Dronning Victoria (født Alexandrina Victoria, 24. maj 1819 – 22. januar 1901) var dronning af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland fra 1837 til 1901. Hun blev dronning som 18‑årig efter sin onkel kong William IV's død, fordi hendes fars tre ældre brødre døde uden at efterlade sig nogen legitime arvinger. Hendes regeringstid dækkede det, der i dag kaldes den victorianske tid, en periode med industriel vækst, politiske forandringer og imperial ekspansion.
Tidlige år og opdragelse
Victoria voksede op under et strengt regime kendt som "Kensington System", som hendes mor og den magtfulde hofmand Sir John Conroy stod bag. Hun blev dog tæt knyttet til sin guvernante Louise Lehzen, som havde stor indflydelse på hende. Hendes lærer var pastor George Davys. Victoria lærte at tale og læse tysk og fransk og modtog musikundervisning — blandt andre af den berømte operasanger Luigi LaBlache. Som barn og ung nød hun at danse, tegne, ride, synge og spille klaver. Hun førte desuden regelmæssigt dagbog gennem næsten hele sit liv, hvilket har efterladt et væld af kilder til hendes tanker og hverdag.
Ægteskab, familie og fælles interesser
I 1840 blev Victoria gift med sin fætter, prins Albert af Saxe‑Coburg og Gotha. Ægteskabet blev både personligt og politisk vigtigt: Albert blev en nær rådgiver og støttede især videnskab, industri, handel, uddannelse og kunst. Parret havde ni børn: Victoria, Albert Edward (senere kong George eller Edward VII — note: Edward blev senere konge som Edward VII), Alice, Alfred, Helena, Louise, Arthur, Leopold og Beatrice. Familien lagde vægt på et ordentligt familieliv og kristendom, idealer som ofte blev efterfulgt af datidens borgerskab og adel.
Offentlige projekter og symbolsk lederskab
Et af de mest kendte resultater af Alberts engagement var den Store Udstilling i Crystal Palace i 1851, som viste britisk industri og kolonial magt. Under Victorias regeringstid voksede Storbritannien i indflydelse og økonomisk styrke – en udvikling, der også satte store sociale og politiske krav på landet. Som monark udviklede Victoria sig i løbet af sit liv fra en relativt aktiv regent til en mere ceremoniel, konstitutionel figur, men hun var hele tiden et stærkt symbol for nationen.
Sorg og tilbagetrækning
I 1861 døde prins Albert pludseligt af sygdom (på det tidspunkt ofte angivet som tyfus eller en anden alvorlig sygdom). Hans død ramte Victoria hårdt; hun gik i langvarig sorg, bar sort resten af sit liv og trak sig i en periode væk fra mange officielle pligter. Hendes tilbagetrækning vakte både kritik og bekymring, men hun vendte gradvis tilbage til flere statsforpligtelser i de følgende år.
Kejserinde af Indien og international rolle
I forbindelse med det britiske pars indflydelse i kolonierne vedtog Parlamentet Royal Titles Act i 1876, og titlen "kejserinde af Indien" blev dermed indført. Titlen blev officielt markeret ved Delhi Durbar i 1877, hvor Victoria formelt blev anerkendt som kejserinde (hun rejste aldrig selv til Indien; hendes søn repræsenterede hende ved ceremonierne).
Jubilæer, popularitet og senere år
I 1897 fejrede Victoria sit 60‑årsjubilæum som regent (Diamond Jubilee), en begivenhed der understregede hendes status som en levende institution. Ved dette punkt havde hun overgået sin bedstefar, kong George III, som længst regerende monark i britisk historie. Hun blev ofte kaldt "Europas bedstemor", fordi flere af hendes børn og børnebørn giftede sig ind i andre europæiske kongehuse og dermed spredte familien bredt over kontinentet.
Død og eftermæle
Victoria døde den 22. januar 1901 af en hjerneblødning på Osborne House på Isle of Wight. Hendes død afsluttede en æra; hendes søn blev konge som Edward VII og overtog samtidig titlen kejser af Indien. Victoria blev begravet sammen med prins Albert i Royal Mausoleum ved Frogmore. Hendes lange regeringstid har efterladt et betydeligt kulturelt og politisk aftryk — både i Storbritannien og i de områder, der var under britisk kontrol — og hendes navn er blevet synonymt med en hel historisk periode præget af industrialisering, sociale reformer og imperial ekspansion.
