SED – Sozialistische Einheitspartei Deutschlands: Østtysklands regeringsparti

SED — Østtysklands magtfulde regeringsparti (1946–1990): oprindelse, ideologi, omdannelse til PDS/Venstrepartiet og dets arv i det tidligere DDR.

Det Socialistiske Enhedsparti i Tyskland (Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, forkortet SED) var regeringsparti i Østtyskland fra 1949, da Østtyskland blev oprettet, og indtil valget i 1990. Partiet fungerede som den centrale magtfaktor i den tyske demokratiske republik (DDR) og opretholdt et monopol på politisk magt gennem sin rolle som «ledende parti» i staten.

Oprindelse og tidlig historie

SED blev oprettet i april 1946 i Berliner Admiralspalast, da Sovjetunionen tvang medlemmerne af Tysklands Socialdemokratiske Parti (SPD) og Tysklands Kommunistiske Parti (KPD), der boede i de sovjetisk besatte dele af Tyskland og Berlin, til at deltage i SED. Fusionen blev præsenteret som en samling af arbejderbevægelsen i den sovjetiske besættelseszone, men i praksis sikrede den sovjetiske indflydelse kommunisternes ledelse af det nye parti. I de første år konsoliderede SED sin magt gennem nationalisering af industri, jordreformer og senere kollektivisering af landbruget.

Ideologi og partistruktur

SED byggede sine principper på marxistisk-leninistisk ideologi. Partiet arbejdede med centraliseret planlægning og statskontrol over økonomien. Internt var SED organiseret hierarkisk med et centralkomité, et politbureau og en generalsekretær eller første sekretær som øverste leder. Partiets linje blev ofte dikteret i tæt samarbejde med Sovjetunionen, især i de første år efter grundlæggelsen.

Vigtige ledere i SED inkluderer blandt andre Walter Ulbricht (som spillede en ledende rolle fra 1950'erne), Erich Honecker (som ledede partiet fra 1971 til 1989) og kortvarigt Egon Krenz i 1989. Den formelle statsoverhoved i DDR i mange år var Wilhelm Pieck (før 1960'erne), men den reelle magt lå hos SEDs ledelse.

Politik, kontrol og sikkerhed

Partiet udøvede kontrol gennem en kombination af politisk dominans og omfattende sikkerhedsapparat. Ministeriet for statssikkerhed (Stasi) fungerede som partiets øjne og ører og undertrykte politisk opposition gennem overvågning, infiltration og chikane. Demonstrationer og oprør, som arbejderopstanden i juni 1953 og andre protester, blev slået ned eller neutraliseret med politiske og ofte sikkerhedsmæssige midler.

SEDs politik omfattede også opbygningen af velfærdstiltag, subsidieret boligbyggeri, uddannelse og social sikkerhed, som skulle sikre befolkningens støtte. Samtidig førte økonomisk ineffektivitet, mangel på konkurrence og isolationen fra Vestens markeder til vedvarende økonomiske problemer.

Berlinmuren, forhold til Sovjetunionen og slogans

Opførelsen af Berlinmuren i 1961 var både et symbol på DDRs skel fra vesten og en konkret måde at forhindre udvandring. På en berømt SED-plakat stod der: At lære af Stalin betyder at lære at vinde. Senere blev ordet Stalin erstattet med USSR. Da Gorbatjov blev præsident for Sovjetunionen, blev det berømte slogan opgivet, da SED ikke mente, at der var noget at lære af hans ideer om perestrojka. Partiets tætte forhold til Sovjetunionen prægede DDR's udenrigs- og sikkerhedspolitik frem til 1980'erne.

Vestberlin-afdeling

I begyndelsen havde SED en afdeling i Vestberlin, men i 1962 blev denne afdeling i Vestberlin adskilt fra det egentlige SED og blev et "separat" parti kaldet Socialistisk Enhedsparti i Vestberlin (Sozialistische Einheitspartei Westberlins - SEW), men med samme ideer som moderpartiet. SEW opererede under væsentligt vanskeligere forhold og blev overvåget af vestlige myndigheder.

Faldet og omdannelsen

I slutningen af 1980'erne førte kombinationen af økonomisk stagnation, voksende utilfredshed og Sovjetunionens politiske ændringer under Gorbatjov til en bred folkelig bevægelse i DDR. De store protester i 1989, især i byer som Leipzig, tvang SED-ledelsen til at foretage begrænsede reformer. I november 1989 faldt Berlinmuren, og SED mistede sin enevældige position.

Efter valget i 1990 opløstes SEDs rolle som statens dominerende parti. Partiet omdannede sig til Partiet for Demokratisk Socialisme (PDS), som forsøgte at bevare en socialdemokratisk og reformeret kurs. Efter 1990 omdannede partiet sig som Partiet for Demokratisk Socialisme (senere i 2005 Venstrepartiet.PDS). Det er stadig noget populært i dele af det tidligere østtyske område og vinder ofte pladser ved delstats- og lokalvalg. Ved valget til Forbundsdagen i september 2005 var PDS i koalition med WASG (Valgalternativ for Arbejde og Social Retfærdighed), som blev dannet af Oskar Lafontaine, der forlod SPD. PDS og WASG gik sammen i 2007.

Eftermæle

SEDs arv er kompleks: for nogle betyder den stabilitet, udbygning af sociale rettigheder og industriel udvikling efter krigen; for andre symboliserer den politisk undertrykkelse, manglende frihed og et ineffektivt økonomisk system. Debatten om SED og DDR præger stadig politisk diskussion i Tyskland, særligt i de tidligere østlige delstater, hvor arven lever videre både politisk og kulturelt.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad hed regeringspartiet i Østtyskland?

Q: Hvornår blev det dannet?

Spørgsmål: Hvordan blev det dannet?

Spørgsmål: Hvad skete der med SED efter 1990?

Spørgsmål: Hvor er det stadig populært i dag?

Spørgsmål: Hvad stod der på en berømt SED-plakat?

Søg efter bogstav