
- Dictyosteliida: encellede slimskimmelsvampe eller dictyostelider. Dictyosteliida, cellulære slimskimmelsvampe, er fjernt beslægtet med de plasmodiale slimskimmelsvampe og har en meget forskellig livsstil. Deres amøber danner ikke store coenocytter og forbliver individuelle. De lever i lignende levesteder og lever af mikroorganismer. Når føden er løbet tør, og de er klar til at danne sporangier, gør de noget radikalt anderledes. De frigiver signalmolekyler i deres omgivelser, hvormed de finder hinanden og danner sværme. Disse amøber slutter sig derefter sammen til et lille flercelligt sneglelignende koordineret væsen, som kravler til et åbent belyst sted og vokser til et frugtlegeme. Nogle af amøberne bliver til sporer, som begynder den næste generation, men nogle af amøberne ofrer sig selv for at blive til en død stilk, der løfter sporerne op i luften.
- Protostelider. Protosteliderne har karakterer, der ligger mellem de to foregående grupper, men de er meget mindre, idet frugtlegemerne kun danner en til få sporer.
Opisthokont
Fonticula er en celleformet slimskimmel, der danner et frugtlegeme i form af en vulkan. Fonticula er ikke nært beslægtet med hverken Dictyosteliida eller Acrasidae. En artikel fra 2009 finder, at den er beslægtet med Nuclearia, som igen er beslægtet med svampe.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er slimskimmel?
A: Slimskimmelsvampe, eller slimskimmelsvampe, er livsformer, som lever i regnskovens bund og mange andre steder i verden. De glider over jorden og nedfaldne træstammer på jagt efter føde.
Spørgsmål: Hvordan formerer de sig?
Svar: Slimskimmelsvampe spreder ligesom planter sporer, som vokser til nye slimskimmelsvampe. De danner også en flercellet organisme, som formerer sig og laver sporer, når der frigives et kemisk signal.
Spørgsmål: Hvilke kendetegn har de?
Svar: Slimskimmelsvampe har nogle træk fra svampe og nogle træk fra protozoer. De enkelte celler er amøboide (amøbelagtige) og haploide (ét sæt kromosomer, ligesom vores kønsceller). Det flerkernede stadium kaldes en plasmodium, som er diploid og dannet af fusioner mellem par af amøboide celler.
Spørgsmål: Hvem diskuterede denne livsform først?
Svar: Anton de Bary diskuterede denne livsform i 1858.
Spørgsmål: Hvordan får plasmodium næring?
Svar: Plasmodium får næring ved at fagocytere bakterier og fødepartikler.
Spørgsmål: Hvad sker der, når fødevarerne svinder ind?
Svar: Når fødetilførslen svinder ind, danner plasmodium haploide celler ved meiose, og de danner grundlaget for sporer, som opbevares og derefter distribueres fra en struktur som et sporangium.
Spørgsmål: Hvilken gruppe tilhører denne livscyklus?
Svar: Denne livscyklus hører til hovedgruppen Mycetozoa.
