Corwin-ændringen (1861): Forslaget om at beskytte slaveri i USA's forfatning
Corwin-ændringen (1861): Historien om kongresforslaget der forsøgte at beskytte slaveri i USA's forfatning — baggrund, aktører og politiske konsekvenser.
Corwin-ændringsforslaget er et forslag til ændring af USA's forfatning. Det blev vedtaget af Kongressen den 2. marts 1861 og sendt til ratificering i de enkelte delstaters lovgivende forsamlinger. Senator William H. Seward fra New York introducerede ændringsforslaget i Senatet. Repræsentant Thomas Corwin fra Ohio introducerede det i Repræsentanternes Hus. Det var et af flere lovforslag, som kongressen overvejede i et mislykket forsøg på at lokke de udbrydende stater tilbage i Unionen og overbevise grænseslavestaterne om, at de skulle blive. Teknisk set var den stadig under behandling i staterne, men hvis den blev ratificeret, ville den beskytte staternes "indenlandske institutioner" (som i 1861 omfattede slaveri) mod forfatningsændringer og mod indblanding fra Kongressen.
Baggrund
Corwin-ændringen opstod i en periode med dyb national krise. Efter præsidentvalget i 1860 og før Lincoln blev indsat, havde flere sydstater allerede trukket sig ud af Unionen. I Kongressen forsøgte nogle politikere at finde forligsløsninger, der kunne dæmpe spændingerne og fastholde eller genvinde de udbrydende stater. Forslaget skulle være en formel garanti over for stater, som var bekymrede for, at den føderale regering kunne bruge forfatningen til at ophæve eller begrænse slaveriet i staterne.
Tekst og hovedindhold
Ændringen var formuleret så den udtrykkeligt forbød, at nogen fremtidig forfatningsændring kunne give Kongressen beføjelse til at ”afskaffe eller blande sig i” en stats indenlandske institutioner — et begreb som i 1861 klart omfattede slaveri. Hensigten var at binde Kongressens hænder over for ethvert forsøg på at ophæve slaveriet i de enkelte stater gennem forfatningsændringer.
Vedtagelse i Kongressen og efterspil
Kongressen vedtog forslaget den 2. marts 1861 og sendte det videre til staterne til ratificering. Det fik opbakning i nogle kredse som et pragmatisk middel til at undgå yderligere løsrivelser og blodige sammenstød. Forslaget bar navn efter repræsentanten Thomas Corwin, der var den politiske frontfigur for det i Repræsentanternes Hus; senatoren William H. Seward spillede en tilsvarende rolle i Senatet.
Corwin-ændringen opnåede dog ikke ratificering i det antal stater, der kræves for at gøre en forfatningsændring gældende (tre fjerdedele af staterne). Den blev derfor aldrig en del af USA's forfatning. Samtidig eskalerede konflikten mellem Nord og Syd til åben krig, hvilket gjorde det politisk umuligt for denne type forligsløsninger at få gennemslag.
Betydning og eftermæle
Corwin-ændringen er historisk interessant af flere grunde:
- Den viser hvor langt nogle politikere var villige til at gå for at forsøge at bevare Unionen ved at give garantier om bevarelse af slaveri i staterne.
- Den afspejler grænsesituationens politiske realiteter i 1861 — især ønsket om at fastholde grænsestaterne i Unionen.
- Selvom ændringen aldrig trådte i kraft, illustrerer dens formulering og debat den centrale rolle, som spørgsmålet om slaveri spillede i løsrivelsen og i begyndelsen af den amerikanske borgerkrig.
Efter krigen blev slaveriet formelt afskaffet i hele USA ved ratificeringen af det 13. forfatningstillæg i 1865, og dette gjorde Corwin-forslaget historisk irrelevant. Corwin-ændringen fungerer i dag som et eksempel på de kompromiser og forsøg på forlig, som præcederede borgerkrigen, og som aldrig fik mulighed for at løse de grundlæggende modsætninger i den amerikanske nation.
Navn og kildeangivelse
Navnet "Corwin-ændringen" knytter sig til repræsentanten Thomas Corwin, der formelt fremsatte forslaget i Repræsentanternes Hus. Forslaget er et ofte citeret, men aldrig fuldbyrdet, kapitel i studier af USA's forfatnings- og borgerkrigshistorie.
Tekst
Der må ikke foretages nogen ændring af forfatningen, som vil bemyndige eller give Kongressen beføjelse til at afskaffe eller gribe ind i en stats indenlandske institutioner, herunder de indenlandske institutioner for personer, der er forpligtet til at arbejde eller tjene i henhold til statens love.
Ratifikationshistorik
Corwin-ændringen blev ratificeret af:
- Ohio - 13. maj 1861 (tilbagekaldt ratifikation - 31. marts 1864)
- Maryland - 10. januar 1862 (tilbagekaldt ratifikation - 7. april 2014)
- Illinois - 14. februar 1862 (tvivlsom gyldighed)
I 1963, mere end et århundrede efter at Corwin-ændringen blev sendt til delstaternes lovgivende forsamlinger af kongressen, blev der i Texas' Repræsentanternes Hus fremsat en fælles resolution om at ratificere den af republikaneren Henry Stollenwerck fra Dallas. Den fælles resolution blev sendt til husets udvalg om forfatningsændringer den 7. marts 1963, men blev ikke behandlet yderligere.
Mulige virkninger, hvis den vedtages
Corwin-ændringen ville, når man ser på den klare betydningsregel (den bogstavelige regel), have gjort institutionaliseret slaveri ude af stand til at blive påvirket af ændringsprocessen. Som følge heraf ville de senere genopbygningsændringer (13., 14. og 15.) ikke være blevet tilladt, da de afskaffer eller griber ind i staternes nationale institutioner.
En konkurrerende teori går imidlertid ud på, at et senere ændringsforslag, der er i konflikt med et allerede ratificeret Corwin-ændringsforslag, enten udtrykkeligt kan ophæve Corwin-ændringsforslaget (ligesom det 21. ændringsforslag udtrykkeligt ophævede det 18. ændringsforslag) eller kan udledes som om det helt eller delvist har ophævet eventuelle modstridende bestemmelser i et allerede vedtaget Corwin-ændringsforslag.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Corwin-ændringen?
A: Corwin-ændringen er et forslag til ændring af USA's forfatning, som blev vedtaget af Kongressen den 2. marts 1861 og sendt til ratifikation i de enkelte delstaters lovgivende forsamlinger.
Q: Hvem introducerede det i Senatet?
Svar: Senator William H. Seward fra New York introducerede ændringsforslaget i Senatet.
Spørgsmål: Hvem indførte det i Repræsentanternes Hus?
Svar: Repræsentant Thomas Corwin fra Ohio introducerede det i Repræsentanternes Hus.
Spørgsmål: Hvad var formålet med det?
Svar: Formålet var at få de stater, der havde løsrevet sig, tilbage i Unionen og at overbevise grænseslavestaterne om, at de skulle blive.
Spørgsmål: Hvordan ville den blive ratificeret?
Svar: Den ville blive ratificeret af staternes lovgivende forsamlinger, hvis de godkendte den.
Spørgsmål: Hvad ville den beskytte, hvis den blev ratificeret?
Svar: Hvis den ratificeres, vil den beskytte de enkelte staters "indenlandske institutioner" (som på daværende tidspunkt omfattede slaveri) mod forfatningsændringer og mod indblanding fra Kongressen.
Spørgsmål: Er dette ændringsforslag stadig under behandling i nogen stater i dag?
Svar: Ja, teknisk set er dette ændringsforslag stadig under behandling i nogen stater i dag.
Søge