Alexandra Fjodorovna — Ruslands sidste zarina, helgen og Rasputins ven

Alexandra Fjodorovna — Ruslands sidste zarina: fra Victorians barnebarn til helligkåret monark, berømt for sit venskab med Rasputin og arvelig hæmofili.

Alexandra Fjodorovna (russisk: Императрица Александра Фёдоровна) (født prinsesse Alix af Hessen og ved Rhinen 6. juni 1872 - 17. juli 1918) var kejserinde og gemalinde af Nikolaj 2., den sidste zar af det russiske imperium. Hun var barnebarn af dronning Victoria af Det Forenede Kongerige. Den russisk-ortodokse kirke helgenkårede hende som den hellige Alexandra i 2000.

Alexandra er bedst husket som Ruslands sidste zarina. Hun er også en af de mest berømte kongelige bærere af hæmofili-sygdommen. Hendes venskab med den russiske mystiker Grigori Rasputin var også en vigtig del af hendes liv.

Tidlige år og baggrund

Alexandra blev født som prinsesse Alix af Hessen og ved Rhinen i en tysk fyrstefamilie og voksede op i et miljø præget af streng religiøsitet og konservative værdier. Hun var tæt knyttet til sin mormor, dronning Victoria, og beholdt hele livet en stærk forbindelse til sin tyske baggrund og protestantiske opdragelse, før hun konverterede til den russisk-ortodokse tro ved sit ægteskab.

Ægteskab og rolle som kejserinde

I 1894 giftede hun sig med Nikolaj 2. og blev snart mor til fem børn. Som kejserinde førte hun et relativt tilbagetrukket liv i paladset, men hun havde samtidig stor indflydelse i familien og privat på Nikolaj II. Hendes fremtoning—shy, dybt from og ofte syg af hjemve efter Tyskland—gjorde hende både genstand for sympati og mistænksomhed i det russiske samfund.

• Olga (f. 1895)
• Tatiana (f. 1897)
• Maria (f. 1899)
• Anastasia (f. 1901)
• Alexei (f. 1904)

Hæmofili og familieliv

Alexandras søn Alexei led af hæmofili, en arvelig blødersygdom, som Alexandra bar videre via sit genetiske ophav i den britiske kongefamilie. Sønnenes gentagne blødninger og de konstante frygter for hans helbred prægede hele familiens hverdag. Denne alvorlige sygdom er et centralt element i forståelsen af, hvorfor Alexandra søgte utraditionelle hjælpere og råd fra folk som Rasputin.

Rasputin og politisk indflydelse

Efter at Rasputin kom ind i familien som en åndelig rådgiver, voksede hans betydning især fordi Alexandra oplevede, at hans tilstedeværelse tilsyneladende kunne afhjælpe Alexeis angreb. Rasputins indflydelse på paladset førte til udbredt kritik: han anbefalede og diskvalificerede ministre, hvilket skabte indtryk af, at kejserinden kunne kontrollere styret gennem ham. For mange russere blev Alexandra derfor et symbol på hoffets korruption, udenlandske sympatier (især hendes tyske baggrund) og politiske svaghed.

Første Verdenskrig og revolutionen

Under Første Verdenskrig fulgte Alexandra Nikolaj 2.'s beslutninger og overtog i perioder ansvar for den indenrigspolitiske ledelse, mens zarens tilstedeværelse ved fronten var nødvendigt. Krigens belastninger, svigtende økonomi, hungersnød og en voksende politisk opposition førte til masseutilfredshed, som kulminerede i februarrevolutionen i 1917. Zarfamilien blev tvunget til abdikere, og Alexandra og hendes børn blev sat under arrest.

Arrestation og død

Efter abdikationen blev familien først interneret i forskellige residencer og senere forflyttet til Ipatiev-huset i Jekaterinburg. Natten mellem 16. og 17. juli 1918 blev Alexandra, Nikolaj 2. og deres fem børn myrdet af bolsjevikiske styrker. Henrettelsen markerede enden på Romanov-dynastiet og er et af de mest dramatiske kapitler i den russiske revolutionære historie.

Kanoniation, vurdering og eftermæle

I 2000 erklærede den russisk-ortodokse kirke hende og resten af familien som hellige martyrer; beslutningen var kontroversiel, da mange historikere vurderer, at Alexandra spillede en aktiv rolle i det politiske forfald, samtidig med at hun var et offer for tiderne og familiens tragedie.

Historisk set er Alexandra Fjodorovna et komplekst og polariseret skikkelse: hun var dybt religiøs, hengiven moder og en kvinde, hvis private angst og desperate forsøg på at redde sin søn bidrog til hendes søgen efter åndelige løsninger. Samtidig blev hun set som en politisk svag og mistænkelig figur, hvilket gjorde hende til et let offer for samtidens propaganda og eftertidens fortællinger. Hendes liv og tragiske død har inspireret utallige bøger, film og forskning, hvor man stadig søger at nuancere både hendes skyld og hendes lidelse.

Tidligt liv

Alexandra Fjodorovna blev født som prinsesse Alix Alix Viktoria Helene Luise Luise Beatrix i Darmstadt, Hessen og ved Rhinen. Det område var en del af det tyske kejserrige på det tidspunkt. Hendes far var storhertug Ludvig IV. Hendes mor var den tidligere prinsesse Alice, den anden datter af dronning Victoria og prins Albert.

I november 1878 hærgede difterien Hessen. Alix, hendes søstre Irene og May og bror Ernst blev smittet af sygdommen. Hendes søster, May, døde kort før månedens udgang, men de andre fik det bedre. Alix' mor blev syg efter at have passet Ernie, da han blev ramt af sygdommen. Prinsesse Alice døde den 14. december 1878. Prinsesse Alix blev meget tæt knyttet til sin mormor i morges. Hun blev ofte anset for at være Victorias yndlingsbarnebarn. På grund af dette tilbragte Alix mange af sine tidlige år i Det Forenede Kongerige. I 1892, da hun var 20 år, døde hendes far, og hendes bror Ernst blev storhertug af Hessen og ved Rhinen.

Prinsesse Alix af Hessen 1890


Alix og hendes søstre (fra venstre til højre) Irene, Victoria , Elisabeth og Alix

Ægteskab

Da hun voksede op, var Alix en smuk kvinde med rødblondt hår, høje kindben, lys hud, mørkeblå øjne og lange mørke øjenvipper. Alix blev gift relativt sent for en prinsesse på den tid. Hun havde allerede nægtet at gifte sig med prins Albert Victor, hertug af Clarence (den ældste søn af prinsen af Wales), selv om hendes familie ønskede, at hun skulle gifte sig med ham. Hun havde dog allerede mødt en slægtning gennem ægteskab, Tsesarevich af Rusland. Hans onkel storhertug Sergei Alexandrovich var gift med Alix' søster Elizabeth. I første omgang sagde Nikolajs far, zar Alexander III, at de ikke kunne gifte sig. Han ændrede senere mening, da hans helbred begyndte at blive dårligt. Alix brød sig ikke om, at hun måtte vende sig bort fra sin lutherske tro. Den russiske zarina skulle være ortodoks. Hun ændrede senere mening og blev med tiden en stærk konvertit til troen. Hun og Nicholas blev forlovet i april 1894. Alexander III døde i november samme år, og Nikolaj blev zar af Rusland i en alder af 26 år. Parret blev gift 14. november 1894.

Zar Nikolaus II (til venstre) og Alexandra Fyodorovna (til højre)


Alexandra Fyodorovna 1900


Nicholas og Alexandra

Henrettelse af den kongelige familie

Tsaren og zarinaen og hele deres familie samt flere af familiens tjenere blev henrettet tidligt om morgenen natten til den 17. juli 1918 af en bolsjevikisk afdeling under ledelse af Yakov Yurovsky. Alexandra overværede mordet på sin mand og to tjenere, inden Peter Ermakov dræbte hende med et skud i venstre side af hovedet, inden hun nåede at gøre korsets tegn færdigt. Ermakov stak i beruset tilstand hendes og hendes mands lig ned og knuste begge deres ribben.

Nicholas II og Alexandra Fyodorovna med deres lille datter Olga


Sidste kendte foto af Alexandra. Olga er til venstre og Tatiana er til højre

Identifikation og begravelse

Efter henrettelsen af Romanov-familien blev Alexandras lig, sammen med Nicholas, deres børn og nogle af de tjenere, der døde sammen med dem, afklædt og tøjet brændt. I første omgang blev ligene kastet ned i en ubrugt mineskakt 12 miles nord for Jekaterinburg. Kort tid senere blev de hentet op igen. Deres ansigter og kroppe var stærkt beskadiget, så de kunne ikke genkendes. Alle ligene undtagen to af børnene blev senere begravet igen. De manglende lig menes at være en datter- Maria eller Anastasia- og Alexis' lig. I begyndelsen af 1990'erne, efter Sovjetunionens fald, blev det, der menes at være ligene af størstedelen af familien, fundet og identificeret.

OTMA fra venstre til højre Tatiana, Olga, Maria Anastasia

Søg efter bogstav