Nancy Davis Reagan (født Anne Frances Robbins; 6. juli 1921 - 6. marts 2016) var enke efter Ronald Reagan, USA's 40. præsident, og var USA's førstedame fra 1981 til 1989. Hun var en markant skikkelse i amerikansk offentlighed, kendt både for sin tidligere karriere som skuespillerinde og for sin indsats som førstedame—særligt kampagnen mod stofmisbrug kendt som "Just Say No".

Tidlige år og barndom

Reagan blev født på Manhattan i New York City. Hendes forældre blev skilt kort efter hendes fødsel, og hun voksede op i Maryland, hvor hun boede hos en tante og en onkel, mens hendes mor søgte skuespillerjobs. Senere tog hun efternavnet Davis efter sin mors ægteskab med neuroskirurgen Loyal Davis, og hun begyndte at bruge kunstnernavnet Nancy Davis, da hun gik ind i skuespilbranchen.

Skuespillerkarriere

Hun arbejdede som skuespillerinde i Hollywood i 1940'erne og 1950'erne. Hun medvirkede i en række film og tv-produktioner, blandt andet Donovan's Brain, Night Into Morning og Hellcats of the Navy. I denne periode byggede hun kontakter i filmindustrien og blev desuden aktiv i skuespillerfagets fagforeningsarbejde, hvilket senere kom til at spille en rolle i hendes bekendtskab med Ronald Reagan.

Ægteskab og familieliv

I 1952 giftede hun sig med Ronald Reagan, som dengang var formand for Screen Actors Guild. De fik to børn, Ron og Patti. Som hustru til en aktiv politiker var hun Californiens førstedame, da hendes mand var guvernør fra 1967 til 1975. I denne periode engagerede hun sig i sociale initiativer, blandt andet ved at støtte Foster Grandparents Program, som knyttede ældre frivillige til børn i skoler og institutioner.

Førstedame i Det Hvide Hus

Nancy Reagan blev USA's førstedame i januar 1981 efter valget af sin mand. Som førstedame var hun synlig i både sociale og politiske sammenhænge. Hun var kendt for sin interesse for mode og interiør, hvilket førte til både opmærksomhed og kritik — et kendt eksempel er debatten omkring udskiftning af porcelænet i Det Hvide Hus. Hun var aktiv i planlægningen af officielle arrangementer, statsbesøg og i promoveringen af forskellige sociale programmer.

Et af hendes mest kendte initiativer var kampagnen mod narkotika, "Just Say No", som rettede sig især mod unge og skoler. Kampagnen bestod af offentlige optrædener, samarbejde med skoler om oplysningsmateriale og støtte til lokale forebyggelsesprojekter. "Just Say No" blev et af 1980'ernes mest genkendelige slogans i kampen mod stofmisbrug, selvom resultaterne og strategiens langevarende effekt er blevet diskuteret af forskere og politikere.

Kontroverser og indflydelse

Som førstedame var hun også genstand for kritik og kontroverser. Hun blev i præsidentskabets begyndelse kritiseret for beslutningen om at udskifte porcelænet i Det Hvide Hus, og hendes forkærlighed for high-end mode vakte debat om forbrug og rolleforståelse i embeddedet. Nancy Reagan var kendt for at beskytte sin mand og hans omdømme, og hun udøvede ifølge flere kilder en betydelig indflydelse bag kulisserne. Det kom til offentlig debat, da det i 1988 blev afsløret, at hun havde hyret en astrolog til at hjælpe med at planlægge præsidentens tidsplan efter mordforsøget på hendes mand i 1981. Afsløringen af astrologens rolle (navngivet i flere kilder som Joan Quigley) vakte stor opmærksomhed og skabte diskussion om rådgiveres indflydelse på statslige beslutninger.

Derudover viste interne konflikter i Det Hvide Hus, herunder offentlige stridigheder mellem rådgivere, at Nancy Reagan i perioder havde stor indflydelse på personale- og diplomatiske beslutninger. Debatten om hendes rolle intensiveredes især efter udgivelsen af erindringer og bøger fra tidligere medarbejdere, som beskrev magtbalancen i administrationsperioden.

Senere år, pleje af Ronald Reagan og politisk engagement

Reaganerne forlod Det Hvide Hus i 1989. Nancy brugte efterfølgende meget tid på at passe sin mand, som i 1994 fik konstateret Alzheimers sygdom. Hun var en nær omsorgsperson for ham frem til hans død i 2004. I de senere år engagerede hun sig i bevarelsen af ægteparrets politiske arv gennem Reagan-biblioteket og andre initiativer, og hun var synlig ved flere officielle lejligheder, hvor hun fremhævede sin mands præsidentskab.

Efter Ronald Reagans død støttede Nancy offentligt forskning i stamceller og var fortaler for medicinsk forskning, der kunne give håb til patienter med alvorlige sygdomme. Hendes støtte til stamcelleforskning var bemærkelsesværdig, fordi den adskilte sig fra visse konservative holdninger i den politiske højrefløj.

Død og arv

Nancy Reagan døde den 6. marts 2016 i en alder af 94 år. Hun efterlod sig et omfattende offentligt aftryk: som skuespillerinde, som førstedame med en høj profil inden for mode og sociale kampagner, og som en person, der aktivt arbejdede for at bevare og fremme ægteparrets historiske arv. Hendes rolle i spørgsmålet om rådgivning og personlig indflydelse på politik forbliver et tilbagevendende emne i vurderingen af Ronald Reagans præsidentskab.

Hun huskes både for sin dedikation til familien og for sine offentlige initiativer, ikke mindst kampagnen "Just Say No", samt for sit arbejde med Reagan-biblioteket og støtte til forskning. Hendes liv og virke illustrerer, hvordan en førstedames roller kan spænde fra kultur og velgørenhed til betydelig politisk indflydelse.