Kejserinde Myeongseong (19. oktober 1851 – 8. oktober 1895), bedre kendt i Danmark som dronning Min, var kong Gojongs officielle hustru og en af de mest markante politiske skikkelser i sidste del af Joseon-perioden i Korea. Hun blev gift med Yi Myeong-bok (senere kong Gojong) i 1866 og stod i centrum for intrigerne ved hoffet i en tid med stigende udenlandsk pres og interne reformstridigheder. I 1902 fik hun posthumt det lange æresnavn Hyoja Wonseong Jeonghwa Hapcheon Honggong Seongdeok Myeongseong Taehwanghu (Hangul: 효자원성정화합천홍공성덕명성태황후, Hanja: 孝慈元聖正化合天洪功誠德明成太皇后), almindeligvis forkortet til Myeongseong Hwanghu (Hangul: 명성황후, Hanja: 明成皇后).

Tidlige år og politisk indflydelse

Født i den fremtrædende Min-familie (Yeoheung Min-klanen) lærte Myeongseong hurtigt at navigere i hoffets magtspil. Hun søgte allierede blandt reformorienterede embedsmænd og forsøgte at begrænse de konservative kræfter og den stærke indflydelse fra den tidligere regent Daewongun. Som dronning arbejdede hun for moderniseringstiltag på flere områder, herunder militær og uddannelse, og hun støttede politikere, der ønskede at åbne Korea for nye teknologier og administrative reformer.

Kollisionen med Japan og søgning efter andre allierede

Japanerne opfattede Myeongseong som en politisk udfordring, fordi hun aktivt forsøgte at modvirke japansk indflydelse i Joseon. Efter, at Kina blev slået i den første kinesisk-japanske krig (1894–1895), intensiverede hun sine bestræbelser på at finde udenlandsk støtte mod Japan. Derfor henvendte hun sig i stigende grad til Rusland og andre magter som modvægt, hvilket øgede spændingerne mellem Koreas konservative, japanske interesser og hendes egen hoffraktion. Hendes politiske kurs, som søgte at bevare koreansk selvstændighed ved at balancere stormagterne, gjorde hende til et mål for dem, der ønskede fuld japansk kontrol over Koreas indre anliggender.

Mordet — Eulmi-hændelsen

Den tidlige morgen den 8. oktober 1895 blev dronningens privatkvarterer i Gyeongbok-paladset angrebet. Angrebet er kendt som Eulmi-hændelsen (을미사변). Mænd, som angiveligt handlede under kommando af Miura Gorō og var knyttet til japanske interesser samt koreanske medløbere, trængte ind i Okhoru (dronningens gemakker). I forbindelse med overfaldet blev tre kvinder dræbt; én af dem viste sig at være dronning Min. Efter drabet blev hendes lig ifølge samtidige beretninger brændt i en skov foran Okhoru. Mordet udløste stor forargelse i Korea og blev internationalt kritiseret, ikke mindst fordi japanske officerers rolle senere blev peget på af koreanske efterforskere og diplomater.

Efterspillet og politiske konsekvenser

Mordet på Myeongseong destabiliserede Joseon yderligere. I kølvandet på Eulmi-hændelsen valgte kong Gojong at søge beskyttelse hos den russiske legation i 1896, en begivenhed kendt som Agwan Pacheon, hvor han opholdt sig i omkring et år. Kongens tilbagetog til den russiske beskyttelse og den øgede russiske indflydelse var direkte konsekvenser af dronningens død og viste, hvor stærkt udenlandske magter nu var involveret i koreansk politik.

Eftermæle og kulturel betydning

Efter hendes død blev Myeongseong et symbol på modstand mod japansk indblanding og et ikon for koreansk nationalfølelse. I 1902 blev hun posthumt hædret med den kejserlige titel nævnt ovenfor. I Sydkorea har interessen for hendes liv og død været vedvarende og endog voksende i moderne tid; der er skrevet talrige romaner, opført musicals og lavet film og tv-serier, der skildrer hendes rolle, hendes politiske kamp og den tragiske afslutning. Hun behandles i dag både som en kontroversiel politisk aktør og som et nationalt martyrisk symbol.

Betydning for forståelsen af Koreas moderne historie

Myeongseongs liv og død illustrerer overgangen fra det traditionelle koreanske kongedømme til den moderne nationalstat, præget af udenlandsk pres og interne reformstridigheder. Hendes bestræbelser på at modernisere Korea og søge udenlandske alliancer for at bevare landets suverænitet, samt den voldelige måde, hendes rolle blev afsluttet på, gør hende til en central figur i studiet af Koreas vej mod modernitet og tabet af selvstændighed i begyndelsen af det 20. århundrede.

Hun huskes i dag både gennem historiske arbejder og i populærkulturen, hvor fortællinger om hendes liv bidrager til forståelsen af et afgørende kapitel i Koreas historie.