Blåhval
Blåhvalen (Balaenoptera musculus) er et havpattedyr i underordenen af bardehvaler (kaldet Mysticeti). De bliver omkring 30 meter lange. Den største blåhval, der er fundet, var 190 tons og målte 98 fod lang. Større eksemplarer er blevet målt til 110 fod, men er aldrig blevet vejet. Det gør blåhvaler til de største dyr, der nogensinde har været på Jorden, og de er endda større end de største dinosaurer.
Blåhvalen spiser for det meste meget små væsner, som f.eks. krill. Disse centimeterlange, rejeagtige krebsdyr svømmer i sværme. I den antarktiske sommer er der så mange af disse kriller, at de farver vandet orange. En blåhval kan spise otte til ti tons krill hver dag.
Blåhvalens krop er lang og slank. Den kan have forskellige nuancer af blågrå farve på oversiden og være noget lysere på undersiden. Der findes mindst tre forskellige underarter: B. m. musculus i Nordatlanten og det nordlige Stillehav, B. m. intermedia i det sydlige ocean og B. m. brevicauda (også kendt som dværgblåhvalen), der findes i Det Indiske Ocean og det sydlige Stillehav. B. m. indica, der findes i Det Indiske Ocean, er muligvis en anden underart. Som hos andre bardehvaler består dens føde næsten udelukkende af små krill.
Blåhvaler var engang meget udbredt i hele verden. I det nittende århundrede blev de næsten udryddet af hvalfangere. De blev endelig beskyttet af det internationale samfund i 1966. I en rapport fra 2002 anslås det, at der var mellem 5.000 og 12.000 blåhvaler på verdensplan, fordelt på mindst fem grupper. Nyere forskning i pygmæ-underarten tyder på, at dette måske er en undervurdering. Før hvalfangsten var den største bestand i Antarktis med ca. 239.000 individer (fra 202.000 til 311.000). Der er kun meget mindre (ca. 2 000) koncentrationer tilbage i hver af grupperne i det østlige Nordstillehav, Antarktis og Det Indiske Ocean. Der findes yderligere to grupper i Nordatlanten og mindst to på den sydlige halvkugle.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det videnskabelige navn på blåhvalen?
A: Blåhvalens videnskabelige navn er Balaenoptera musculus.
Spørgsmål: Hvor lang kan en blåhval blive?
A: Blåhvaler kan blive omkring 30 meter lange. Den største blåhval, der er fundet, var 98 fod lang, og større eksemplarer er blevet målt til 110 fod.
Spørgsmål: Hvad spiser blåhvaler?
A: Blåhvaler spiser hovedsageligt meget små væsner som krill, der er centimeterlange rejeagtige krebsdyr, der svømmer i sværme. I den antarktiske sommer er der så mange af disse kriller, at de farver vandet orange. En blåhval kan spise otte til ti tons krill hver dag.
Spørgsmål: Hvordan ser en blåhval ud?
A: En blåhvals krop er lang og slank, og den kan have forskellige nuancer af blågrå farve på oversiden og være noget lysere på undersiden.
Spørgsmål: Er der forskellige underarter af blåhvaler?
A: Ja, der findes mindst tre forskellige underarter af blåhvaler - B. m. musculus (findes i Nordatlanten og Nordstillehavet), B. m. intermedia (findes i det sydlige ocean) og B. m. brevicauda (også kendt som dværgblåhval), som findes i Det Indiske Ocean og det sydlige Stillehav). Der kan også være en anden underart kaldet B. m indica, som også findes i Det Indiske Ocean...
Spørgsmål: Hvornår blev blåhvaler beskyttet af international lov?
Svar: Blåhvaler blev endelig beskyttet af international lov i 1966 efter at være blevet jaget næsten til udryddelse af hvalfangere i det 19. århundrede.
Q: Hvor kan man se en bestand af blåhvaler i Nordatlanten i dag?
A: I dag kan du se en bestand af nordatlantiske blåhvaler i Saguenay-St Lawrence Marine Park nær Tadoussac QC Canada.
