Olga Nikolaevna af Rusland: Storhertuginde, zarens ældste datter (1895–1918)
Olga Nikolaevna (1895–1918) — zarens ældste datter og storhertuginde: kærlighedsspekulationer, krigstjeneste, tragisk myrdet 1918 og senere kanoniseret.
Storhertuginde Olga Nikolaevna af Rusland (Olga Nikolaevna Romanova) (russisk: Великая Княжна Ольга Николаевна; 15. november [O.S. 3. november] 1895 — 17. juli 1918) var den ældste datter af zar Nikolaj 2. af Rusland, den sidste hersker af det kejserlige Rusland, og hans hustru Alexandra Fjodorovna. Som ældste barn påtog Olga sig ofte ansvar for sine yngre søstre og blev tidligt set som en lederfigur i familien.
Tidligt liv og uddannelse
Olga voksede op i en streng, men hengiven familiepraksis, hvor aristokratisk opdragelse blev kombineret med privat hjemmelæring. Hun var den ældste af fire søstre — Olga, Tatiana, Maria og Anastasia — og den eneste søster til arveprins Alexej. Søstrene stod hinanden nær og blev ofte omtalt i samtidige beskrivelser som et sammentømret hold, både i privatlivet og offentligt. Olga blev beskrevet som intelligens, pligtopfyldende og reserveret; hun viste allerede i ungdommen interesse for administrative opgaver og organisation.
Ægteskabsrygter og personlige ønsker
Olgas fremtidige ægteskab var genstand for mange spekulationer i Rusland, mens hun var i live. Der opstod historier om mulige par med storhertug Dmitri Pavlovich af Rusland, kronprins Carol af Rumænien, Edward, prins af Wales, den ældste søn af Storbritanniens George V, og med kronprins Alexander af Serbien. I virkeligheden ønskede Olga — ifølge samtidige beretninger — at gifte sig med en russer og blive i sit hjemland; hun lagde vægt på pligt og kontinuitet frem for store, politiske ægteskabsalliancer.
Første Verdenskrig og hospitalstjeneste
Under Første Verdenskrig engagerede Olga sig aktivt i hjælpearbejdet for sårede soldater. Hun arbejdede på et militærhospital, hvor hun først var direkte involveret i plejen af sårede og senere tog sig af administrative opgaver, da hun blev syg af og til. Hendes tjeneste ved hospitalet blev set som et udtryk for ansvarsfølelse og solidaritet med de almindelige mennesker i krigstid.
Fangenskab, myrderi og eftermæle
Efter februar- og oktoberrevolutionerne blev Olga og resten af zarfamilien først sat i husarrest og senere holdt fanget i Jekaterinburg. Olga blev myrdet sammen med sin familie den 17. juli 1918 af det hemmelige bolsjevikiske politi i det såkaldte Ipatiev-hus. Historikere mener i dag, at hele familien blev likvideret samme nat i Jekaterinburg, og efterfølgende undersøgelser og DNA-analyser har bekræftet identiteten af de fundne rester.
Kanonisering, identifikation og begravelse
Den russisk-ortodokse kirke kanoniserede hende som en lidelsesbærer efter hendes død, og hendes død er siden blevet betragtet som tragisk og betydningsfuld for russisk historie og kultur. I årene efter mordene opstod der mange påstande om overlevende medlemmer af den kongelige familie. Blandt dem hævdede en kvinde ved navn Marga Boodts at være storhertuginde Olga, men sådanne påstande blev aldrig bredt anerkendt. Historikere og retsmedicinere mener, at Olga blev dræbt sammen med sin familie i Jekaterinburg. Hendes jordiske rester blev identificeret ved hjælp af moderne DNA-test, og hun blev begravet ved en officiel begravelsesceremoni i 1998 i Peter og Paul-katedralen i Skt. Petersborg sammen med sine forældres og to af sine søstres lig.
Arv og betydning
Olga Nikolaevna huskes i dag både som et symbol på den tabte kejserlige familie og som en ung kvinde, der tog ansvar i svære tider. Hendes engagement i pleje af sårede soldater og hendes dedikation til familien fremhæves ofte i biografier og populære skildringer. Begravelsen i 1998 og den efterfølgende kirkelige anerkendelse har bidraget til at fastholde hendes plads i Ruslands nyere historie.
Tidlige liv
Olgas søstre var storhertuginderne Tatiana, Maria og Anastasia. Hun havde også en bror, Tsarevich Alexei af Rusland. Olgas titel (Velikaya Knyazhna Великая Княжна) kan bedst oversættes med "storprinsesse". Det betød, at Olga som "kejserlig højhed" var højere rangeret end andre prinsesser i Europa, der var "kongelige højheder". "Storhertuginde" blev den mest kendte oversættelse af titlen til engelsk fra russisk til russisk. Olgas venner og familie kaldte hende normalt blot Olga Nikolaevna. De kaldte hende også "Olishka" eller "Olya". Dronning Victoria var hendes oldemor. Olga var meget tæt knyttet til sin søster Tatiana. De delte et værelse, klædte sig ens og var kendt som "Det store par". De yngre søstre, Maria og Anastasia, var kendt som "Det lille par".
Olga var kendt for sin medfølelse og venlighed fra hun var ung. Men hun havde også et hurtigt temperament og sagde ofte, hvad hun mente, klart og tydeligt. Engang, da hun var et lille barn, blev hun utålmodig, mens hun poserede for en portrætmaler, og sagde til ham: "Du er en meget grim mand, og jeg kan slet ikke lide dig!" Pierre Gilliard, hendes fransklærer, sagde, at da han så Olga første gang, da hun var 10 år gammel, var hun "meget smuk og med funklende, drilagtige øjne ... Hun undersøgte mig med et blik, der fra første øjeblik syntes at lede efter det svage punkt i min rustning, men der var noget så rent og ærligt (sandfærdigt) over barnet, at man straks kunne lide hende."
Tsarens børn levede meget enkelt. De sov på hårde lejrsenge uden puder, når de var raske. Denne tradition var blevet startet under Katarina den Stores styre, da hun først fik sit barnebarn Alexander til at gøre det. De tog kolde bade om morgenen, og de skulle gøre rent på deres værelser og lave håndarbejde. De fleste mennesker, der boede sammen med dem, herunder tjenestefolk, kaldte normalt storhertuginden ved hendes fornavn, Olega Nikolaevna, i stedet for hendes titel eller "Hendes kejserlige Højhed". Men en gang under et besøg på et museum, hvor der var udstillet statskøretøjer, beordrede Olga en af tjenerne til at forberede den største og smukkeste vogn til hendes daglige kørsel. Hun blev ikke adlydt. Hun mente også, at de ældste børn skulle respekteres. Da hun fik fortalt den bibelske historie om Josef, havde hun ondt af de ældre brødre i stedet for af Josef. Hun sympatiserede også med Goliat i stedet for David i historien om David og Goliat. Olga elskede at læse. I modsætning til sine søstre kunne hun også godt lide skolearbejde. Pierre Gilliard sagde, at Olga havde en meget "hurtig hjerne", med "gode ræsonnementsevner" og "en meget selvstændig måde og en gave til hurtig (hurtig) og underholdende (sjov) slagfærdighed (svar)". Hun nød at læse om politik i aviserne. Olga kunne også godt lide at vælge bøger ud fra det, som hendes mor læste. Når hun blev opdaget i at læse en bog, før hendes mor havde læst den, jokede Olga med, at hendes mor måtte vente, indtil Olga havde sikret sig, at det var en ordentlig bog, som hun kunne læse.
Storhertuginderne Tatiana, til venstre, og Olga Nikolaevna klædt i hofkjole, ca. 1904.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var storhertuginde Olga Nikolaevna af Rusland?
Svar: Storhertuginde Olga Nikolaevna af Rusland (Olga Nikolaevna Romanova) var den ældste datter af zar Nikolaus II af Rusland, den sidste hersker i det kejserlige Rusland, og hans hustru Alexandra Fjodorovna.
Spørgsmål: Hvad var nogle historier om hendes fremtidige ægteskab?
A: Der var historier om ægteskab med storhertug Dmitri Pavlovich af Rusland, kronprins Carol af Rumænien, Edward, prins af Wales, ældste søn af Storbritanniens George V, og med kronprins Alexander af Serbien. Olga ønskede at gifte sig med en russer og blive i sit hjemland.
Spørgsmål: Hvad gjorde hun under Første Verdenskrig?
Svar: Under Første Verdenskrig plejede Olga sårede soldater på et militærhospital, indtil hun selv blev syg. Derefter varetog hun administrative opgaver på hospitalet.
Spørgsmål: Hvordan døde hun?
Svar: Olga blev myrdet sammen med sin familie den 17. juli 1918 af det hemmelige bolsjevikiske politi.
Spørgsmål: Var der nogen, der fejlagtigt påstod at være overlevende medlemmer af den kongelige familie?
Svar: Ja, en kvinde ved navn Marga Boodts hævdede at være storhertuginde Olga, men hun blev ikke taget alvorligt. Historikere mener, at Olga blev dræbt sammen med sin familie i Jekaterinburg.
Spørgsmål: Hvordan blev hendes jordiske rester identificeret?
A: Hendes rester blev identificeret ved hjælp af DNA-test.
Spørgsmål: Hvor er hendes jordiske rester begravet nu?
A: Hendes jordiske rester blev begravet ved en begravelsesceremoni i 1998 i Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg sammen med hendes forældre og to søstre.
Søge