Kometen Shoemaker-Levy 9 var en komet. Den gik i stykker og styrtede ned i Jupiter i juli 1994. Begivenheden var speciel, fordi man for første gang kunne se, hvordan objekter i solsystemet uden for Jorden stødte sammen. Det gav anledning til stor medieomtale. Kometen blev nøje overvåget af astronomer over hele verden. Sammenstødet gav nye oplysninger om Jupiter. Det viste også dens rolle i forbindelse med at reducere rumaffald i det indre solsystem. Navnet kom ud af de opdagendes efternavne.

Opdagelse og opdeling

Shoemaker–Levy 9 (officiel betegnelse D/1993 F2) blev opdaget i marts 1993 af Carolyn og Eugene Shoemaker og David Levy. Ved opdagelsen viste billeder, at kometen ikke var ét sammenhængende legeme, men bestod af en række adskilte fragmenter. Forskere konkluderede, at kometen tidligere var blevet fanget i Jupiters gravitationsfelt og var blevet revet i stykker under en tæt passage omkring planeten (tidligere nærkontakt før nedslaget).

Sammenstødene i juli 1994

Fragmenterne ramte Jupiter i juli 1994 i en serie af indslag over flere dage (midten af juli). De enkelte fragmenter, betegnet med bogstaver (A, B, C osv.), slog ned ét efter ét og skabte meget kraftige eksplosioner i Jupiters øvre atmosfære. De største fragmenter dannede mørke “ar” og opadgående plumer, som kunne ses af både jordbaserede teleskoper og rumteleskoper.

Observationer og instrumenter

  • Hubble Space Telescope, mange jordbaserede observatorier og amatørteleskoper overvågede begivenheden og dokumenterede både synlige mærker og plumer.
  • Galileo-rumsonden, som var på vej mod Jupiter, blev omdirigeret for at observere nogle af effekterne på afstand.
  • Spektroskopiske målinger afslørede nye kemiske bestanddele og ændringer i atmosfærens sammensætning i de ramte områder.

Videnskabelige resultater

Nogle af de vigtigste videnskabelige indsigter fra nedslaget var:

  • Bevis for, at store kroppe kan kollidere med planeter i vor tid — en proces der stadig foregår i solsystemet.
  • Indblik i Jupiters atmosfære: sammenstødene skubbede materiale op fra dybere lag, så man kunne måle bestanddele og temperaturforhold, som ellers er svære at nå.
  • Observation af eksplosive plumer og mørke sår på planetskyerne gav information om energiudladningen og dynamikken i atmosfæren.
  • Data fra begivenheden førte til forbedret forståelse af, hvordan kometer og asteroider fragmenteres af stærke tidevandskræfter.

Betydning for jordens sikkerhed og Jupiter som “skjold”

Begivenheden øgede opmærksomheden på faren for kollisioner med Jorden og hjalp med at fremme overvågning af nærjordiske objekter. Diskussionen om Jupiters rolle gik i to retninger:

  • På den ene side virker en massiv planet som Jupiter som et gravitationelt "skjold" ved at fange eller kaste kometer og asteroider ud af det indre system, hvilket kan mindske risikoen for kollisioner med indre planeter.
  • På den anden side kan Jupiters tyngdekraft også sende objekter ind mod det indre solsystem; derfor er dens samlede effekt kompleks og afhænger af mange faktorer.

Eftermæle

Shoemaker–Levy 9 var det første observerede eksempel på et direkte sammenstød mellem to store legemer i moderne tid, og det gav anledning til intens forskning og public interesse. Det førte også til øget fokus på planetarisk forsvarets overvågningsprogrammer og studier af sammenstødshistorik i solsystemet. Navnet på kometen stammer fra opdagernes efternavne: Shoemaker og Levy.