Burrhus Frederic Skinner (20. marts 1904 - 18. august 1990) var en førende amerikansk psykolog og forfatter. Han er især kendt for at have udviklet eksperimentelle metoder til at studere læring og adfærd og for at have formuleret en teoretisk ramme, som har haft stor indflydelse inden for både forskning og praktisk anvendelse.

Skinner var den førende behaviorist inden for psykologien; han byggede videre på John B. Watsons arbejde og tilføjede ideen om operant konditionering. Disse to amerikanske psykologer var ikke opmærksomme på mentale tilstande og "tænkning" (begreber, som de mente var uvidenskabelige), men beskæftigede sig kun med synlig adfærd. Skinners arbejde havde indvirkning på uddannelse (programmeret indlæring) og på adfærdsterapi for forskellige psykologiske problemer. Han var Edgar Pierce professor i psykologi ved Harvard University fra 1958 til sin pensionering i 1974 og derefter professor emeritus indtil 1990.

Teori og metoder

Skinner introducerede og formaliserede begrebet operant konditionering: ideen om at adfærd formes og vedligeholdes af sine konsekvenser. Han skelnede mellem forstærkning (som øger sandsynligheden for en adfærd) og straf (som mindsker den). I sine laboratorier udviklede han præcise måleinstrumenter, blandt andet den såkaldte "operant conditioning chamber" (ofte omtalt som "Skinner-boksen") og den kumulative registrator, som gjorde det muligt at måle adfærdsmønstre over tid.

Et centralt element i hans arbejde var undersøgelsen af forstærkningsskemaer (fx faste vs. variable og ratio vs. interval), hvor Skinner viste, at forskellige skemaer fører til forskellige lærings- og udholdenhedsmønstre. Han argumenterede også for et bredere teoretisk syn kaldet radikal behaviorisme, der ser både observerbar adfærd og private begivenheder (fx tanker og følelser) som genstande for videnskabelig forklaring, men med fokus på relationerne mellem miljø og adfærd.

Anvendelse og indflydelse

Skinner havde stor indflydelse på pædagogik, især gennem ideer om programmeret indlæring og brugen af forstærkning i undervisning. Hans principper blev anvendt i adfærdsmodifikation, klinisk terapi, organisationsudvikling og dyreforsøg. Skinner så også mulighed for at anvende sin videnskab på samfundsmæssige problemer og var fortaler for at bruge kontrollerede forstærkningsprocedurer til at fremme ønskværdig adfærd i større skala.

Kritik og debat

Skinners tilgang har mødt kraftig kritik, både fagligt og etisk. Kritikere mente, at hans afvisning af indre mentale processer var for restriktiv, og at hans syn på menneskelig adfærd kunne føre til mekanistiske eller kontrollerende samfundsløsninger. Særlig bemærkelsesværdig er sprogforskeren Noam Chomskys kritiske vurdering af Skinner i forbindelse med sprogindlæring, som ændrede opfattelsen af behaviorismens forklaringskraft på dette område. Debatten om fri vilje, determinisme og etik i anvendelsen af adfærdskontrol er fortsat en del af hans eftermæle.

Forfatterskab og idéhistorie

Ud over empirisk forskning var Skinner en aktiv social filosof. Han skrev både faglige bøger og skønlitterære værker — mest kendt er måske romanen Walden Two, en eutopisk fortælling hvor videnskaben om menneskelig adfærd anvendes til at løse sociale problemer som fattigdom, seksuel undertrykkelse og krig. Han skrev også digte og tre bind selvbiografi, hvor han reflekterede over sit liv, sit arbejde og de samfundsmæssige konsekvenser af adfærdsvidenskaben.

Eftermæle

Skinner efterlod sig et stort empirisk og teoretisk bidrag, og hans ideer bruges stadig i mange praktiske sammenhænge, især hvor målbar adfærd kan registreres og formes. Samtidig fungerer hans arbejde som udgangspunkt for fortsatte diskussioner om metodologi, menneskesyn og etik inden for psykologi og samfundsvidenskab.