Katastrofe
Katastrofisme er ideen om, at Jorden tidligere er blevet påvirket af pludselige, kortvarige og voldsomme begivenheder. Katastroferne, der muligvis var af verdensomspændende omfang, fandt sted mellem lange perioder med rolig inaktivitet. Dette blev kaldt "katastrofeisme" af William Whewell i 1837.
Katastrofer blev anset for at være hovedårsagen til de ændringer, der kan ses i stenene og fossilerne. Disse optegnelser syntes at vise, at Jorden havde været udsat for lejlighedsvise gigantiske omvæltninger på en ellers rolig planet.
Den største sammenlignende anatom og palæontolog fra begyndelsen af det 19. århundrede støttede dette synspunkt. Han var Georges Cuvier, der var direktør for Muséum national d'histoire naturelle i Paris. Cuvier havde påvist, at der med sikkerhed havde fundet en udryddelse af arter sted. Hans katastrofisme var en forklaring på de regelmæssige ændringer i arter, der kunne ses i bjergarternes lag. Han havde ingen egentlig forklaring på, hvorfor de senere arter var forskellige fra de tidligere arter. Han afviste ideen om evolution, men foreslog ikke en religiøs løsning.
Indsigelsen
James Hutton's Theory of the Earth (2 bind, 1795), efterfulgt af Charles Lyell's Principles of Geology (3 bind, 1830-33), tegnede et helt andet billede.
Dette var uniformitarianisme, også et ord, der blev opfundet af Whewell. Huttons grundlæggende idé var, at "nutidige processer også virkede i fortiden". Jordens træk var blevet formet af de samme geologiske processer, som kunne observeres i nutiden, og som virkede gradvist over en enorm tidsperiode.
Lyell udviklede disse ideer og præsenterede et stort antal observationer, som kun kunne forklares ved gradvis handling. Hans bog havde stor indflydelse på den unge Charles Darwin, som tog det første bind med sig på HMSBeagle og fik det andet bind sendt i forvejen til Rio de Janeiro.
Jordens alder er en faktor i debatten. I det 19. århundrede mente man, at Jorden var måske 100 millioner år gammel. Nu ved vi, at den er omkring 4.560 millioner år gammel. Det er helt sikkert længe nok til, at langsomme processer kan virke.
Som følge heraf var stort set alle geologer i en lang periode fra 1840 til 1980 uniformitarister og mente, at "nutiden er nøglen til fortiden".
Syntese
Endelig blev det klart, at både langsomme processer og hurtige katastrofer har spillet en rolle i Jordens historie.
En væsentlig årsag hertil er erkendelsen af, at asteroide nedslag og andre begivenheder har påvirket Jordens historie.
Dinosaurernes endeligt
Walter og Luis Alvarez foreslog i 1980, at en 10 km lang asteroide ramte Jorden for 65 millioner år siden i slutningen af kridttiden.
Sammenstødet udryddede omkring 70 % af alle arter, herunder dinosaurerne, og efterlod beviser på K/T-udryddelsen. I 1990 blev der fundet et 180 km langt krater, der markerer nedslaget, ved Chicxulub på Yucatán-halvøen i Mexico.
Den eneste debat, der nu er i gang, er, om den vigtigste udryddelsesmekanisme var asteroidenedslaget eller den udbredte oversvømmelsesvulkanisme fra Deccan Traps (som fandt sted på omtrent samme tidspunkt). Begge de foreslåede mekanismer er af katastrofal karakter, selv om kun asteroideindfaldet var pludseligt.
Observationerne af Shoemaker-Levy 9-kometernes kollision med Jupiter viste, at katastrofale hændelser kan forekomme som naturlige begivenheder.
Månens oprindelse
Hypotesen om et kæmpe nedslag går ud på, at Månen blev skabt af vragrester fra en kollision mellem den unge Jord og en protoplanet på størrelse med Mars. Det er den foretrukne videnskabelige hypotese for Månens dannelse.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er katastrofe?
A: Katastrofeisme er teorien om, at pludselige, voldsomme og kortvarige begivenheder har påvirket Jordens historie og forårsaget verdensomspændende katastrofer mellem lange perioder med inaktivitet.
Spørgsmål: Hvem opfandt udtrykket "katastrofeisme" og hvornår?
Svar: William Whewell opfandt begrebet "katastrofeisme" i 1837.
Spørgsmål: Hvad bidrog Georges Cuvier med til teorien om katastrofefisme?
A: Georges Cuvier, der var direktør for Muséum national d'histoire naturelle i Paris, støttede katastrofe-teorien ved at vise beviser for udryddelse af arter i bjergarternes lag.
Spørgsmål: Hvilken sammenhæng er der mellem katastrofer og de ændringer, der ses i bjergarter og fossiler?
Svar: Katastrofer var hovedårsagen til de forandringer, der er set i sten- og fossilmaterialet, ifølge katastrofe-teorien.
Spørgsmål: Foreslog Georges Cuvier en forklaring på, hvorfor senere arter var forskellige fra tidligere arter?
Svar: Nej, Georges Cuvier gav ikke en forklaring på, hvorfor senere arter var forskellige fra tidligere arter.
Spørgsmål: Troede Georges Cuvier på evolution?
Svar: Nej, Georges Cuvier afviste ideen om evolution som forklaring på arternes forandring.
Spørgsmål: Tilbød Georges Cuvier en religiøs løsning som et alternativ til evolutionen?
Svar: Nej, Georges Cuvier tilbød ikke en religiøs løsning som et alternativ til evolutionen.
