Rhinovirus: årsag til forkølelse, symptomer og typer

Rhinovirus: læs om årsager til forkølelse, typiske symptomer, smitteveje og 99 typer. Find forebyggelse og behandlingstips for hele familien.

Rhinovirus er den mest almindelige virus hos mennesker og den vigtigste årsag til forkølelse. Navnet betyder, at den primært inficerer næsen. Symptomerne er velkendte og påvirker de øvre luftveje, dvs. næsen og ned til halsen. Børn kan få seks til tolv forkølelser om året, mens voksne typisk får færre.

Rhinovirus trives bedst ved temperaturer mellem 33 ℃ og 35 ℃, hvilket forklarer, hvorfor virussen ofte findes i næsehulen, som er køligere end kroppens indre og åben mod udeluften. Partiklerne er meget små — omkring 30 nm i diameter — og dermed markant mindre end mange andre respiratoriske vira, fx influenza og coronavirusser (diameter).

Virusstruktur og typer

Rhinovirus tilhører enterovirus-gruppen og er kapslede, ikosahedrale partikler. Der findes flere hundrede genvarianter fordelt i tre hovedarter (rhinovirus A, B og C). De klassiske beskrivelser nævnte omkring 99 serotyper, men moderne genanalyser har identificeret langt flere varianter, hvilket er en af grundene til, at immunitet mod én type ikke beskytter mod alle andre.

Smitteveje og inkubationstid

• Smitte sker primært via dråber ved host eller nys samt ved direkte kontakt (fx hånd-til-næse) og via forurenede overflader.
• Inkubationstiden er typisk 1–3 dage.
• Personer er ofte smitsomme fra en dag før symptomerne begynder og mest smitsomme de første 2–4 dage efter symptomdebut; smitte kan dog fortsætte i op til en uge eller længere, især hos børn og immunsvækkede.

Symptomer

• Næseflåd eller stoppet næse
• Smerter eller irritation i halsen
• Hoste og mild hovedpine
• Generelt ubehag og træthed

Symptomerne varer ofte 7–10 dage, men hoste og slimdannelse kan vare længere. Symptomerne er oftest milde, men kan være mere udtalte hos spædbørn, ældre og personer med kroniske lungesygdomme.

Behandling

• Der findes ingen specifik antiviral behandling eller vaccine mod alle rhinovirusser.
• Behandlingen er symptomatisk: hvile, rigeligt væske, næseskylning med saltvand og eventuelt smertestillende midler (paracetamol/ibuprofen) ved behov.
• Lokale næsedråber eller afsvellende midler kan kortvarigt lindre næsestop, men bør ikke bruges i længere perioder uden vejledning.
• Antibiotika hjælper ikke mod virus og bør kun anvendes ved dokumenteret bakteriel komplikation (fx ørebetændelse, bihulebetændelse med bakteriel årsag).

Forebyggelse

• Hyppig håndvask med sæbe eller brug af spritbaseret hånddesinfektion.
• Undgå tæt kontakt med syge personer og undgå at røre ved ansigtet med urene hænder.
• Brug engangslommetørklæder og kast dem væk efter brug; rengør ofte berørte overflader.
• Host eller nys i albuebøjningen for at begrænse spredning af dråber.
• God ventilering af opholdsrum og, når relevant, mundbind i meget tæt kontakt med sårbare personer.

Komplikationer og risikogrupper

For raske voksne giver rhinovirus sjældent alvorlige komplikationer, men hos visse grupper kan infektionen forværre eller føre til:

• Bihulebetændelse eller mellemørebetændelse (især hos børn)
• Forværring af astma eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
• Alvorligere eller længerevarende sygdom hos ældre eller immunsvækkede

Hvornår skal man søge læge?

• Ved høj vedvarende feber eller betydelig forværrelse af tilstanden.
• Ved åndedrætsbesvær, stærke smerter i brystet eller ved mistanke om alvorlig sekundær infektion.
• Hos spædbørn, især hvis de har svært ved at spise, er sløve eller har vedvarende høj feber.

Forskning i antivirale midler og potentielle vacciner mod rhinovirus fortsætter, men udviklingen er udfordret af det store antal forskellige typer. Indtil videre er hygiejne og symptomlindring de vigtigste værktøjer til at forebygge og håndtere infektioner forårsaget af rhinovirus.

Søg efter bogstav