Corwin-ændringsforslaget er et forslag til ændring af USA's forfatning. Det blev vedtaget af Kongressen den 2. marts 1861 og sendt til ratificering i de enkelte delstaters lovgivende forsamlinger. Senator William H. Seward fra New York introducerede ændringsforslaget i Senatet. Repræsentant Thomas Corwin fra Ohio introducerede det i Repræsentanternes Hus. Det var et af flere lovforslag, som kongressen overvejede i et mislykket forsøg på at lokke de udbrydende stater tilbage i Unionen og overbevise grænseslavestaterne om, at de skulle blive. Teknisk set var den stadig under behandling i staterne, men hvis den blev ratificeret, ville den beskytte staternes "indenlandske institutioner" (som i 1861 omfattede slaveri) mod forfatningsændringer og mod indblanding fra Kongressen.

Baggrund

Corwin-ændringen opstod i en periode med dyb national krise. Efter præsidentvalget i 1860 og før Lincoln blev indsat, havde flere sydstater allerede trukket sig ud af Unionen. I Kongressen forsøgte nogle politikere at finde forligsløsninger, der kunne dæmpe spændingerne og fastholde eller genvinde de udbrydende stater. Forslaget skulle være en formel garanti over for stater, som var bekymrede for, at den føderale regering kunne bruge forfatningen til at ophæve eller begrænse slaveriet i staterne.

Tekst og hovedindhold

Ændringen var formuleret så den udtrykkeligt forbød, at nogen fremtidig forfatningsændring kunne give Kongressen beføjelse til at ”afskaffe eller blande sig i” en stats indenlandske institutioner — et begreb som i 1861 klart omfattede slaveri. Hensigten var at binde Kongressens hænder over for ethvert forsøg på at ophæve slaveriet i de enkelte stater gennem forfatningsændringer.

Vedtagelse i Kongressen og efterspil

Kongressen vedtog forslaget den 2. marts 1861 og sendte det videre til staterne til ratificering. Det fik opbakning i nogle kredse som et pragmatisk middel til at undgå yderligere løsrivelser og blodige sammenstød. Forslaget bar navn efter repræsentanten Thomas Corwin, der var den politiske frontfigur for det i Repræsentanternes Hus; senatoren William H. Seward spillede en tilsvarende rolle i Senatet.

Corwin-ændringen opnåede dog ikke ratificering i det antal stater, der kræves for at gøre en forfatningsændring gældende (tre fjerdedele af staterne). Den blev derfor aldrig en del af USA's forfatning. Samtidig eskalerede konflikten mellem Nord og Syd til åben krig, hvilket gjorde det politisk umuligt for denne type forligsløsninger at få gennemslag.

Betydning og eftermæle

Corwin-ændringen er historisk interessant af flere grunde:

  • Den viser hvor langt nogle politikere var villige til at gå for at forsøge at bevare Unionen ved at give garantier om bevarelse af slaveri i staterne.
  • Den afspejler grænsesituationens politiske realiteter i 1861 — især ønsket om at fastholde grænsestaterne i Unionen.
  • Selvom ændringen aldrig trådte i kraft, illustrerer dens formulering og debat den centrale rolle, som spørgsmålet om slaveri spillede i løsrivelsen og i begyndelsen af den amerikanske borgerkrig.

Efter krigen blev slaveriet formelt afskaffet i hele USA ved ratificeringen af det 13. forfatningstillæg i 1865, og dette gjorde Corwin-forslaget historisk irrelevant. Corwin-ændringen fungerer i dag som et eksempel på de kompromiser og forsøg på forlig, som præcederede borgerkrigen, og som aldrig fik mulighed for at løse de grundlæggende modsætninger i den amerikanske nation.

Navn og kildeangivelse

Navnet "Corwin-ændringen" knytter sig til repræsentanten Thomas Corwin, der formelt fremsatte forslaget i Repræsentanternes Hus. Forslaget er et ofte citeret, men aldrig fuldbyrdet, kapitel i studier af USA's forfatnings- og borgerkrigshistorie.