Kejser Go-Sanjō (後三条天皇, Go-Sanjō-tennō, 3. september 1034–15. juni 1073) var den 71. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arverækkefølge. Han tiltrådte tronen i 1068 og regerede formelt indtil 1073.
Navn og titulatur
Denne hersker fra det 11. århundrede er opkaldt efter kejser Sanjō, hvor præfikset go- (後) bogstaveligt betyder "senere". Han omtales derfor ofte som "den senere kejser Sanjō". Det japanske go kan også oversættes som "den anden", og i nogle ældre kilder ses betegnelser som "Sanjō, den anden" eller "Sanjo II".
Baggrund og opstigning
Go-Sanjō var medlem af den kejserlige familie og besteg tronen i en periode, hvor magten i praksis ofte lå hos mægtige ældre ministre og især hos Fujiwara-klanen, der gennem giftermål havde stor indflydelse over kejserlige anliggender. Som kejser søgte han — i større eller mindre grad — at styrke den direkte kejserlige administration og reducere andres indflydelse på statens centrale beslutninger.
Regeringstid og politik
I sin korte regeringstid iværksatte Go-Sanjō tiltag, der sigtede mod at genoprette og sikre kejsermagtens økonomiske og administrative grundlag. Blandt de centrale problemstillinger i perioden var det store antal privat ejede godser (shōen), som fritoges fra skatte- og tjenesteydelser til kronen og dermed undgravede de kejserlige indtægter. Go-Sanjōs politik var præget af forsøg på at få større kontrol med disse godser, forbedre regnskabsførelsen og sikre, at kejserlige indtægter ikke gik tabt gennem omgåelser og misbrug.
Han foretog også udnævnelser og administrative ændringer for at mindske den direkte politiske dominans fra enkelte magtfulde familier og for at styrke centralregeringens funktioner. Disse reforminitiativer var forløbere for senere, mere omfattende bestræbelser på at genvinde kejserlig selvstændighed i forhold til aristokratisk magt.
Afgang, efterfølgere og eftermæle
Go-Sanjō abdicere i 1073 og blev efterfulgt af sin søn, der senere er kendt som kejser Shirakawa. Samme år døde Go-Sanjō (15. juni 1073). Selvom hans regeringstid var relativt kort, regnes hans bestræbelser på at genoprette kejserens økonomiske og administrative kontrol for vigtige skridt i retning af at ændre magtbalancen i Heian-periodens politiske system. Hans politik lagde også dele af grundlaget for den udvikling, hvor efterfølgende kejsere — og især de abdiserede, klosterstyrede kejsere — kunne udøve betydelig indflydelse fra deres tilbagetrukne positioner.
Betydning: Go-Sanjōs regering markeres ofte som et tidligt skridt imod en mere aktiv kejserlig politik i forhold til jordspørgsmål og centraladministration, og hans handlinger ses som en forløber for senere institutionelle ændringer i det japanske kejserrige.