Stephen Jay Gould (10. september 1941 - 20. maj 2002) var en amerikansk palæontolog, evolutionsbiolog, taksonom og videnskabshistoriker. Han var samtidig en af de mest indflydelsesrige og mest læste populærvidenskabelige forfattere i sin generation og en markant offentlig intellektuel, som bidrog til at formidle og debattere moderne evolutionsvidenskab til et bredere publikum.
Gould brugte størstedelen af sin karriere på at undervise på Harvard University og havde en ledende stilling som kurator og forsker på American Museum of Natural History i New York. I de sidste år af sit liv underviste han også i biologi og evolution på New York University i nærheden af sit hjem i SoHo. Han skrev desuden adskillige populære essays og bøger, som nåede et bredt publikum både i USA og internationalt.
Forskning og teorier
Goulds mest berømte videnskabelige bidrag er sammen med kollegaen Niles Eldredge formuleringen af teorien om punkteret ligevægt (punctuated equilibrium) i 1972. Teorien fremhæver, at artsdannelse ofte forløber som lange perioder med relativ stabilitet (stasis), afbrudt af forholdsvis hurtige forandringer i forbindelse med speciering. Dette blev formuleret i kontrast til den klassiske idé om kontinuerlig, gradvis forandring (phyletic gradualism), som mange antog ud fra et billede af jævn evolution i fossilregistret.
En stor del af Goulds empiriske arbejde byggede på undersøgelser af snegleslægterne Poecilozonites og Cerion, som han brugte til at illustrere variation, morfologisk konservatisme og mønstre i artsdannelse. Han bidrog også væsentligt til diskussionen af evolutionær udviklingsbiologi og udviklingsmekanismer, ikke mindst gennem sin indflydelsesrige bog Ontogeny and Phylogeny, hvor han fremhævede betydningen af udviklingsmæssige begrænsninger, heterokroni og formændringers rolle i evolutionen.
Sammen med Richard Lewontin skrev Gould også det kendte essay om "spandrels" (arkitektoniske mellemrum), hvor de kritiserede en ukritisk adaptationistisk forklaring på alle træk som direkte selektive tilpasninger. Gould var desuden en markant modstander af streng selektionisme og af anvendelsen af sociobiologi og evolutionær psykologi som forklaringsmodeller for komplekse menneskelige adfærdsmønstre uden hensyntagen til historisk og udviklingsmæssig kontekst. Han kæmpede også aktivt imod kreationisme og forsvarte evolution som den bedst underbyggede forklaring på livets mangfoldighed.
Formidling og publikationer
Udover faglige artikler publicerede Gould mange populære essays, især i tidsskriftet Natural History, hvor hans månedlige kolonner i årtier nåede et stort læserpublikum. Mange af disse naturhistoriske essays blev senere samlet i bøger, som f.eks. The Panda's Thumb og Eight Little Piggies (titler nævnt for eksempler), og hans fængende stil, brug af metaforer og historiske perspektiver gjorde komplekse biologiske emner tilgængelige for ikke-specialister.
Han skrev også lærebøger og længere værker, herunder kritiske behandlinger af biologisk determinisme, hvor The Mismeasure of Man står som et af hans mest læste og omdiskuterede værker. Senere værker, som diskuterer tilfældighedens rolle i evolutionen samt en større syntese af hans tanker om evolutionsteori, cementerede hans status som både forsker og formidler.
Kontroverser og debat
Gould var en central skikkelse i flere videnskabelige og offentlige debatter. Hans kritik af adaptationisme og hans fremhævelse af historisk tilfældighed (contingency) i evolutionen vakte modreaktion fra fortalere for mere gradualistiske eller adaptationistiske forklaringer. Hans kritik af biologisk determinisme og af visse tolkninger af intelligensforskning førte også til skarpe diskussioner med andre forskere. Goulds klare holdninger og evne til at formulere brede, teoretiske synspunkter gjorde ham til både en respekteret og sommetider kontroversiel figur i biologimiljøet.
Betydning og arv
Stephen Jay Goulds arbejde har haft stor indflydelse både inden for paleontologi og i den bredere debat om, hvordan evolution fungerer. Han bidrog til at nuancere forståelsen af tempo og mønster i evolution, understregede vigtigheden af udviklingsmæssige begrænsninger og kompleksitet samt forsvarede en pluralistisk tilgang til evolutionsteori, hvor flere mekanismer kan spille ind på forskellige niveauer (gen, organisme, population, klade).
Som formidler nåede Gould et stort publikum gennem sine essaysamlinger og populærvidenskabelige bøger, som er oversat til flere sprog, og hans evne til at kombinere naturhistorie, videnskabshistorie og kulturkritik har inspireret mange til at interessere sig for biologisk viden og naturens historie. Han modtog adskillige priser og hædersbevisninger i løbet af sin karriere for både forskning og formidling.
Gould døde 20. maj 2002 efter længere tids sygdom. Hans arbejde lever videre i den løbende diskussion om evolutionens mekanismer, i de mange essays og bøger, han efterlod, og i hans indflydelse på både forskning og offentlig forståelse af biologisk teori.