Falanks
Phalanx-formationen er et gammelt græsk udtryk for en bloklignende infanteriformation. De græske hoplitter (tungt infanteri) var bevæbnet med spyd, sværd eller lignende våben. Massen af infanteri marcherede fremad som en enhed mod modstanderne. Systemet blev brugt af bystater, som ofte bekæmpede hinanden. Kavaleri var sjældent, dels fordi heste var en knap ressource, dels fordi pladsmanglen på dalbundene på Peloponnes ikke gav meget plads til kavalerimanøvrer. Senere blev den makedonske phalanx altid støttet af kavaleri i Alexander den Stores erobringer.
Taktik
De tidlige kampe med phalanxen resulterede normalt i, at lignende formationer pressede sig mod hinanden, indtil en af dem brød sammen. Phalanxens potentiale til at gøre mere blev vist i slaget ved Marathon (490 f.Kr.). Over for Dareios I's enorme hær tyndede athenerne ud i deres phalanx og forlængede deres front for at undgå at blive overløbet i flanken. Men selv en reduceret phalanx viste sig at være ustoppelig for det letbevæbnede persiske infanteri. Efter at have slået de persiske fløje ihjel, drejede hoplitterne på de athenske fløje indad og ødelagde elitetroppen i det persiske centrum. Dette var en knusende sejr for Athen. Gennem hele den græsk-persiske krig fortsatte hoplitefalanksen med at besejre det persiske infanteri (f.eks. slagene ved Thermopylæ og Plataea).
Det måske bedste eksempel på falanksens fleksibilitet var den skrå fremrykning, der blev foretaget i slaget ved Leuctra. Her udtyndede den thebanske general Epaminondas højre flanke og midten af sin phalanx og uddybede sin venstre flanke til en uhørt dybde på 50 mand. Dette vendte op og ned på den konvention, hvorefter højre flanke af phalanxen var stærkest. Det nye arrangement gjorde det muligt for theberne at angribe de spartanske elitetropper på højre flanke af den modsatte phalanx i styrke. I mellemtiden blev midten og højre flanke af den thebanske linje rykket tilbage fra den modsatte phalanx, hvilket forhindrede de svækkede dele af formationen i at blive angrebet. Da den spartanske højre side var blevet omstyrtet af den thebanske venstre side, brød resten af den spartanske linje også sammen. Ved at gå i spidsen med den stærke fløj var Epaminondas således i stand til at besejre en fjende, der tidligere var blevet anset for uovervindelig.
Philip II af Makedonien tilbragte flere år i Theben som gidsel og var opmærksom på Epaminondas' nyskabelser. Da han kom hjem, rejste han en revolutionerende ny infanteristyrke, som skulle ændre den græske verdens ansigt. Phillips phalangitter var den første styrke af professionelle soldater i det antikke Grækenland (bortset fra Sparta). De var bevæbnet med meget længere spyd og blev trænet mere grundigt i mere komplekse taktikker og manøvrer. Vigtigere er det dog, at Phillips phalanx var en del af en mangesidet, kombineret styrke, der omfattede en række forskellige skirmishere og kavaleri, især hans berømte kompagniskavaleri.
Den makedonske phalanx blev nu brugt til at fastholde midten af fjendens linje, mens kavaleri og mere mobilt infanteri slog til mod fjendens flanker. Dens overlegenhed over de mere statiske hære fra de græske bystater blev vist i slaget ved Chaeronea, hvor Filip II's hær knuste de allierede thebanere og athenske phalancher.
Dispositioner under slaget ved Leuctra, 371 f.Kr.
Øverst: forenklet skematisk fremstilling af den traditionelle hopliters slagorden og fremrykning (elitetropper i rødt). Nederst: den diagonale phalanx, der blev anvendt af theberne under Epaminondas. Den stærke venstre fløj rykkede frem, mens den svage højre fløj trak sig tilbage eller forblev stationær
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er falanksformationen?
A: Falanksformationen er et oldgræsk udtryk for en bloklignende infanteriformation.
Q: Hvem var hoplitterne?
A: Hoplitterne var tungt infanteri i det antikke Grækenland.
Q: Hvilke våben blev brugt af hoplitterne?
A: Hoplitterne var bevæbnet med spyd, sværd eller lignende våben.
Q: Hvordan bevægede massen af infanteri sig under slag, hvor man brugte falanksformationen?
A: Massen af infanteri marcherede fremad som én enhed mod modstandere, der brugte falanksformationen.
Q: Hvorfor var kavaleri sjældent i det antikke Grækenland?
A: Kavaleri var sjældent i det antikke Grækenland, dels fordi heste var en knap ressource, og dels fordi pladsmanglen i dalene på Peloponnes ikke levnede megen plads til kavalerimanøvrer.
Q: Blev den makedonske falanks støttet af kavaleri?
A: Ja, den makedonske falanks blev altid støttet af kavaleri i Alexander den Stores erobringstogter.
Q: Hvem brugte falanksformationen i det antikke Grækenland?
A: Systemet blev brugt af bystater, som ofte kæmpede mod hinanden.
