AlegsaOnline.com

Bystatus i Det Forenede Kongerige: 69 byer, kriterier og fakta

Opdag bystatus i Det Forenede Kongerige: liste over 69 byer, historiske kriterier, katedralmyter og nøglefakta om England, Wales, Skotland og Nordirland.

Forfatter: Leandro Alegsa

16-12-2025

Den britiske monark tildeler visse samfund bystatus i Det Forenede Kongerige. Der er 69 byer i Det Forenede Kongerige (se listen nedenfor) - 51 i England, seks i Wales, syv i Skotland og fem i Nordirland. Disse tal ændrer sig kun sjældent, fordi bystatus gives selektivt ved kongelige beslutninger eller særlige lejligheder.

Hvordan opnås bystatus?

Bystatus gives normalt ved patentbreve eller ved en formel proklamation fra monarken, ofte på anbefaling af regeringen. Kommuner ansøger om bystatus, og ansøgninger vurderes typisk i forbindelse med markeringer som kongelige jubilæer, kroninger eller nationale konkurrencer. Der er ikke ét enkelt kriterium—ansøgningen kan lægge vægt på lokal historie, kulturel betydning, økonomi, turistattraktioner eller konsekvenser for lokal identitet.

Hvad betyder bystatus i praksis?

Honorær titel: Bystatus er først og fremmest en ærestitel. Den ændrer ikke automatisk et områdes lovgivningsmæssige beføjelser eller tildeling af statslige midler.
Ingen ekstra administrative beføjelser: Et byråd har ikke flere beføjelser end et byråd eller et distriktsråd. Mange byer styres af de samme lokale myndigheder som tilsvarende bysamfund.
Civile titler: Nogle byer har en borgmester, andre en Lord Mayor, og i Skotland bruges titlen Lord Provost i visse byer. City of London og Greater London har særlige særordninger.
Branding og prestige: Bystatus kan øge lokal stolthed, markedsføring og turisme, og bruges ofte i kommunens profilering.

Misforståelser om bystatus

Mange tror fejlagtigt, at det at have en katedral automatisk gør et sted til by. Det stammer delvist fra historiske eksempler: Henrik VIII etablerede katedraler i flere engelske steder og tildelte dem bystatus ved patentbreve. Men i dag er det ikke et krav at have katedral for at blive en by. Der findes både meget små byer (fx St Davids i Wales) og store byer uden katedraler.

Lokalt selvstyre og variationer

Nogle af byerne har kun begrænset lokal administration. For eksempel er Ripon et eksempel på en by, hvis lokale forvaltning primært er et sogneråd med få beføjelser. Andre byer er centrale for større byrådsområder eller metropolregioner og fungerer som administrative og økonomiske centre.

Eksempler

Eksempler på britiske byer spænder fra megabyer som London, Birmingham, Manchester og Glasgow til små historiske byer som St Davids og Ripon. I Wales tæller byerne bl.a. Cardiff, Swansea og Bangor; i Skotland findes Edinburgh, Glasgow og Aberdeen; i Nordirland er Belfast, Derry/Londonderry og Armagh blandt de kendte byer.

Opsummering

Bystatus i Det Forenede Kongerige er et kongeligt tildelt, ceremonielt privilegium, der giver prestige og identitet men sjældent ændrer de juridiske eller administrative forhold for et samfund. Ansøgninger sker ofte i forbindelse med særlige lejligheder, og der findes ingen enkeltstående krav som befolkningstal eller katolske/protestantiske katedraler, der kan garantere tildeling af status.

Officielle byer

Officielt er der 69 byer i Det Forenede Kongerige (UK). Sunderland blev gjort til en by for at markere Elizabeth II's Ruby-årsdag (40 år som dronning). Otte andre er blevet oprettet i konkurrencer for at fejre det nye årtusinde og dronning Elizabeth II's guldjubilæum.

Borgmestre

En by har ikke automatisk en borgmester eller provst i Skotland. Der er 69 byer i Det Forenede Kongerige, men kun 30 overborgmestre.

En borgmester kaldes "Den ærværdige borgmester i en by".
En overborgmester kaldes "The Right Worshipful The Lord Mayor of A City".

Borgmestre eller provster i Belfast, Cardiff, Edinburgh, Glasgow, City of London og York kaldes "The Right Honourable the Lord Mayor" (eller Provost).

Af de 69 byer: (herunder 30 borgmesterposter eller provstesæder) i Det Forenede Kongerige:

51 er i England, 23 har en overborgmester
6 er i Wales, 2 har en overborgmester
7 er i Skotland, 4 har en lordprovst
5 er i Nordirland, 1 har en overborgmester.

Kun 28 byer har ceremonielle overborgmestre. Patrick John Stannard (borgmester i Oxford) bærer kæden til dette embede, 2004

Den tidligere by Rochester

Rochester var en by fra 1211 til 1998.

Den 1. april 1974 blev byrådet ophævet, og der blev udstedt nye patentbreve til det nye Medway Borough Council, som fik lov til at føre bynavnet videre i det gamle byområde.

I 1979 blev Medway omdøbt til Rochester-upon-Medway, og nye patentbreve gjorde hele det nye område til en by.

Den 1. april 1998 blev Rochester-upon-Medway og Gillingham slået sammen og blev den nye enhedskommune Medway. Rochester-on-Medway byråd udpegede ikke nogen charterforvaltere til at opretholde byens og borgmesterskabets eksistens, så byen ophørte simpelthen med at eksistere, fordi byrådet glemte det.

Liste over officielt udpegede byer

By	Borgmester	År, hvor byen fik status som by	(Stifts)katedral (før 1888)	Type af lokalregering
Engelske byer
Bad ⁽¹⁾		1590	Bath Abbey ⁽⁴⁾	Charter Trustees
Birmingham ⁽²⁾	Overborgmester ⁽⁴⁴⁾	1889 ⁽⁵⁸⁾	ikke relevant	hovedstadsområdet
Bradford ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁴⁵⁾	1897	Bradford-katedralen	hovedstadsområdet
Brighton & Hove ⁽¹⁷⁾		2000	ikke relevant	enhedsmyndighed
Bristol ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁴⁶⁾	1542	Bristol-katedralen	enhedsmyndighed
Cambridge ⁽³⁾		1951 ⁽²⁷⁾	ikke relevant	distrikt
Canterbury ⁽³⁾	Overborgmester ⁽³³⁾	TI	Christchurch-katedralen	distrikt
Carlisle ⁽¹⁾		TI	Domkirken i Carlisle	distrikt
Chester ⁽³⁾	Overborgmester ⁽³⁴⁾	1541	Domkirken i Chester	distrikt
Chichester ⁽¹⁾		TI	Chichester Cathedral	civil sogn
Coventry ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽³⁵⁾	1345	Coventry Cathedral ⁽⁵⁾	hovedstadsområdet
Derby ⁽¹⁵⁾		1977	ikke relevant	enhedsmyndighed
Durham ⁽¹⁾		TI	Durham-katedralen	distrikt
Ely ⁽¹⁾		TI	Ely-katedralen	civil sogn
Exeter ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽³⁶⁾	TI	Exeter-katedralen	distrikt
Gloucester ⁽¹⁾		1541	Domkirken i Gloucester	distrikt
Hereford^(1)(21)		1189	Hereford-katedralen	civil sogn
Kingston upon Hull ⁽¹⁴⁾	Overborgmester ⁽³⁷⁾	1897	ikke relevant	enhedsmyndighed
Lancaster ⁽¹⁾		1937 ⁽²⁸⁾	ikke relevant	distrikt
Leeds ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁴⁷⁾	1893	ikke relevant	hovedstadsområdet
Leicester ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁴⁸⁾	1919 ⁽²⁴⁾	ikke relevant	enhedsmyndighed
Lichfield ⁽¹⁹⁾		1553	Lichfield-katedralen	civil sogn
Lincoln ⁽³⁾		TI	Katedralen i Lincoln	distrikt
Liverpool ⁽²⁾	Overborgmester ⁽⁴⁹⁾	1880	Liverpool Cathedral (1880)	hovedstadsområdet
City of London ⁽⁶⁾	Overborgmester (Den højtærede)	TI	St Paul's Cathedral	Corporation of London
Manchester ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁵⁰⁾	1853	Manchester Cathedral (1847)	hovedstadsområdet
Newcastle upon Tyne ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽³⁸⁾	1882	Newcastle Cathedral (1882)	hovedstadsområdet
Norwich ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁵¹⁾	1195	Norwich-katedralen	distrikt
Nottingham ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽³⁹⁾	1897	ikke relevant	enhedsmyndighed
Oxford ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁴⁰⁾	1542	Christ Church Cathedral	distrikt
Peterborough ⁽²⁾		1541	Peterborough-katedralen	enhedsmyndighed
Plymouth ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁴¹⁾	1928 ⁽²⁹⁾	ikke relevant	enhedsmyndighed
Portsmouth ⁽¹⁾	Overborgmester ⁽⁵²⁾	1926 ⁽²⁶⁾	ikke relevant	enhedsmyndighed
Preston ⁽¹⁶⁾		2002	ikke relevant	distrikt
Ripon ⁽¹⁾		1836	Ripon Cathedral (1836)	civil sogn
Salford ⁽¹⁾		1926 ⁽²⁶⁾	ikke relevant	hovedstadsområdet
Salisbury		TI	Salisbury-katedralen	Charter Trustees
Sheffield ⁽³⁾	Overborgmester ⁽⁵³⁾	1893	ikke relevant	hovedstadsområdet
Southampton ⁽¹⁾		1964	ikke relevant	enhedsmyndighed
St Albans ⁽⁷⁾		1877	St Albans Cathedral (1877)	distrikt
Stoke-on-Trent ⁽³⁾	Overborgmester ⁽⁵⁴⁾	1925 ⁽³⁰⁾	ikke relevant	enhedsmyndighed
Sunderland ⁽²⁰⁾		1992	ikke relevant	hovedstadsområdet
Truro ⁽¹⁾		1877	Truro Cathedral (1877)	civil sogn
Wakefield ⁽³⁾		1888	Wakefield Cathedral (1888)	hovedstadsområdet
Wells ⁽¹⁾		1205	Katedralen i Wells	civil sogn
Westminster ⁽²³⁾	Overborgmester ⁽⁴²⁾	1540	Westminster Abbey ⁽⁴⁾	London kommune
Winchester ⁽¹⁾		TI	Winchester-katedralen	distrikt
Wolverhampton ⁽¹⁸⁾		2000	ikke relevant	hovedstadsområdet
Worcester ⁽³⁾		1189	Domkirken i Worcester	distrikt
York⁽¹⁾⁽⁸⁾	Overborgmester ( Den højtærede)	TI	York Minster	enhedsmyndighed
Skotske byer ⁽¹⁰⁾
Aberdeen ⁽⁵⁷⁾	Lord Provost	1891⁽⁵⁶⁾ (royal burgh: 1179)	ikke relevant	Rådets område
Dundee ⁽⁵⁷⁾	Lord Provost	1889⁽⁵⁵⁾ (royal burgh: 1191)	ikke relevant	Rådets område
Edinburgh ⁽⁵⁷⁾	Lord Provost ( den højtærede)	1329 (kongelig borg; bystatus er aldrig blevet formelt tildelt)	St. Giles' katedral	Rådets område
Glasgow ⁽⁵⁷⁾	Lord Provost (Den højtærede)	1492 (kongelig by; bystatus er aldrig blevet formelt tildelt)	St. Mungo's Katedral	Rådets område
Inverness	Provst ⁽¹¹⁾	2000	ikke relevant	ingen
Stirling	Provst ⁽¹²⁾	2002	ikke relevant	tidligere kongeborg, nu en del af et områdes område
Walisiske byer
Bangor ⁽¹⁾		TI	Bangor-katedralen	fællesskab
Cardiff ⁽⁹⁾	Overborgmester (den højtærede) ⁽⁴³⁾	1905 ⁽³¹⁾	ikke relevant	Hovedområde
Newport ⁽¹⁶⁾		2002	ikke relevant	Hovedområde
St David's ⁽²²⁾		1994	ikke relevant	fællesskab
Swansea ⁽⁹⁾	Overborgmester ⁽³²⁾	1969 ⁽²⁵⁾	ikke relevant	Hovedområde
Nordirske byer
Armagh ⁽¹³⁾		1994	ikke relevant	enhedsmyndighed
Belfast	Overborgmester ( Den højtærede)	1888	ikke relevant	enhedsmyndighed
Londonderry (også kendt som Derry)		1613	St Columb's Katedral	enhedsmyndighed
Lisburn		2002	ikke relevant	enhedsmyndighed
Newry		2002	ikke relevant	ingen

Note (1): Byens status er bekræftet ved patentbreve udstedt under det store segl af 1. april 1974.

Note (2): Byens status er bekræftet ved patentbreve udstedt under det store segl af 25. juni 1974.

Note (3): Byens status er bekræftet ved patentbreve udstedt under det store segl af 28. maj 1974.

Note (4): Bath Abbey og Westminster Abbey er ikke længere katedraler.

Note (5): Coventry har haft tre katedraler: den første, St Mary's, fra 1043 til 1539; den anden, St Michael's, fra 1918 til 1940, hvor den blev ødelagt af tyske bombardementer; og dens afløser, også St Michael's, bygget ved siden af den gamle katedral, indviet i 1962.

Note (6): Bemærk, at City of London kun dækker "kvadratmilen" og normalt blot omtales som "City". Det større byområde Greater London har ikke nogen bylov og består af City of London, City of Westminster og 31 andre bydele i London. Dette kan sammenlignes med byen Bruxelles, som ligger i Bruxelles.

Note (7): Bystatus blev bekræftet ved brevpatent af 9. juli 1974. Bystatus gælder for hele distriktet, selv om distriktsrådet kalder sig "St Albans District Council" eller "St Albans City and District".

Note (8): Patentbreve under det store segl, der giver byen status som by, blev udstedt til den enhedskommune York den 1. april 1996 og bekræfter overborgmesterens ret til at blive kaldt "Right Honourable" i forlængelse af de breve, der blev udstedt til det tidligere byråd, der blev nedlagt den 31. marts 1996.

Note (9): Patentbreve under det store segl blev udstedt den 29. marts 1996, hvorved det blev bestemt, at grevskaberne Swansea og Cardiff skulle have status som byer fra den 1. april 1996. Amterne erstattede de tidligere distriktsråd, som havde haft bystatus.

Note (10): I henhold til Municipal Year Book, 1972 havde de kongelige borghs Perth og Elgin officielt bystatus. De kongelige borghs Brechin, Dunfermline og Kirkwall var også blevet officielt betegnet som "byer". Da alle burghs blev afskaffet i 1975, kaldes disse områder nu ofte for "tidligere byer". Selv om Brechin ikke har bystatus, bruger det byråd, der er oprettet for området, titlen "City of Brechin and District".

Note (11): Provosten i Inverness er områdeformand for Inverness Area Committee of Highland Council.

Note (12): Provsten af Stirling er det borgerlige overhoved for hele Stirling Council Area, selv om bystatus kun gælder for byen Stirling.

Note (13): Armagh havde tidligere haft status som by, og St Patrick's Cathedral var hjemsted for den irske storbyprimat for hele Irland. Denne status som by blev mistet i 1840, da bystyret blev afskaffet. Det efterfølgende bydistriktsråd og distriktsråd brugte dog ofte titlen by uden officiel sanktion før 1994.

Note (14): Byens status bekræftet ved patentbreve udstedt under det store segl af 18. marts 1975.

Note (15): Bystatus tildelt ved brevpatent af 7. juni 1977.

Note (16): Bystatus tildelt "Town of Newport in the County Borough of Newport" og "Town of Preston" ved patentbreve af 15. maj 2002.

Note (17): Patentbreve af 31. januar 2001 foreskrev, at "byerne Brighton og Hove skal have status som en by".

Note (18): Patentbreve af 31. januar 2001 foreskrev, at "byen Wolverhampton skal have status som en by".

Note (19): Patentbreve af 4. november 1980 foreskrev, at "byen Lichfield skal have status som en by". Et byråd var blevet oprettet i 1980, hvilket førte til opløsning af Charter Trustees of the City of Lichfield.

Note (20): Bystatus tildelt ved brevpatent af 23. marts 1992.

Note (21): Hereford Town Council fik status som by den 11. oktober 2000. Denne status var tidligere blevet bekræftet for det distriktsråd, der blev dannet i 1974. Da dette råd blev nedlagt i 1996, blev der dannet en bestyrelse for Hereford City of Hereford. Da der blev dannet et byråd for Hereford i april 2000, blev de særlige kuratorer opløst, og bystatus bortfaldt midlertidigt.

Note (22): David's har historisk set haft bystatus på grund af tilstedeværelsen af St David's Cathedral. Denne status blev mistet i det 19. århundrede efter en omorganisering af de lokale myndigheder. Patentbreve af 16. september 1994 foreskrev, at "Town of St. David's skal have status som en by".

Note (23): Bytitlen blev brugt "af høflighed" efter 1550, da Westminster ophørte med at være biskoppens sæde. Ved brevpatent af 27. oktober 1900 fik den nyoprettede Metropolitan Borough of Westminster bystatus fra 1. november 1900. Denne status blev videreført ved oprettelsen af City of Westminster som en londonborough i 1965.

Note (24): I et brev fra indenrigsministeren til borgmesteren i Leicester, der bekræftede, at bystatus ville blive tildelt, blev det bemærket, at dette var en "genoprettelse af din gamle bys tidligere status som by".

Note (25): Patentbrev af 10. december 1969.

Note (26): Patentbrev af 21. april 1926.

Note (27): Patentbrev af 21. marts 1951.

Note (28): Patentbrev af 14. maj 1937.

Note (29): Patentbrev af 18. oktober 1928.

Note (30): Patentbrev af 5. juni 1925.

Note (31): Patentbrev af 28. oktober 1905, som også gav titlen som overborgmester.

Note (32): Patentbrev af 22. marts 1982.

Note (33): Patentbrev af 13. juli 1988.

Note (34): Brevpatent af 10. marts 1992.

Note (35): Patentbrev af 6. juni 1953.

Note (36): Patentbrev af 1. maj 2002.

Note (37): Erklæring om, at byens øverste magistrat og embedsmand skal bære stilen og titlen overborgmester på grund af byens høje position i [rigets] havnerolle 26. juni 1914

Note (38): Erklæring om, at overborgmesteren skal bære ærestitlen overborgmester 11. juli 1906.

Note (39): Erklæring om, at byens øverste magistrat skal bære stil og titel af overborgmester 10. juli 1928 i betragtning af dens oldtid og betydning

Note (40): Patentbrev af 23. oktober 1962.

Note (41): Patentbrev af 10. maj 1935 til minde om Hans Majestæts sølvjubilæum

Note (42): Patentbrev af 11. marts 1966.

Note (43): "Right Honourable" tildelt overborgmesteren ved brevpatent af 26. oktober 1956. Byen blev på denne dato udpeget som hovedstad i Wales.

Note (44): Den første overborgmester blev udnævnt den 3. juni 1896.

Note (45): Patentbrev af 16. september 1907.

Note (46): Lord Mayoralty of Bristol blev tildelt som en del af fødselsdagshøjtideligheden i 1899.

Note (47): Lord Mayoralty blev tildelt i 1897

Note (48): Lord Mayoralty blev tildelt i 1928

Note (49): Lord Mayoralty blev tildelt i 1892

Note (50): Lord Mayoralty blev tildelt i 1892

Note (51): Lord Mayoralty blev tildelt i 1910 i betragtning af den position, som byen indtager som den vigtigste by i East Anglia og på grund af dens tætte tilknytning til Hans Majestæt.

Note (52): Lord Mayoralty blev tildelt i 1927

Note (53): Lord Mayoralty blev tildelt den 12. juli 1897.

Note (54): Lord Mayoralty blev tildelt den 10. juli 1928.

Note (55): Bevilling udstedt den 28. januar 1889 om udstedelse af patentbreve under det segl, der ved unionstraktaten blev udpeget til at erstatte Skotlands store segl, og hvorved det blev bestemt og erklæret, at byen Dundee skal være en by og kaldes og benævnes "The City of Dundee".

Note (56): Burghs of Old Aberdeen og Woodside og distriktet Torry blev inkorporeret som City and Royal Burgh of Aberdeen ved Aberdeen Corporation Act 1891 (1891 c.cxxiv)

Note (57): De nuværende rådsområder er betegnet "byer" i henhold til Local Government etc. (Skotland) Act 1994, som også forbeholder posten som Lord Provost til formanden for de fire råd. De tidligere lokale forvaltningsdistrikter og distriktsråd, der blev oprettet ved Local Government (Scotland) Act 1973, havde de samme privilegier.

Note (58): Patentbrev af 14. januar 1889

Spørgsmål og svar

Q: Hvor mange byer er der i Storbritannien?

A: Der er 69 byer i Storbritannien.

Q: Hvilke lande i Storbritannien har byer?

A: England har 51 byer, Wales har seks byer, Skotland har syv byer, og Nordirland har fem byer.

Q: Bliver man automatisk en by i Storbritannien?

A: Nej, det er ikke automatisk at blive en by i Storbritannien.

Q: Hvorfor tror nogle mennesker, at enhver by med en katedral er en by?

A: Nogle mennesker tror, at enhver by med en katedral er en by, fordi Henrik VIII byggede katedraler i seks engelske byer og gjorde dem til byer ved brevpatent.

Q: Har byråd flere beføjelser end bydelsråd eller distriktsråd?

A: Nej, et byråd har ikke flere beføjelser end et bydelsråd eller distriktsråd.

Q: Er alle byråd i Storbritannien den samme type råd?

A: Nej, nogle byråd som Ripon er kun sogneråd og har meget få beføjelser overhovedet.

Q: Hvem giver bystatus i Storbritannien?

A: Bystatus i Storbritannien gives af den britiske monark til nogle samfund.