Den sovjetiske besættelseszone (1945–1949): Fra besættelse til Østtyskland

Sovjetiske besættelseszone 1945–1949: Fra krig og besættelse til opbygningen af Østtyskland — politisk omdannelse, SED's magtovertagelse og zonens administrative forandringer.

Den sovjetiske besættelseszone (tysk: Sowjetische Besatzungszone (SBZ) eller Ostzone russisk: Советская зона Германии, Sovetskaya zona Germanii, "Sovjetisk zone i Tyskland") var det område i Østtyskland, der blev besat af Sovjetunionen fra 1945 og fremefter ved afslutningen af Anden Verdenskrig. Området dannede senere grundlaget for Østtyskland (Den Tyske Demokratiske Republik).

Baggrund og opdeling

Ved krigens slutning blev Tyskland delt i besættelseszoner mellem de allierede. Amerikanske styrker besatte i første omgang dele af det senere sovjetiske område, men amerikanerne trak sig i juli 1945 tilbage til de aftalte grænser for besættelseszonen, som var fastlagt af de allierede ved konferencerne i Jalta og Potsdam.

Den sovjetiske militæradministration og politik

Den sovjetiske militæradministration i Tyskland (tyske initialer: SMAD – Sowjetische Militäradministration in Deutschland) stod for den politiske og administrative styring i zonen i de første år efter 1945. Under SMAD blev der formelt tilladt, at flere politiske partier kunne fungere, men disse skulle arbejde sammen i "Allepartiudvalget" (den "Nationale Front") og var i praksis bundet til at følge sovjetiske retningslinjer.

Tysklands socialdemokratiske parti (SPD) og Tysklands kommunistiske parti (KPD) blev i 1946 tvangssammentrukket til Tysklands socialistiske enhedsparti (SED). SED udviklede sig hurtigt til det dominerende regeringsparti i Østtyskland, og partiets magt blev konsolideret gennem kontrol af statslige institutioner, valgmæssig styring og undertrykkelse af reelt politisk oppositionsarbejde.

Økonomiske og sociale reformer

Sovjetisk styrede reformer i zonen omfattede omfattende jordfordeling (Bodenreform), ekspropriation af godsejere og nazistiske samarbejdspartnere, og senere nationalisering af større virksomheder. Sovjetunionen udtog også betydelige reparationsydelser i form af industrimaskiner og råstoffer fra zonen. Disse forandringer ændrede hurtigt den økonomiske struktur og ejendomsforholdene i området.

I 1948 førte Vestmagternes økonomiske reformer i vest (bl.a. indførelse af Deutsche Mark) og som svar herpå den sovjetiske politik til skærpede spændinger, hvilket kulminerede i valuta- og blokadekrisen i Berlin (1948–1949). Berlinblokaden og luftbroen bidrog markant til opdelingen af Tyskland.

Politisk udvikling og international kontekst

Oprindeligt ønskede Stalin ifølge samtidige kilder at indarbejde store dele af Tyskland i en sovjetisk indflydelsessfære eller at skabe et neutralt, samlet Tyskland under demokratiske betingelser, men modsætninger mellem Sovjetunionen og de vestlige allierede gjorde forsoning umulig. Efter flere mislykkede forhandlinger om et samlet Tyskland besluttede Sovjetunionen i praksis at opbygge et selvstændigt, socialistisk Tyskland i sin besættelseszone. Denne udvikling førte i sidste ende til oprettelsen af to tyske stater i 1949.

Administrative ændringer og befolkningsbevægelser

Den sovjetiske besættelseszone omfattede store centrale dele af Preussen. Efter at Preussen blev opløst af de allierede i 1947 blev området administrativt omdannet og delt mellem de tyske delstater Brandenburg, Mecklenburg, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Mange millioner tyske flygtninge og fordrevne fra de østlige områder strømmede ind i zonen i årene efter krigen, hvilket betød store sociale og økonomiske udfordringer.

I 1952 blev delstaterne i den kommende Østtyskland formelt opløst og omorganiseret til 14 distrikter (Bezirke) plus Østberlin, som blev behandlet som en del af staten, selvom Østberlins internationale status formelt set forblev kompliceret, fordi hele byen Berlin officielt var under allieret kontrol.

Fra besættelseszone til DDR

Den 7. oktober 1949 blev den del af den sovjetiske zone, der lå vest for Oder-Neisse-linjen (dvs. inden for de grænser, som Sovjetbesættelseszonen besad efter 1945), formelt erklæret som Den Tyske Demokratiske Republik (DDR), almindeligvis kaldet Østtyskland. Staten tog hurtigt skridt til at indføre et centraliseret, socialistisk styre under ledelse af SED. Over de følgende år blev økonomien yderligere planlagt, og politisk opposition blev systematisk undertrykt.

Konsekvenser

Den sovjetiske besættelseszones omdannelse til Østtyskland var et centralt element i den kolde krigs opdeling af Europa. Zonepolitikken — herunder ekspropriationer, nationaliseringer, politisk tvangssammenlægning og kontrollerede valg inden for Nationalfronten — lagde fundamentet for et etpartiagtigt system, som prægede Østtyskland frem til 1989–1990. Samtidig førte de økonomiske og politiske beslutninger til en klar skillelinje mellem øst og vest i Europa.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad var den sovjetiske besættelseszone?

Spørgsmål: Hvem ønskede oprindeligt at sovjetisere hele Tyskland?

Spørgsmål: Hvad forsøgte Stalin, da Vesten modsatte sig hans idé?

Spørgsmål: Hvad skete der, da Vesten sagde nej igen?

Spørgsmål: Hvilke områder var omfattet af denne zone?

Spørgsmål: Hvornår blev Østberlin en del af Østtyskland?

Spørgsmål: Hvor mange distrikter var der i 1952?

Søg efter bogstav