Kvartæret er den nuværende geologiske periode. Det er den seneste af de tre perioder i Kainozoikum. Kvartæret følger efter neogenet, som er den anden periode i Kainozoikum. Kvartæret begyndte for ca. 2,6 millioner år siden (ofte angivet mere præcist som ca. 2,58 millioner år) og fortsætter til i dag. Periodens afgrænsning bygger på stratigrafiske og paleoklimatiske data fra aflejringer, iskernerekorder og paleomagnetiske signaler, og kvartærets status som en periode bekræftes af den internationale stratigrafi-kommission (ICS).

Istider, klima og landskab

I kvartærtiden var istiderne fremtrædende. Istiderne består af gentagne cyklusser med kolde glacialperioder, hvor store iskapper dækkede betydelige dele af Nordamerika, Nordeuropa og dele af Asien, adskilt af varmere mellemistider (interglacialer). Disse cyklusser styres i høj grad af astronomiske variationer (Milanković-cyklusser), som påvirker indstrålingen fra solen.

Under glacialerne ændrede havniveauet sig kraftigt (ofte flere titals meter), store landområder blev udsat for permafrost og periglaciale processer, og floder samt kystlinjer flyttede sig. Sedimentaflejringer, moræner, drumliner og andre landskabsformer fra kvartæret er tydelige i nutidens terræn og bruges til at rekonstruere isens udbredelse og bevægelser.

Menneskets udvikling og kultur

Desuden udviklede de anatomisk moderne mennesker sig i løbet af kvartæret. Slægten Homo opstod i Afrika for millioner af år siden, og moderne mennesker (Homo sapiens) dukker op for omkring 300.000 år siden. Kvartæret omfatter derfor hele den kendte forhistorie og større dele af den tidlige historie, fra de ældste stenredskaber over migrationer ud af Afrika til udbredelsen af jagt‑ og samlersamfund, udvikling af sprog, symbolik og senere landbrug.

I den sene del af kvartæret, især i Holocæn (de sidste ca. 11.700 år), blev landbrug etableret uafhængigt flere steder i verden, hvilket førte til faste bosættelser, befolkningstilvækst og efterhånden opståen af komplekse samfund og civilisationer.

Artstab og masseudryddelser

I løbet af kvartæret uddøde mange store pattedyrarter (ofte omtalt som megafauna), f.eks. mammutter, sabeltandede rovdyr og store hovdyr. Årsagerne til disse uddøen er komplekse og omfatter både naturlige klimaændringer i forbindelse med afslutningen af sidste istid samt menneskelig påvirkning gennem jagt. I mange regioner sammenfalder menneskets spredning og teknologiske evner med tidsrummet for megafaunaens forsvinden, hvilket tyder på en kombination af klimastress og antropisk pres.

Kvartærets opdeling

Kvartæret omfatter to geologiske epoker:

  • Pleistocæn (ca. 2,58 millioner år — ca. 11.700 år før nu). Karakteriseret ved de gentagne glacial‑ og interglacialcyklusser, udbredte iskapper og store klimavariationer. Mange af de klassiske kvartære fossil‑ og sedimentaflejringer stammer fra denne epoke.
  • Holocæn (ca. 11.700 år før nu — nutid). Den nuværende epoke præget af et relativt stabilt, varmt klima efter afslutningen af sidste istid. Holocæn omfatter menneskets overgang til jordbrug, civilisationernes fremvækst og dramatisk stigning i menneskelig påvirkning af jordens økosystemer.

Forskning og nutidig debat

Studier af kvartæret bruger metoder som iskernedata, sø‑ og havbundssedimenter, pollenanalyse, dateringsteknikker (f.eks. radiocarbon), geomorfologiske undersøgelser og paleomagnetisme for at rekonstruere fortidens klima, økosystemer og menneskelige aktiviteter. Kvartæret er centralt for forståelsen af, hvordan klima ændrer sig over korte geologiske tidsskalaer, og hvordan både natur og menneske reagerer på sådanne ændringer.

Der foregår også debat om indførelsen af en ny, formel enhed kaldet Antropocæn for at beskrive den moderne periode med udtalt menneskelig påvirkning af jordens systemer. Indtil videre er Anthropocæn‑forslaget ikke officielt vedtaget af ICS som erstatning eller supplerende epoke til Holocæn.

Betydning

Kvartæret er den periode, hvor de landskaber, klimaforhold og biologiske samfund, vi kender i dag, blev formet — og det er perioden hvor menneskets historie og kultur for alvor udvikles. Forståelsen af kvartæret er derfor afgørende både for geologisk og arkæologisk forskning samt for at sætte nutidens klimaudfordringer i et historisk perspektiv.