Forkølelse

Tegn og symptomer

De mest almindelige symptomer på forkølelse er hoste, løbende næse, tilstoppet næse og ondt i halsen. Andre problemer er ømme muskler, træthed, hovedpine og manglende lyst til at spise. Ca. 40 % af forkølede personer har ondt i halsen, mens ca. 50 % har hoste. Muskelømhed forekommer i omkring halvdelen af tilfældene. Feber er et ualmindeligt symptom hos voksne, men det er almindeligt hos spædbørn og småbørn. Hoste forårsaget af forkølelse er normalt mild sammenlignet med hoste forårsaget af influenza (influenza). Hoste og feber indikerer en større sandsynlighed for influenza hos voksne. En række af de vira, der forårsager forkølelse, kan også medføre, at der ikke er nogen symptomer. Farven på det slim, der hostes op fra de nedre luftveje (sputum), kan variere i farve fra klar til gul til grøn. Denne farve indikerer ikke, om en infektion er forårsaget af virus eller bakterier.

Fremskridt

En forkølelse begynder normalt med træthed, kulde, nysen og hovedpine. Yderligere symptomer som f.eks. løbende næse og hoste følger inden for to eller flere dage. Symptomerne er typisk værst to til tre dage efter, at infektionen er begyndt. Symptomerne ophører normalt efter syv til ti dage, men kan vare op til tre uger. Hosten varer mere end ti dage i 35-40 % af de tilfælde, der involverer børn. Den varer i mere end 25 dage i 10 % af de tilfælde, der involverer børn.

Årsag

Virusser

Forkølelse er en infektion i de øvre luftveje, der let spredes. Rhinovirus er den mest almindelige årsag til forkølelse. Den tegner sig for 30-80 % af alle tilfælde. Et rhinovirus er et RNA-holdigtvirus af familien Picornaviridae. Der er 99 kendte virustyper i denne virusfamilie.

Andre vira kan også forårsage forkølelse. Coronavirus forårsager 10 til 15 % af tilfældene. Influenza forårsager 5-15 % af tilfældene. Andre tilfælde kan være forårsaget af humane parainfluenzavirus, humant respiratorisk syncytialvirus, adenovirus, enterovirus og metapneumovirus. Ofte er mere end ét virus til stede og forårsager infektionen. I alt er der over to hundrede forskellige virus[k2] forbundet med forkølelse.

Transmission

Forkølelsesvirus spredes normalt på en af to måder. Ved at indånde eller sluge dråber i luften, der indeholder viruset, eller ved at komme i kontakt med inficeret næseslim eller forurenede genstande. Den mest almindelige metode til at overføre forkølelsesvirus er ikke blevet fastlagt. Virusene kan overleve i lang tid i miljøet. Virusene kan derefter overføres fra hænderne til øjnene eller næsen, hvor der opstår infektion. Personer, der sidder tæt sammen, synes at have større risiko for at blive smittet. Overførsel er almindelig i daginstitutioner og på skoler, fordi mange børn med ringe immunitet og ofte dårlig hygiejne er tæt på hinanden. Disse infektioner bringes derefter med hjem til andre familiemedlemmer. Der er ingen beviser for, at luften på kommercielle flyvninger overfører forkølelsesvirus. Rhinovirus er mest smitsomt i de første tre dage efter forkølelsessymptomer. Derefter er de meget mindre smitsomme.

Vejret

Den traditionelle teori var, at sygdommen spredte sig til en person, der opholdt sig for længe i koldt vejr, regn eller vinterforhold. Det er sådan, sygdommen fik sit navn. Kroppens afkøling som en risikofaktor for forkølelse er kontroversiel. Nogle forkølelsesvirus er sæsonbestemte og findes oftere i koldt eller vådt vejr. Dette menes hovedsagelig at skyldes, at man tilbringer mere tid indendørs, tæt på hinanden; især at børn vender tilbage til skolen. Alligevel kan ændringer i åndedrætssystemet resultere i lettere infektioner. Tør luft kan øge smittehastigheden ved at små dråber, der er lette at sprede, kan spredes længere og forblive længere i luften.

Andre

Herd-immunitet, dvs. immunitet, der opstår, når en hel gruppe mennesker bliver immune over for en bestemt infektion, opstår ved tidligere udsættelse for forkølelsesvirus. Derfor har yngre befolkninger større forekomster af luftvejsinfektioner og ældre befolkninger lavere forekomster af luftvejsinfektioner. Dårlig immunforsvar er også en risikofaktor for sygdom. Mangel på søvn og dårlig ernæring er også blevet forbundet med en større risiko for at udvikle infektion efter udsættelse for rhinovirus. Dette menes at skyldes deres indvirkning på immunfunktionen.

Coronavirusser er en gruppe af vira, der er kendt for at forårsage forkølelse. De har et halo- eller kronelignende (corona) udseende, når de ses i et elektronmikroskop.

Patofysiologi

Symptomerne på forkølelse menes at være mest relateret til immunforsvaret mod viruset. Mekanismen for dette immunrespons er virusspecifik. F.eks. erhverves rhinovirus typisk ved direkte kontakt. Det binder sig til menneskelige ICAM-1-receptorer via ukendte metoder for at udløse frigivelse af inflammatoriske mediatorer. Disse inflammatoriske mediatorer giver så symptomerne. Det forårsager normalt ikke skade på næseepitelet.

I modsætning hertil kontaktes respiratorisk syncytialvirus (RSV) ved både direkte kontakt og luftbårne dråber. Det replikerer sig derefter i næse og svælg, inden det ofte spredes til de nedre luftveje. RSV forårsager skader på epithelet.

Human parainfluenzavirus resulterer typisk i betændelse i næse, hals og luftveje. Hos små børn kan det, når det påvirker luftrøret, give krupp, en hæs hoste og åndedrætsbesvær. Dette skyldes, at luftvejene er små hos børn.

Forkølelse er en sygdom i de øvre luftveje.

Diagnoser

Forskellen mellem forskellige infektioner i de øvre luftveje (URTI'er) er løst baseret på symptomernes placering. Forkølelse rammer primært næsen, halsbetændelse rammer primært halsen, og bronkitis rammer primært lungerne. Forkølelse defineres ofte som en betændelse i næsen og kan omfatte varierende mængder af halsbetændelse. Selvdiagnosticering er almindelig. Det er sjældent, at man isolerer det egentlige virale agens, der er involveret. Det er generelt ikke muligt at identificere det specifikke virus ud fra symptomerne.

Forebyggelse

Den eneste effektive måde at forebygge forkølelse på er ved fysisk at forhindre spredningen af virusene. Dette omfatter primært håndvask og brug af ansigtsmasker. I sundhedssektoren bæres der også kittel og engangshandsker. Det er ikke muligt at isolere smittede personer, fordi sygdommen er så udbredt, og symptomerne ikke er specifikke. Vaccination har vist sig at være vanskelig, fordi der er så mange virus involveret, og fordi virusene ændrer sig hurtigt. Det er meget usandsynligt, at der kan udvikles en bredt effektiv vaccine.

Regelmæssig håndvask reducerer spredningen af forkølelsesvirus. Det er mest effektivt og anbefales især til børn på grund af manglende dokumentation for effektiviteten af håndkøbsmedicin mod forkølelse til børn og på grund af risikoen for skader fra disse lægemidler. I 2009 begrænsede Canada brugen af håndkøbsmedicin mod hoste og forkølelse til børn på seks år og yngre på grund af bekymringer vedrørende risici og ubeviste fordele. Misbrug af dextromethorphan (et håndkøbsmedicin mod hoste) har ført til et forbud mod det i en række lande.

Hos voksne kan symptomerne på en løbende næse reduceres med første generations antihistaminer. Første generations antihistaminer er dog forbundet med bivirkninger som f.eks. døsighed. Andre dekongestanter som pseudoefedrin er også effektive hos voksne. Ipratropium næsespray kan reducere symptomerne på en løbende næse, men der er kun ringe effekt på forstoppelse. Andengenerations antihistaminer synes ikke at være effektive.

På grund af manglen på undersøgelser ved man ikke, om det at drikke mere væske forbedrer symptomerne eller forkorter luftvejssygdommen. Der mangler tilsvarende data om brugen af opvarmet fugtet luft. I en undersøgelse blev det konstateret, at indgnidning af brystdamp var effektiv med hensyn til at give en vis symptomlindring af natlig hoste, overbelastning og søvnbesvær.

Antibiotika og antivirale midler

Antibiotika har ingen virkning mod virusinfektioner og har derfor ingen virkning mod forkølelse. Antibiotika ordineres ofte, selv om antibiotika-bivirkninger forårsager generel skade. Antibiotika ordineres ofte, fordi folk forventer, at lægerne ordinerer dem, og fordi lægerne ønsker at hjælpe folk. Antibiotika ordineres også, fordi det er vanskeligt at udelukke årsager til infektioner, der kan behandles med antibiotika. Der findes ingen effektive antivirale lægemidler mod forkølelse, selv om nogle indledende undersøgelser har vist fordele.

Alternative behandlinger

Der findes mange alternative behandlinger mod forkølelse, men der er ikke tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at støtte brugen af de fleste behandlinger. I 2010 er der ikke tilstrækkelig dokumentation til at anbefale for eller imod hverken honning eller næseskylning. Zinktilskud kan reducere symptomernes sværhedsgrad og varighed, hvis de tages inden for 24 timer efter symptomernes opståen. Virkningen af C-vitamin på forkølelse er skuffende, selv om der er forsket meget i det, er den skuffende. Beviserne for echinacea's nytteværdi er inkonsekvente. Forskellige typer af echinaceatilskud kan variere i deres effektivitet.

Udfald

Forkølelse er generelt mild og forsvinder af sig selv, og de fleste symptomer bedres i løbet af en uge. Alvorlige komplikationer, hvis de forekommer, er normalt hos meget gamle, meget unge eller personer med svækket immunforsvar (svækket immunforsvar). Der kan opstå sekundære bakterieinfektioner, som kan resultere i bihulebetændelse, halsbetændelse eller øreinfektion. Det anslås, at bihulebetændelse forekommer i 8 % af tilfældene. Ørebetændelse forekommer i 30 % af tilfældene.

Sandsynlighed

Forkølelse er den mest almindelige sygdom hos mennesker, og folk rammes over hele verden. Voksne har typisk to til fem infektioner om året. Børn kan få seks til ti forkølelser om året (og op til tolv forkølelser om året for skolebørn). Antallet af symptomatiske infektioner stiger hos ældre på grund af et svækket immunforsvar.

Historie

Selv om årsagen til forkølelse har været kendt siden 1950'erne, har sygdommen været kendt af menneskeheden siden oldtiden. Dens symptomer og behandling er beskrevet i den egyptiske Ebers-papyrus, den ældste eksisterende medicinske tekst, der er skrevet før det 16. århundrede f.Kr. Navnet "forkølelse" blev brugt i det 16. århundrede på grund af ligheden mellem symptomerne og symptomerne på udsættelse for koldt vejr.

I Det Forenede Kongerige blev Common Cold Unit (CCU) oprettet af Medical Research Council i 1946, og det var her, at rhinoviruset blev opdaget i 1956. I 1970'erne viste CCU, at behandling med interferon i inkubationsfasen af rhinovirusinfektion gav en vis beskyttelse mod sygdommen. Det lykkedes ikke at udvikle nogen praktisk behandling. Enheden blev lukket i 1989, to år efter at den havde afsluttet forskningen i zinkgluconat-slikpiller til forebyggelse og behandling af forkølelse med rhinovirus. Zink var den eneste vellykkede behandling, der blev udviklet i CCU's historie.

Økonomiske virkninger

De økonomiske konsekvenser af forkølelse er dårligt forstået i store dele af verden. I USA fører forkølelse til 75-100 mio. lægebesøg om året, hvilket koster mindst 7,7 mia. dollars om året (ifølge forsigtige omkostningsskøn). Amerikanerne bruger 2,9 mia. dollars på håndkøbsmedicin. Amerikanerne bruger yderligere 400 millioner dollars på receptpligtig medicin til symptomlindring. Mere end en tredjedel af de personer, der gik til lægen, fik en recept på antibiotika. Brugen af antibiotikarecepter har betydning for antibiotikaresistens. Det anslås, at mellem 22 og 189 millioner skoledage går tabt hvert år på grund af forkølelse. Som følge heraf gik forældre glip af 126 millioner arbejdsdage for at blive hjemme for at passe deres børn. Sammen med de 150 millioner arbejdsdage, som ansatte, der er forkølede, går glip af, overstiger de samlede økonomiske konsekvenser af forkølelsesrelateret arbejdstab 20 milliarder dollars om året. Dette udgør 40 % af den tid, der går tabt fra arbejdet i USA.

Forskning

En række antivirale midler er blevet testet for deres effektivitet i forbindelse med forkølelse. I 2009 var ingen af dem blevet fundet effektive og godkendt til brug. Der er igangværende forsøg med det antivirale lægemiddel pleconaril. Det er lovende mod picornavirus. Der er også igangværende forsøg med BTA-798. Den orale form af pleconaril havde sikkerhedsproblemer, og en aerosolform er ved at blive undersøgt.

Forskere fra University of Maryland, College Park og University of Wisconsin-Madison har kortlagt genomet for alle kendte virusstammer, der forårsager forkølelse.

Relaterede videoer

• FindDocTV - Flyv, mens du er forkølet