Croup

Tegn og symptomer

Krupp-symptomer omfatter en "gøende" hoste, stridor (en høj lyd typisk ved indånding), hæshed og åndedrætsbesvær, som er værre om natten. Den "gøende" hoste kan lyde som en sæl eller en søløve. Gråd kan gøre hvæsende hosten værre; hvæsende hosten kan betyde, at luftvejene er forsnævrede. Efterhånden som krupp bliver værre, kan hvæsningen aftage.

Andre symptomer er feber, symptomer, der er typiske for forkølelse, og at huden mellem ribbenene trækker sig ind, når barnet trækker vejret. Savlen eller et sygeligt udseende kan betyde en anden sygdom. Virusinfektionen fører til hævelse i halsen og luftvejene, som kan gøre det svært at trække vejret.

Årsager

De fleste tilfælde af krupp skyldes en virusinfektion. Nogle mennesker kalder svær laryngotracheitis for croup. Denne sygdom er forårsaget af en mildere virus. Croup kan også være laryngotracheal difteri, bakteriel tracheitis, laryngotracheobronchitis og laryngotracheobronchopneumonitis. Disse sygdomme er forårsaget af bakterier og er mere alvorlige.

Virus

I 75 % af tilfældene er det parainfluenzavirus, hovedsagelig type 1 og 2, der forårsager croup. Andre virus, der kan forårsage krupp, omfatter influenza A og B, mæslinger, adenovirus og respiratorisk syncytialvirus (RSV). Spasmodisk krupp (krupp med gøen) har ikke de sædvanlige tegn på infektion, såsom feber, ondt i halsen og øget antal hvide blodlegemer). Behandlingen af spasmodisk krupp er den samme som behandlingen af almindelig krupp.

Bakterier

Bakteriel croup omfatter larynxdiphteri, bakteriel tracheitis, laryngotracheobronchitis og laryngotracheobronchopneumonitis. Corynebacterium diphtheriae forårsager larynxdiphteri; bakteriel tracheitis, laryngotracheobronchitis og laryngotracheobronchopneumonitis skyldes en virusinfektion, efterfulgt af en bakterieinfektion. De mest almindelige bakterier, der forårsager krupp, erStaphylococcus aureus, Streptococcus pneumoniae, Hemophilus influenzae og Moraxella catarrhalis.

Diagnoser

Krupp diagnosticeres på grundlag af tegn og symptomer. Det første skridt er at sikre sig, at det ikke er en anden tilstand, der kan blokere de øvre luftveje, især epiglottitis (en betændelse i det væv, der dækker luftrøret), noget i luftvejene, subglottisk stenose (forsnævring af luftvejene under stemmebåndene), angioødem (hævelse under huden), retropharyngeal absces (pus bag i halsen) og bakteriel tracheitis (bakteriel infektion i luftrøret).

En røntgenundersøgelse af halsen er ikke rutinemæssig, men hvis den foretages, kan den vise en forsnævring af luftrøret, kaldet tårntegnet, fordi den smalle form ligner et kirketårn. Tårntegnet optræder ikke i halvdelen af tilfældene.

Blodprøver og viruskulturer (test for virus) kan forårsage irritere luftvejene. Viruskulturer, som opnås ved nasopharyngeal aspiration (ved hjælp af et rør til at suge slim ud af næsen), bruges til at bekræfte den nøjagtige årsag. Disse kulturer er forbeholdt personer, der udfører forskning. Hvis en person ikke forbedres med standardbehandling, kan der foretages yderligere prøver for at undersøge for bakterier.

Sværhedsgrad

Det mest almindelige system til at beskrive sværhedsgraden af croup er Westley-score. Denne test bruges til forskning, men hjælper ikke den person, der har croup. Der gives point for fem faktorer: bevidsthedsniveau, cyanose (blå hudfarve), stridor (hvæsende vejrtrækning), luftindtag og retraktioner (hud på brystet, der trækker sig indad). Tabellen til højre viser de point, der gives for hver faktor; den endelige score ligger mellem 0 og 17.

• En samlet score på ≤ 2 point indikerer mild krupp. Personen kan have gøende hoste og hæshed, men der er ingen stridor (hvæsende vejrtrækning), når personen hviler sig.
• En samlet score på 3-5 er moderat croup - personen har hvæsende vejrtrækning med få andre tegn.
• En samlet score på 6-11 er alvorlig croup. Patienten har tydelig hvæsende vejrtrækning, og huden på brystvæggen trækker sig ind eller trækker sig ind.
• En samlet score på ≥ 12 betyder, at der er risiko for respirationssvigt. Den gøende hoste og hvæsende vejrtrækning forekommer ikke altid på dette stadium.

85 % af de børn, der kommer på skadestuen, har en mild sygdom. Alvorlig krupp er sjælden - mindre end 1 % af tilfældene.

Forebyggelse

Vaccination (vacciner) mod influenza og difteri kan forebygge krupp.

Behandling

Det er vigtigt at holde børn med krupp så rolige som muligt. Børn får ofte steroider, men i svære tilfælde anvendes adrenalin. Hvis mængden af ilt i blodet er under 92 %, har barnet brug for ilt. Personer med alvorlig krupp kan blive indlagt til observation. Hvis der er behov for ilt, er "blow-by"-administration (ved at holde en iltkilde tæt på barnets ansigt) bedre end en iltmaske, fordi det er mindre sandsynligt, at barnet bliver forstyrret, end det er tilfældet med en iltmaske. Med behandling har mindre end 0,2 % af personerne brug for endotracheal intubation (en slange, der anbringes i luftvejene).

Steroider

Kortikosteroider, såsom dexamethason og budesonid, kan bruges til behandling af krupp. Folk begynder at få det meget bedre inden for seks timer efter at have taget steroider. Steroider virker, når de gives gennem munden, ved injektion eller ved inhalation (indånding), men det er bedst at tage dem gennem munden. For det meste er en enkelt dosis nok. Dexamethason i doser på 0,15, 0,3 og 0,6 mg/kg synes alle at være lige gode.

Epinephrin

Moderat til alvorlig krupp kan hjælpes med epinephrin i nebuliseret form (en inhalationsopløsning, der udvider luftvejene). Selv om epinephrin reducerer sværhedsgraden af krupp i løbet af 10-30 minutter, varer fordelene kun i ca. 2 timer. Hvis symptomerne forbedres i 2-4 timer efter behandlingen, og der ikke opstår andre komplikationer, kan barnet typisk forlade hospitalet.

Andre

Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at andre behandlinger af krupp er nyttige. Kliniske undersøgelser viser ikke, at det hjælper at indånde varm damp eller befugtet luft, og det anvendes sjældent i øjeblikket. Læger ønsker ikke, at folk bruger hostemedicin, som indeholder tromethorphan og/eller guiafenesin. Kliniske undersøgelser støtter heller ikke indånding af heliox (en blanding af helium og ilt) for at gøre det lettere at trække vejret. Da de fleste tilfælde af krupp er sygdomme, anvendes der ikke antibiotika, medmindre der også er mistanke om bakterier. Antibiotikaene vancomycin og cefotaxim anbefales ved bakterielle infektioner. I alvorlige tilfælde i forbindelse med influenza A eller B kan der gives antineuraminidasehæmmere.

Sandsynligt resultat

For det meste er krupp forårsaget af en virus en kortvarig sygdom. Krupp forårsager sjældent død på grund af åndedrætsbesvær og/eller hjertestop. Symptomerne forbedres inden for to dage, men kan vare i op til syv dage. Andre ualmindelige komplikationer omfatter bakteriel tracheitis (infektion i luftrøret), lungebetændelse (lungeinfektion) og lungeødem (væske i lungerne).

Epidemiologi

Ca. 15 % af børn i alderen 6 måneder til 5-6 år får krupp. Croup er årsag til ca. 5 % af hospitalsindlæggelserne i denne aldersgruppe. I sjældne tilfælde får børn på helt ned til 3 måneder og helt op til 15 år krupp. Hanner rammes 50 % oftere end kvinder; krupp er mere almindeligt om efteråret (efteråret).

Historie

Ordet croup stammer fra det tidlige moderne engelske verbum croup, der betyder "at græde hæst"; navnet blev først brugt om sygdommen i Skotland. Diphteritisk croup har været kendt siden Homers tid i det gamle Grækenland. I 1826 skelnede Bretonneau mellem croup forårsaget af en virus og croup forårsaget af difteri. Franskmændene kaldte croup fra en virus "faux-croup" og brugte "croup" for en sygdom forårsaget af difteri-bakterien. Difteribaseret krupp er blevet næsten ukendt, da de fleste mennesker er vaccineret.