James Lovelock – Gaia-teoriens ophavsmand, miljøforkæmper og futurist

Lovelock udviklede sine Gaia-idéer efter at have arbejdet for NASA på at finde liv på Mars.

Gaia-hypotesen foreslår, at levende og ikke-levende dele af Jorden udgør et komplekst interaktivt system, der kan betragtes som en enkelt organisme. Idéen, der er opkaldt efter den græske gudinde Gaia på forslag af forfatteren William Golding, går ud på, at biosfæren har en regulerende virkning på jordens miljø, som virker opretholdende for livet.

Mens ideen blev accepteret af mange miljøforkæmpere, er den ikke blevet bredt accepteret af andre forskere. Blandt de mest berømte kritikere er evolutionsbiologerne Richard Dawkins, Ford Doolittle og Stephen Jay Gould. Lovelock har reageret på denne kritik med modeller som Daisyworld, der illustrerer, hvordan virkninger på individniveau kan omsættes til planetarisk homøostase under de rette omstændigheder.

Global opvarmning

I Lovelocks bog fra 2006, The Revenge of Gaia, argumenterer han for, at ødelæggelsen af regnskove svækker Gaias evne til at kontrollere drivhusgasserne i atmosfæren. Hvis det er tilfældet, vil planetens negative feedbacks blive svækket, og den globale opvarmning vil fortsætte med at stige.

Opvarmningen af havene udvider det oceaniske termoklinelag i de tropiske oceaner over de arktiske og antarktiske farvande. Dette vil forhindre, at havets næringsstoffer stiger op i overfladevandet og eliminerer algeopblomstringen af fytoplankton. Da fytoplankton og skove er de vigtigste måder, hvorpå Gaia trækker kuldioxid ned og tager det ud af atmosfæren, vil afskaffelsen af denne miljøbuffer ifølge Lovelock betyde, at det meste af jorden bliver ubeboelig for mennesker og andre livsformer i midten af dette århundrede med en massiv udvidelse af de tropiske ørkener. Denne ret ekstreme opfattelse deles kun af få andre videnskabsmænd.

I sin seneste bog, "The Vanishing Face of Gaia", foreslår han, at vi måske allerede har overskredet vendepunktet for jordklimaet og er på vej ind i en permanent varm tilstand. Under disse omstændigheder forventer Lovelock, at den menneskelige civilisation vil få svært ved at overleve. Han forventer, at forandringen vil ligne det palæocæne og eocæne termiske maksimum, hvor atmosfærens koncentration af CO₂ var 450 ppm. På det tidspunkt var det arktiske ocean 23 °C varmt og havde krokodiller, mens resten af verden mest var krat og ørken.

Klima-teknik

I september 2007 foreslog Lovelock og Chris Rapley at bygge havpumper til at pumpe vand op under termoklinen for at "gøde algerne i overfladevandet og tilskynde dem til at blomstre". Den grundlæggende idé var at fremskynde overførslen af kuldioxid fra atmosfæren til havet ved at øge fotosyntesen og øge eksporten af organisk kulstof (som "maritim sne") til det dybe hav. En ordning, der ligner den, som Lovelock og Rapley foreslog, er ved at blive udviklet uafhængigt af et kommercielt firma.

Lovelock sagde efterfølgende, at hans forslag havde til formål at stimulere interessen, og at forskning ville være det næste skridt.