Ørkenklima – definition, årsager og globale eksempler
Ørkenklima (ofte kaldet tørt klima) er en type klima, hvor nedbøren generelt er mindre end 250 millimeter om året. Lav nedbørsmængde er et kendetegn ved ørkener som f.eks. den arabiske ørken, det centrale Australien og Sahara. Ørkenklima forekommer ofte i kontinenternes indre, på kontinenternes vestlige sider og på læsiden af høje bjergkæder. Dele af Arktis og Antarktis har også tørt klima, selv om de er kolde.
Hvordan defineres et ørkenklima?
Den mest almindelige, enkle definition er årlig nedbør under ca. 250 mm. En mere præcis klimamæssig definition bruger forholdet mellem nedbør og potentiel evapotranspiration (fordampning + planters transpiration) – et såkaldt ariditetsindeks. Når den tilgængelige vandmængde er langt under hvad der fordamper, opstår de tørre forhold, som karakteriserer ørkenklima.
Årsager til ørkenklima
- Subtropiske højtryk: Ved cirka 20–30° breddegrader synker tørre luftmasser ned (højtryksområder), hvilket hæmmer skydannelse og nedbør.
- Regnskygge (rain shadow): Når fugtig luft presses op over bjergkæder, mister den fugt på vindsiden og efterlader tør luft på læsiden.
- Kontinentalitet: Store afstande fra havet betyder mindre fugtindførsel og større temperaturvariationer, hvilket kan give tørre indlandsområder.
- Kolde havstrømme: Kolde strømme langs kyster (fx Humboldt-strømmen ved Atacama) kan stabilisere luftlaget og hæmme fordampning og skydannelse, hvilket skaber kystørkener.
- Polare forhold: I Arktis og Antarktis er luften kold og tør, så der falder meget lidt nedbør – derfor taler man også om polare ørkener.
Typer af ørkenklima
- Varme ørkener: Høje sommertemperaturer, store døgnvarianser og næsten ingen regn (fx Sahara, Arabiske ørken).
- Kolde ørkener: Lav gennemsnitstemperatur, frost og sne forekommer, men nedbør er meget lav (fx Gobi, dele af Mongoliet; polarområder som Antarktis’ tørre dale).
- Kystørkener: Tørre men køligere pga. kold havstrøm (fx Atacama, Namib).
- Steppe/semi-aride zoner: Mellem ørken og mere fugtige klimaer; mere vegetation end egentlige ørkener, men stadig begrænset vand.
Økologi: planter, dyr og jordbund
Økosystemerne i ørkenområder er tilpasset vandmangel og store temperaturudsving. Typiske tilpasninger er:
- Planter: Dybe eller brede rodfletninger, små eller spinkle blade, sukkulente væv til lagring af vand, og periodisk spiring ved regn.
- Dyr: Nattaktive adfærdsmønstre, evne til at spare eller genbruge vand, koncentreret urin og tør afføring, samt estivation i tørre perioder.
- Jordbund: Ofte lavt indhold af organisk stof, høj saltholdighed i nogle områder (saltaflejringer) og typiske ørkenjordtyper som aridisoler.
Menneskelig aktivitet og udfordringer
Mennesker har bosat sig i og ved kanter af ørkener i årtusinder gennem nomadisk husdyrhold, brug af oaser og kunstvanding. Moderne udfordringer omfatter:
- Vandmangel og konkurrence om vandressourcer.
- Jorderosion og ørkendannelse (desertifikation) som følge af overgræsning, dårlig landbrugspraksis og klimaændringer.
- Urban vækst i tørre områder, som kræver store mængder energi og vand til køling og forsyning.
- Bevarelse af sårbare økosystemer og unikke arter i ørkenmiljøer.
Globale eksempler
Nogle kendte ørkenområder og -typer:
- Sahara – verdens største varme ørken.
- Atacama (Chile) – et af de tørreste steder på Jorden, delvist kendetegnet ved lange tørkeperioder.
- Namib (Namibia) – kystørken påvirket af kolde havstrømme.
- Arabiske ørken – store områder på Den Arabiske Halvø.
- Gobi (Mongoliet/Kina) – et koldt ørkenområde med store temperaturudsving.
- Store ørkenområder i det centrale Australien (fx Simpson, Great Victoria).
- Mojave og Sonoran ørkener i Nordamerika.
- Antarktis’ tørre dale (McMurdo Dry Valleys) – et eksempel på et polart ørkenklima.
- Arktiske ørkenområder – kyst- og indlandsområder med meget lav nedbør.
Afsluttende bemærkninger
Ørkenklima dækker et bredt spektrum af miljøer fra varme sandørkener til kolde, næsten isfrie polare ørkener. Selvom definitionen ofte bygger på en simpel nedbørsterskel, giver en dybere forståelse af balancen mellem nedbør og fordampning (ariditetsindekset) et mere nuanceret billede af, hvorfor nogle områder forbliver tørre trods variationer i temperatur og geografisk placering.
Verdens ørkenområder
Definition af en ørken
En "ægte ørken" er en ørken, hvor plantedækket er meget sparsomt, og hvor der sjældent eller sjældent falder regn. Fordi ørkenluften er tør, er der kun lidt fugt til at holde på varmen i løbet af dagen. Ørkennætterne er normalt meget kolde. Denne store temperaturvariation kan gøre det vanskeligt at leve i et ørkenklima.
Nogle ørkener får mere end 250 mm nedbør om året, men er stadig tørre områder. Kalahari-ørkenen får f.eks. op til 640 millimeter regn om året. Den har store sandklitter ligesom Sahara, men de flytter sig ikke i vinden. De har planter, der forankrer sandet og hjælper med at holde deres form. Andre områder kan også få mere end 250 mm nedbør, men mister mere vand via fordampning end der falder nedbør. Tuscon og Alice Springs er gode eksempler herpå. Tucson får i gennemsnit 303 millimeter nedbør om året. Alice Springs modtager ca. 540 mm regn om året. Nogle forskere betragter ikke disse områder som egentlige ørkener.
Typer
Der findes tre typer ørkenklimaer: varmt ørkenklima (BWh), koldt ørkenklima (BWk) og mildt ørkenklima (BWh/BWn). Varme ørkener har meget varme somre med temperaturer, der kan nå op på 45 °C (113 °F). Temperaturen kan også være meget varm om vinteren. Kolde ørkener kan også have varme somre, men vintrene er normalt meget kolde. De ligger normalt i store højder og kan være mere tørre end varme ørkener.
Saguro-kaktus
Tilpasninger
Ørkenplanter og -dyr har tilpasset sig til at leve i ørkenklimaer. Nogle dyr kan klare sig med mindre vand. Nogle planter er i stand til at lagre vand. Nogle dyr som slanger, øgler og skorpioner bruger giftige giftstoffer til at dræbe for at få mad. Det sparer værdifuld energi: de behøver ikke at jage, kæmpe eller fange deres bytte. Mange dyr er nataktive. De sover i kølige huler eller grave om dagen og jager om natten. Planter har ligeledes tilpasset sig til at spare på vandet. Nogle af dem har vandtætte dækninger, der forhindrer planten eller frøene i at tørre ud. Nogle, som f.eks. den gigantiske Saguaro kaktus, lagrer vand. De har tilpasset sig så godt, at de kan leve i mere end 150 år og i gennemsnit blive over 10 meter høje. Mange typer har torne og beskyttende pigge, der forhindrer dyr i at få fat i deres vandlagre.
Relaterede sider
- Ørken
- Liste over ørkener
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er ørkenklima?
A: Ørkenklima er en type klima, hvor der generelt er mindre end 250 millimeter (10 in) nedbør om året.
Q: Hvad er de to klassifikationer af ørkenklima i henhold til Köppens klimaklassifikation?
A: De to klassifikationer af ørkenklima i henhold til Köppens klimaklassifikation er BWh "varmt ørkenklima" og BWk "koldt ørkenklima".
Q: Hvilke ørkener har lav nedbør?
A: Ørkener som den arabiske, det centrale Australien og Sahara har lav nedbørsmængde.
Q: Hvilke typer geografiske områder har sandsynligvis ørkenklima?
A: Ørkenklima er karakteristisk for kontinenternes indre, kontinenternes vestlige sider og læsiderne af høje bjergkæder.
Q: Har dele af Arktis og Antarktis ørkenklima?
A: Dele af Arktis og Antarktis har tørt klima, selv om de er kolde.
Q: Hvad er den gennemsnitlige nedbørsmængde i ørkenklima?
A: Den gennemsnitlige nedbørsmængde i ørkenklima er generelt mindre end 250 millimeter (10 in) om året.
Q: Hvad er Köppens klimaklassifikation for ørkenklima?
A: Köppens klimaklassifikation for ørkenklima er BWh "varmt ørkenklima" og BWk "koldt ørkenklima".
