Østberlin (DDR) – historie, politisk status og deling 1945–1990

Østberlin 1945–1990: Historie, politisk status og deling under DDR—fra oprettelse og Berlinmuren til genforening. Læs om magtkampe, hverdagsliv og Europas deling.

Forfatter: Leandro Alegsa

Østberlin var navnet på den østlige del af Berlin mellem 1949 og 1990. Det var den sovjetiske del af Berlin, som blev oprettet i 1945. De amerikanske, britiske og franske sektorer blev til Vestberlin, som de facto var en del af Vesttyskland. Selv om det altid juridisk set var en del af en besat by, blev Østberlin hævdet som hovedstad i Østtyskland. Fra den 13. august 1961 til den 9. november 1989 var den adskilt fra Vestberlin ved Berlinmuren. Den østtyske regering omtalte Østberlin blot som "Berlin" eller ofte som "Berlin, Hauptstadt der DDR" (Berlin, hovedstad i DDR). Udtrykket "Demokratisk sektor" blev også brugt indtil 1960'erne.

Baggrund og opdeling 1945–1949

Ved Tysklands kapitulation i 1945 blev byen Berlin delt i fire besættelseszoner, hver kontrolleret af en af de sejrende magter. Den østlige del kom under sovjetisk kontrol, mens de vestlige kvarterer blev administreret af USA, Storbritannien og Frankrig. Denne firemagtsordning for Berlin lå til grund for byens særlige status i efterkrigstiden.

Udviklingen i de første år efter krigens slutning var præget af voksende politisk afstand mellem øst og vest. I 1948–49 førte denne uenighed til Berlinkrisen og blokaden af Vestberlin, som igen førte til den vellykkede luftbro (Berlin Airlift) fra de vestlige magter. Samtidig blev tyskerne øst for grænsen reorganiseret i 1949 som Østtyskland (DDR) med et socialisternationalt styre støttet af Sovjetunionen.

Politisk status og international anerkendelse

De vestlige allierede (USA, Storbritannien og Frankrig) anerkendte kun Sovjetunionens magt i Østberlin i overensstemmelse med besættelsesstatus for Berlin som helhed. De tre vestlige kommandanter protesterede regelmæssigt over den østtyske Nationale Folkehærs (NPA) tilstedeværelse i Østberlin.

Ikke desto mindre etablerede de tre vestlige allierede i 1970'erne ambassader i Østberlin, selv om de aldrig anerkendte det som Østtysklands hovedstad. I traktaterne blev der i stedet brugt udtryk som "regeringssæde". I 1960'erne sagde de vestallierede undertiden, at Østtysklands hovedstad var Pankow. Pankow er den bydel, hvor de vigtigste østtyske regeringsbygninger blev bygget.

Den juridiske tvetydighed betød, at Vest og Øst opererede med forskellige opfattelser af suverænitet. Vestmagterne fastholdt formelt, at hele Berlin forblev under firemagtskontrol, mens den østtyske stat fungerede som en selvstændig regering med sit centrum i Østberlin.

Berlinmuren og adskillelsen 1961–1989

Byggeriet af Berlinmuren begyndte den 13. august 1961. Muren skulle ifølge DDR-styret forhindre 'flugt fra vest' — i praksis en masseudvandring af arbejdskraft og fagligt aktive borgere til Vestberlin og videre til Vesttyskland. Muren bestod af betonbarrierer, vagttårne, patruljevogne og et bredt dødszone-område, og den delte familier, arbejdspladser og kvarterer i årtier.

  • Kontrolposter: Der opstod faste grænseovergange mellem Øst- og Vestberlin, som Checkpoint Charlie (mellem amerikansk og sovjetisk sektor), samt Checkpoint Alpha og Bravo på de adgangsveje, der førte ind til Vestberlin.
  • Flugt og repression: Tusinder forsøgte at flygte fra Østberlin til Vest; mange nåede frem, men flere hundrede mistede livet ved muren eller i forbindelse med flugtforsøg.
  • Daglig kontroll: Løfte om overvågning og politisk censur prægede hverdagen i Østberlin; Stasi (det østtyske sikkerhedsministerium) havde betydelig indflydelse på befolkningen.

Hverdag, kultur og byplanlægning

Østberlin var både centrum for DDR's politiske magt og et vigtigt kulturelt centrum. Byen husede regeringens bygninger, ministerier og partiorganer. Karakteristiske byplanprojekter fra DDR-tiden omfatter
Stalinallee (senere Karl-Marx-Allee), en bred repræsentationsgade med monumental socialistrealisme i arkitekturen. Der blev også opført store boligkomplekser med fokus på rationelle planløsninger og kollektiv service.

Kulturlivet omfattede opera, teater, filmstudier (Babelsberg i nærheden) og museer, men det var underlagt statslig styring og ideologisk kontrol. Samtidig opstod et levende, om end kontrolleret, kulturliv med klubber, foreninger og studieinstitutioner, og mange berlinere oplevede en stærk lokal identitet.

Faldet af muren og genforening

Den 9. november 1989 blev Berlinmuren åbnet efter massivt folkeligt pres og politiske ændringer i Østeuropa. Begivenheden var kulminationen på en bølge af protester mod DDR-regimet og reformer i det sovjetiske system. Dette førte hurtigt til aftaler om tysk enhed.

Den 3. oktober 1990 blev Vesttyskland og Østtyskland forenet, og Østberlin ophørte med at eksistere som separat enhed. Byen Berlin blev genoprettet som én administrativ enhed, og Bonn erstattede ikke længere rollen som hovedstad i et samlet Tyskland — Berlin blev landets hovedstad igen.

Eftervirkninger, mindesmærker og arv

Efter genforeningen fulgte en lang fase med fysisk og administrativ integration. Mange DDR-bygninger blev renoveret eller ombygget, andre revet ned (fx Palast der Republik), og nye institutioner flyttede ind. Diskussionen om hvordan man skulle forholde sig til DDR-arven — både arkitektonisk, politisk og socialt — var og er kompleks.

I dag findes flere mindesmærker og museer, der dokumenterer opdelingen og livet i Østberlin, fx Gedenkstätte Berliner Mauer, steder med bevarede murstykker og informationscentre, samt arkiver over Stasi. Byens historie fra 1945 til 1990 er central for forståelsen af Den Kolde Krig i Europa og præger Berlins byrum og identitet den dag i dag.

Kort sagt var Østberlin i perioden 1949–1990 både centrum for den østtyske stat og et symbol på den deling, som definerede Europa i efterkrigstiden — en deling der sluttede med murens fald og den følgende genforening.

Østberlin i dag

Siden genforeningen har den tyske regering brugt mange penge på at genforene de to bydele og bringe service og bygninger i det tidligere Østberlin op på samme niveau som i Vestberlin. Der er dog stadig forskelle mellem Øst- og Vestberlin. Der er mange flere bygninger fra før krigen i Østberlin, og nogle af dem viser stadig tegn på krigsskader. Den byggestil, der blev anvendt i hele DDR, var også meget forskellig fra den stil, der blev anvendt ved genopbygningen af Vestberlin.

I mange østtyske byer blev gader opkaldt efter socialistiske helte. Mange af dem blev ændret efter genforeningen, men nogle, som Karl-Marx-Allee, Rosa-Luxemburg-Platz og Karl-Liebknecht-Straße, er blevet bevaret.

En måde, hvorpå man kunne se, om man befandt sig i det gamle Østberlin eller i Vestberlin, var ved at se på trafiklysene. Østberlin brugte specielle designs på sine fodgængerlys, kaldet "Ampelmännchen". Regeringen i Berlin ville afskaffe de østtyske signaler, men mange mennesker protesterede, og nu ses Ampelmännchen også i Vestberlin.

Lejligheder i Karl Marx AlleeZoom
Lejligheder i Karl Marx Allee

Kommandanter i Berlins sovjetiske zone

Navn

Termstart

Termend

Nikolaj Berzarin

2. maj 1945

16. juni 1945

Aleksandr Gorbetov

17. juni 1945

19. november 1945

Dimitry Smirnov

19. november 1945

1. april 1946

Aleksandr Kotikov

1. april 1946

7. juni 1950

Sergey Dienghin

7. juni 1950

April 1953

Pavel Dibrova

April 1953

23. juni 1956

Andrey Chamov

28. juni 1956

26. februar 1958

Matvey Zakharov

26. februar 1958

9. maj 1961

Andrey Soloviev

9. maj 1961

22. august 1962

Helmut Poppe

22. august 1962

31. maj 1971

Artur Kunath

1. juni 1971

31. august 1978

Karl-Heinz Drews

1. september 1978

31. december 1988

Wolfgang Dombrowski

1. januar 1989

30. september 1990

Detlef Wendorf

1. oktober 1990

2. oktober 1990

Marx-Engels-Platz og Palast der Republik i Østberlin i sommeren 1989. Fernsehturm (tv-tårnet) er synlig i baggrundenZoom
Marx-Engels-Platz og Palast der Republik i Østberlin i sommeren 1989. Fernsehturm (tv-tårnet) er synlig i baggrunden

Bydele i Østberlin

På tidspunktet for den tyske genforening bestod Østberlin af bydelene

  • Friedrichshain
  • Hellersdorf (siden 1986)
  • Hohenschönhausen (siden 1985)
  • Köpenick
  • Lichtenberg
  • Marzahn (siden 1979)
  • Mitte
  • Pankow
  • Prenzlauer Berg
  • Treptow
  • Weißensee
Bydele i ØstberlinZoom
Bydele i Østberlin

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad hed den østlige del af Berlin mellem 1949 og 1990?


A: Østberlin.

Spørgsmål: Hvilket land fungerede det som hovedstad i?


A: Østtyskland.

Q: Hvordan blev Østberlin adskilt fra Vestberlin?


A: Ved Berlinmuren, som var på plads fra 13. august 1961 til 9. november 1989.

Spørgsmål: Hvordan omtalte de vestlige allierede Østberlin?


A: De omtalte det blot som "Berlin" eller "Berlin, Hauptstadt der DDR" (Berlin, DDR's hovedstad). Udtrykket "Demokratisk sektor" blev også brugt indtil 1960'erne.

Spørgsmål: Anerkendte de det som Østtysklands hovedstad?


A: Nej, de anerkendte det aldrig som sådan. I traktater blev der i stedet brugt udtryk som "regeringssæde". I 1960'erne sagde de nogle gange, at Pankow i stedet var Østtysklands hovedstad.

Spørgsmål: Hvor ligger Pankow?


A: Pankow er en bydel, hvor de vigtigste østtyske regeringsbygninger blev bygget.

Spørgsmål: Hvornår ophørte Østberlin med at eksistere?


Svar: Den 3. oktober 1990, da Vesttyskland og Østtyskland blev forenet.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3