Emma Goldman: Russisk-amerikansk anarkist, feminist og arbejderforkæmper
Emma Goldman — russisk-amerikansk anarkist, feminist og arbejderforkæmper; hendes liv, kamp for frihed, ligestilling og sociale rettigheder.
Emma Goldman (27. juni 1869 - 14. maj 1940) var en russisk-amerikansk anarkist og arbejderorganisator. Hun var anarkokommunist og var en tidlig tilhænger af ateisme, homoseksuelles rettigheder og feminisme.
Tidlige år og baggrund
Emma Goldman blev født 27. juni 1869 i Kovno-guvernementet i det daværende Russiske Kejserrige (i dag Kaunas, Litauen) i en jødisk familie. Som ung emigrerede hun til USA i 1885, hvor hun først arbejdede i tekstil- og fabriksmiljøer i blandt andet Rochester og senere New York. Arbejdsforholdene, fattigdommen og de radikale ideer, hun mødte i immigrantmiljøerne, tog hende ind i de anarchistiske kredse i slutningen af 1880’erne.Politisk virke og ideologi
Goldman blev en af de mest kendte anarkister i USA. Hun talte for en kombination af anarkisme og social retfærdighed (ofte betegnet som anarkokommunisme), frihed for individet og kollektiv solidaritet. Hendes politiske arbejde omfattede:- foredrag på arbejdermøder og universiteter, ofte om ytringsfrihed, anti-militarisme og social retfærdighed
- organisering og støtte til faglige kampe og strejker
- kamp for seksuel frihed, adgang til prævention og kvinders ret til at bestemme over deres egne kroppe
- et stærkt engagement i ytringsfrihed og retten til at udtrykke kontroversielle synspunkter uden undertrykkelse
Mother Earth og skriftligt arbejde
I 1906 var Goldman med til at etablere tidsskriftet Mother Earth, som hun redigerede. Tidsskriftet blev et centrum for diskussion af anarkistiske ideer, feminisme, kultur og kritik af kapitalisme og statsmagt. Gennem artikler, taler og bøger nåede hun et stort publikum både i USA og internationalt. Senere udgav hun sine erindringer Living My Life (bind udkom i begyndelsen af 1930’erne) og essayet My Disillusionment in Russia (1923), der beskrev hendes voksende skuffelse over bolsjevikkernes styre efter Den russiske revolution.Konflikter, fængslinger og deportation
Goldman stod ofte i konflikt med myndighederne. Hun blev efter McKinley-mordet 1901 mistænkt og forhørt, da attentæteren sagde, at han var inspireret af radikale foredrag (Goldman afviste enhver ansvar). Hun blev tilbageholdt igen og igen for sine taler og aktiviteter. Under 1. verdenskrig var hun en prominent modstander af krig og værnepligt. I 1917 blev hun dømt for at opildne til modstand mod værnepligten og fik en fængselsstraf; efter afsoning blev hun som led i den antiradikale politik efter krigen i december 1919 bortvist fra USA sammen med en række andre politiske emigranter med skibet USAT Buford. Hun og andre blev deporteret til Rusland.Forholdet til Den russiske revolution
Ved ankomsten til den unge bolsjevikstat hilste Goldman revolutionen med håb om frihed og social forandring, men hun blev hurtigt kritisk overfor de autoritære tendenser i bolsjevikstyret. Hendes oplevelser førte til den skarpe kritik i My Disillusionment in Russia, hvor hun beskrev censur, bureaukratisering og undertrykkelse af alternative socialistiske og anarchistiske bevægelser.Kvindesag, seksualitet og reproduktive rettigheder
Et gennemgående tema i Goldmans arbejde var kampen for kvinders frihed — både økonomisk, politisk og seksuelt. Hun gik ind for:- fri kærlighed og retten til skilsmisse
- oplysning om seksualitet og adgang til prævention
- lige rettigheder for lesbiske og homoseksuelle
Senere år og død
Efter sin deportation forlod Goldman hurtigt Sovjetunionen og boede og virkede i en række europæiske lande, hvor hun fortsatte med foredrag, forfatterskab og agitation for anarkistiske idéer. Hun udgav sine erindringer og rejste flittigt. Emma Goldman døde 14. maj 1940 i Toronto, Canada. Hun efterlod sig et stort antal essays, taler og bøger, der fortsat læses og diskuteres.Eftermæle
Emma Goldman ses i dag som en central figur i radikal politisk historie og i kvindebevægelsens historie. Hun inspirerede generationer af aktivister inden for arbejderbevægelsen, feminisme, LGBTQ+-rettigheder og frihedstanken generelt. Hendes kompromisløse forsvar for ytringsfrihed, seksuel autonomi og kritik af autoritært styre gør hende stadig relevant i debatter om frihed og social retfærdighed.Et velkendt citat ofte tilskrevet hende lyder: "Hvis jeg ikke kan danse, vil jeg ikke være med i den revolution" — et udtryk for, at frihed også må rumme glæde og personlig udfoldelse, ikke kun politisk kamp.
Livet
Goldman kæmpede for kvinders rettigheder og ligestilling, arbejdernes rettigheder, homoseksuelles rettigheder og anarkisme (anarkisme er troen på, at samfundet bør styres uden myndigheder eller en regering). Hun var også kendt for at være en af de første aktivister for kvinders reproduktive rettigheder. Derudover skrev Goldman mange bøger. Hendes mest berømte bog, "Living My Life", er en selvbiografi.
Aktivisme
Goldman blev født i en del af det russiske imperium, som nu hedder Litauen. Hun flyttede til USA med sin familie, da hun var 17 år gammel. Hun var oprørt over den måde, som arbejdere og arbejderaktivister blev behandlet på i USA. I 1889 flyttede hun til New York. I New York sluttede hun sig til en anarkistisk gruppe. I den anarkistiske gruppe mødte hun en ny ven og en person, som hun skulle komme til at arbejde sammen med i lang tid, Alexander Berkman. I 1892 forsøgte de at myrde (dræbe) Henry Clay Frick på grund af den måde, han behandlede arbejdere på. Berkman havde ikke held med det og tilbragte 14 år i fængsel, men Goldman blev ikke straffet.
Senere, i 1901, blev præsident William McKinley myrdet af en anarkist, som sagde, at han var inspireret af Goldman. Goldman forsvarede morderen ved at sige: "Hvis folk ønsker at gøre op med mordere, må de gøre op med de forhold, der producerer mordere".
Udover at være en trodsig radikal var Emma kendt for at have haft stor indflydelse på kvinders reproduktive rettigheder. Hun kæmpede for kvinders seksuelle og økonomiske frihed. Goldman var sygeplejerske og jordemoder og underviste andre kvinder i fødselskontrol. Hun blev fængslet i 1916 for dette, fordi det på det tidspunkt var ulovligt at sprede information om prævention af fødsler.
Problemer
Goldman stod over for mange juridiske problemer. I 1893 blev hun dømt for at have startet et oprør og tilbragte et år i fængsel. Hun blev arresteret i 1901 for angiveligt at have konspireret i forbindelse med mordet på præsident McKinley, men blev aldrig fundet skyldig. I 1917 blev hun arresteret og sad i fængsel i to år for ikke at støtte Første Verdenskrig.
Tilbage til Rusland
I 1919 blev Goldman og Berkman sendt tilbage til Rusland, fordi den amerikanske regering mente, at de var for farlige. Den russiske revolution var lige sket, og Goldman håbede på, at Rusland kunne ende med at blive et godt sted. Hun endte med at beslutte, at revolutionen i Rusland ikke var så god, som hun troede, og at bolsjevikkerne snød mange af befolkningen i Rusland. Hun mente, at bolsjevikkerne var for kontrollerende og havde for meget magt. Hun kunne heller ikke lide, at Sovjetunionen satte mange anarkister i fængsel, fordi de ikke var enige med dem.
Flytning til Europa
Hun og Berkman rejste efter to år, og Goldman boede mange steder i Europa, bl.a. i England og Frankrig. I 1936 flyttede hun til Spanien for at hjælpe anarkisterne med at bekæmpe fascisterne under den spanske borgerkrig.
Død
Hun døde i Toronto af et slagtilfælde. Hun er begravet i nærheden af Chicago.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Emma Goldman?
A: Emma Goldman var en russisk-amerikansk anarkist og arbejderorganisator.
Q: Hvornår blev hun født?
A: Hun blev født den 27. juni 1869.
Spørgsmål: Hvornår døde hun?
Svar: Hun døde den 14. maj 1940.
Sp: Hvad var hendes overbevisning?
A: Hun troede på anarkokommunisme og var en tidlig tilhænger af ateisme, homoseksuelles rettigheder og feminisme.
Spørgsmål: Hvor boede hun?
Svar: Hun boede i USA.
Sp: Hvilken slags arbejde udførte hun?
Svar: Hun arbejdede som anarkist og arbejdsmiljørådgiver.
Spørgsmål: Hvordan bidrog hun til samfundet?
Svar: Emma Goldman bidrog til samfundet ved at gå ind for ateisme, homoseksuelles rettigheder og feminisme, før de var almindeligt accepterede synspunkter.
Søge