George V (født George Frederick Ernest Albert; 3. juni 1865 - 20. januar 1936) var konge af Det Forenede Kongerige fra 1910 til 1936. Han var den første britiske monark, der officielt tog efternavnet Windsor, og hans far var Edward VII. Under sin regeringstid oplevede han både Første Verdenskrig, store politiske ændringer i imperiet og en gradvis udvikling hen imod de moderne samfundsforhold i Storbritannien og dets dominier.

Tidlige år og flådetjeneste

George blev født i 1865 som medlem af kongefamilien og voksede op i en tid med stærke bånd til kontinental Europa. Som ung kom han i den kongelige flåde, allerede som 12-årig, og fik en almindelig officeruddannelse i den periode, hvor sømilitær erfaring var regnet for vigtig for medlemmer af kongehuset. Han forblev i flåden i flere år, men afbrød sin aktive tjeneste, da hans rolle i kongehuset ændrede sig, og han efterhånden blev den fremtrædende arving til tronen.

Ægteskab og familie

I 1893 giftede han sig med prinsesse Mary af Teck. Parret fik flere børn; blandt dem var hans ældste søn Edward og hans næste søn, født Albert men senere regent under navnet George. Begge disse sønner skulle i øvrigt senere blive konger af Det Forenede Kongerige og det daværende Britiske Imperium (først Edward i 1936, og efter hans abdikation i samme år fulgte George som George VI).

Kroning, Første Verdenskrig og navneskift

George blev kronet til konge og kejser af Indien i 1911 (kroningsceremonien fandt sted i juni 1911, og samme år deltog han i den traditionelle Delhi Durbar i Indien). Under Første Verdenskrig fremstod han sammen med dronningen som et symbol på nationens sammenhold; de besøgte soldater og hospitaler og ydede støtte til krigsindsatsen. På grund af den stærke anti-tyske stemning under krigen ændrede han i 1917 familienavnet fra det tysk- klingende Saxe-Coburg-Gotha til det tydeligt engelske navn Windsor (det officielt annoncerede skifte blev foretaget ved kongelig proklamation i juli 1917). Samtidig blev tyske titler og forbindelser i den nærmeste familie afskaffet eller ændret for at imødekomme offentlighedens følelser over for Tyskland.

Offentlig rolle, politik og imperiets udvikling

Som konstitutionel monark varetog George V sine pligter gennem et turbulent politisk årti. Han arbejdede tæt sammen med flere premierministre, herunder Herbert Asquith, David Lloyd George og Stanley Baldwin, og spillede en rolle i at bevare en stabilitet under konflikten mellem konge og parlament, strejker og økonomiske vanskeligheder i 1920'erne. I hans regeringstid skete også vigtige ændringer i imperiets struktur: Irland fik i praksis selvstyre med oprettelsen af den irske fristat i 1922, og i 1931 blev dominiernes selvstændighed juridisk styrket gennem de forfatningsmæssige tilpasninger, der førte til Statute of Westminster.

Interesser, traditioner og personlig omtale

George V var kendt for at være arbejdsom og pligtopfyldende. Han indførte eller videreførte flere kongehustraditioner; et af de mest varige initiativer var starten på den kongelige juleudsendelse, Royal Christmas Broadcast, en tradition som han selv indledte ved at udsende en julehilsen i radioen i 1932. Han var også berømt som frimærkesamler; hans personlige samling lagde grundlaget for den kongelige filatelistiske samling, som efterfølgende er blevet udbygget og bevaret som en af verdens mest betydningsfulde private frimærkesamlinger.

Sygdom, død og eftermæle

George V fik svigtende helbred i sine sidste leveår og døde den 20. januar 1936 på Sandringham i Norfolk, 70 år gammel. Han var konge i 25 år, 8 måneder og 14 dage. Efter hans død efterfulgtes han af sin ældste søn, Edward, som dog abdicerede samme år; tronen gik derefter til Georges næste søn, der regerede som George VI. Blandt hans efterkommere er også hans barnebarn dronning Elizabeth II., som blev dronning i 1952 og regerede til 2022; den nuværende monark er hendes søn, kong Charles III.

Arven efter George V omfatter både konkrete institutionelle forandringer i det britiske rige og mere symbolske bidrag til kongehusets rolle i moderne tid: hans håndtering af krigstidens spændinger, navneskiftet til Windsor og indførelsen af radiotransmissionen til folket bidrog til den måde, det moderne britiske kongehus opfattes på i dag.