Meher Baba (Merwan Irani, 1894–1969) – Indisk Avatar og 'Den Tavse Mester'

Meher Baba (Merwan Irani): Indisk Avatar og "Den Tavse Mester" — hans liv, åndelige opvågnen, mødet med mestre og varig spirituel arv.

Meher Baba (25. februar 1894 - 31. januar 1969) omtalte sig selv som tidsalderens Avatar. Hans fødenavn var Merwan Irani, og hans forældre hed Sheriar og Shireen Irani. Familien boede i Poona (Pune) i Indien, men var af persisk afstamning (det område, der i dag kaldes Iran). De var tilhængere af den zoroastriske religion og var hverken hinduer eller muslimer i almindelig forstand.

Tidlig opvågnen og mødet med mestre

Merwan havde en almindelig barndom og nød poesi og sport, især cricket. Som trettenårig stiftede han sammen med skolekammerater en drengeklub kaldet The Cosmopolitan Club, hvor de øvede tale, fulgte nyheder og samlede penge ind til de fattige. Han blev student fra St. Vincent's High School og gik på Deccan College.

I 1913, da Merwan var 19 år, vendte han hjem fra college og mødte en meget gammel muslimsk kvinde ved navn Hazrat Babajan, der blev omtalt som en perfekt mester (en person realiseret i Gud). Hun kaldte på ham, og han følte sig draget som jern til en magnet. Efter et kys på panden fra Babajan i 1914 fortalte Merwan senere, at han oplevede en dyb spirituel ekstase og en umiddelbar erkendelse af Gud i sig selv. I de følgende uger var han så indadvendt og ophøjet, at han hverken spiste eller sov normalt.

Fra omkring 1915 trak Merwan sig gradvist ind i et åndeligt fællesskab med andre fuldkomne mestre. Ved mødet med Sai Baba af Shirdi udbrød mesteren "Parvardigar!" (Guddommelig opretholder). Upasni Maharaj, der også betragtedes som en perfekt mester, slog ifølge beretninger Merwan på det sted, hvor Babajan havde kysset ham, som en del af en integrationsproces. Merwan opholdt sig ofte hos Upasni i Sakori. Disse mestre bidrog til, at Merwan kunne gøre sin åndelige realisering funktionel i livet — den proces, han selv senere beskrev som en gradvis integration af den fysiske verden med den guddommelige enhed.

Integration, tjeneste og etablering af ashrams

Integrationsprocessen tog adskillige år, hvor Merwan ofte boede i Upasnis ashram. Han besøgte også Babajan og boede hos sin familie. Efterhånden genoptog han praktiske pligter som at arbejde i sin fars toddybutik og lede en gruppe kunstnere, samtidig med at han fortsatte det åndelige arbejde. I 1921 meddelte Upasni nogle af sine tilhængere, at Merwan var tidsalderens Avatar, og de blev bedt om at følge ham. Det var også omkring 1921, at en af de tidlige disciple begyndte at kalde ham "Meher Baba", hvilket betyder "Barmhjertig Fader".

I 1922 flyttede Meher Baba med en gruppe mandlige disciple fra Poona til Bombay (Mumbai), hvor han etablerede sin første ashram, Manzil-e-Meem (Mesterens hus). Her begyndte han at oplære sine disciple i åndelige principper og at fungere som deres vejleder. Senere flyttede han til et område nær Ahmednagar, som senere blev kendt som Meherabad. Her holdt han foredrag om spiritualitet, hjalp lokale landsbyboere, etablerede sundheds- og uddannelsestilbud — herunder et sygehus og en gratis kostskole for børn af alle trosretninger og kaster — og tog sig af trængende og hjemløse. Hans arbejde var i høj grad baseret på praktisk, uselvisk tjeneste, og tilhængertallet voksede gradvist.

Tavshed som livspraksis

I 1925 valgtes Meher Baba at gå i tavshed, og han talte ikke mere offentligt resten af sit liv. I begyndelsen kommunikerede han ved at skrive på tavler, senere brugte han en stor tavle med det engelske alfabet, hvorpå han pegede på bogstaver, og med tiden udviklede han sit eget system af håndbevægelser til at formidle budskaber. Hans tavshed blev et kendetegn, og han omtales ofte som "Den tavse mester". Han forblev tavs indtil sin død i 1969.

Verdensrejser og internationale tilhængere

Meher Baba rejste flere gange uden for Indien og besøgte mange lande i Europa, Australien og Nordamerika. Han tilbragte blandt andet længere perioder i England, Australien og USA. Tusindvis af mennesker kom for at se ham, og mange blev hans tilhængere. En af de mest kendte vestlige tilhængere var musikeren Pete Townshend, som bl.a. delvist opkaldte sangen "Baba O'Riley" efter Baba.

Læren og centrale skrifter

Meher Babas lære handlede i høj grad om kærlighed til Gud gennem kærlighed og tjeneste for andre, om sand lykke som et resultat af at gøre andre lykkelige, og om målet for livet som Gudsrealisering. Han understregede, at han ikke ønskede at starte en ny religion, men at genoplive og forene eksisterende religioner: "Jeg vil genoplive alle religioner og kulter og bringe dem sammen som perler på én snor".

To af hans mest kendte publikationer er Discourses og God Speaks. I Discourses præsenteres Meher Babas budskaber om mange aspekter af det åndelige liv i et klart sprog. I God Speaks fremlægger han en omfattende forklaring på sjælens rejse gennem mange inkarnationer, fra princippet om genfødsler (fra det mindste livsform til mennesket) og frem mod Gudsrealisering. Bøgerne bruges af mange til at studere hans psykospirituelle kortlægning af evolutionsprocesser på sjæleligt plan.

Avatarpåstanden og tidligere inkarnationer

I 1954, da Baba var omkring 60 år, sagde han offentligt for første gang, at han var Avatar. På sanskrit betyder "avatar" en nedstigeing fra Gud — en guddommelig inkarnation, som ifølge Meher Baba kommer til verden hvert 700–1400 år for at hjælpe menneskeheden mod Gudserkendelse. Ifølge ham havde avataren tidligere manifesteret sig som personligheder som Zoroaster, Rama, Krishna, Buddha, Jesus og Muhammed.

Arv, indflydelse og eftermæle

Meher Babas berømte sætning "Don't Worry, Be Happy" er blevet meget kendt, bl.a. fordi den fandt vej ind i populærkulturen via en sang. Hans eftermæle lever videre gennem de centre og fællesskaber, der stadig eksisterer i Meherabad og andre steder i verden. Hans død den 31. januar 1969 skete i Meherazad nær Ahmednagar, og hvert år samles mange tilhængere ved hans grav og i Meherabad til mindehøjtideligheder (Amartithi).

Hans tilhængere har baggrund i mange trosretninger: Zoroastrians, kristne, jøder, hinduer, muslimer, sufier, buddhister og sikher samt mennesker uden religiøs tilknytning — ateister og agnostikere — som er draget af hans livs ærlighed, hans budskab om kærlighed og hans praksis med tjeneste for andre.

Som helhed præsenterer Meher Babas liv et eksempel på kombinationen af mystisk realisering og praktisk tjeneste. Hans lære og skrifter studeres fortsat internationalt, og Meherabad/Meherazad forbliver et pilgrimsmål for både indiske og internationale tilhængere.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad var Meher Babas fødselsnavn?

Q: Hvilken religion praktiserede hans familie?

Sp: Hvor gammel var han, da han mødte Hazrat Babajan?

Spørgsmål: Hvem var de fem Perfekte Mestre, der hjalp Merwan med at genvinde sin integration af den fysiske verden og den Guddommelige Enhed?

Spørgsmål: Hvornår begyndte Meher Baba at tie?

Spørgsmål: Hvad er et af de mest berømte citater, der tilskrives ham?

Spørgsmål: Hvad sagde Meher Baba om religioner og kulter?

Søg efter bogstav