William Hogarth: Engelsk maler, satiriker og pioner i sekventiel kunst

William Hogarth — engelsk maler og skarp satiriker, pioner i sekventiel kunst og skaberen af "moderne moralske emner" — opdag hans indflydelsesrige, ironiske billedserier.

Forfatter: Leandro Alegsa

19-02-2026 22:43

William Hogarth (10. november 1697 - 26. oktober 1764) var en engelsk maler, grafiker, satiriker, samfundskritiker og tegner. Han arbejdede både som maler og som kobberstikker/gravør, og hans tryk gjorde hans satire og fortællinger tilgængelige for en bredere offentlighed.

Han siges at have startet den vestlige sekventiel kunst. Hans arbejde strakte sig fra realistiske portrætter til tegneserieagtige billedserier kaldet "moderne moralske emner". Hans billeder kombinerer detaljemættede scener, symbolik og karikerede figurer for at udstille hykleri, korruption og sociale problemer i 1700-tallets London. Hans arbejde er så velkendt, at satiriske politiske illustrationer i denne stil ofte omtales som "Hogarthske".

Liv og virke: Hogarth blev født og voksede op i London. Han lærte det praktiske arbejde med tegning og gravering tidligt i karrieren, etablerede sig som portrætmaler og udvidede senere sit virke til serier af tryk, som kunne sælges til et bredere publikum. I sine værker kombinerede han moralske budskaber med humor og skarp kritik af tidens sociale og politiske forhold. Han kæmpede også for kunstneres rettigheder og spillede en væsentlig rolle i gennemførelsen af Engravers' Copyright Act i 1735 (ofte omtalt som "Hogarth's Act"), som gav gravører en vis ophavsretsbeskyttelse.

Vigtige værker (udvalg):

A Harlot's Progress (1728–1732) – en serie, der følger en ung kvinde fra ankomst til London til hendes fald og død, en advarende historie om moralsk forfald.
A Rake's Progress (1733–1735) – fortæller om en arving, der spilder sin formue og ender med vanvid og fængsel.
Marriage A-la-Mode (1743–1745) – en satirisk serie om arrangerede ægteskaber og overklassehypokrisi.
Beer Street og Gin Lane (1751) – kontrasterende tryk, der kritiserer ginens ødelæggende virkning på de fattige og hylder mere "sunde" dyder ved ølkulturen.
Industry and Idleness (1747) – en moralsk fortælling i tryk, der viser konsekvenserne af flid kontra dovenskab.

Stil og teknikker: Hogarth kombinerede maleri og gravering (kobberstik og ætseteknikker) for at nå et større publikum. Han var mester i at komponere scener fyldt med fortællemæssige detaljer, hvor små genstande, tegn og baggrundshandlinger understøttede hovedhandlingen og morale. Hans fremstilling brugte ofte karikaturagtige træk for at forstærke karakterernes egenskaber og svagheder, men samtidig var mange af hans portrætter realistiske og psykologisk indsigtsfulde.

Indflydelse og arv: Hogarth regnes som en forløber for moderne tegneserie- og karikaturtraditioner. Hans sekventielle billedfortællinger lagde grundlaget for senere udviklinger inden for politisk satire, avisillustrationer og tegneserier. Hans navn lever videre i vendingen "Hogarthske", der betegner en særlig blanding af moralsk forkyndelse, satirisk bite og livagtig detaljering. I dag findes hans arbejder i betydelige samlinger og museer, og de studeres både for deres kunstneriske kvaliteter og som vidnesbyrd om 1700-tallets sociale forhold.

Moralsk seriekunst

Harlot's Progress

I 1731 afsluttede han en række moralske værker, som gjorde ham anerkendt som et stort og originalt geni. Dette var A Harlot's Progress. Den blev først udført som malerier, som nu er gået tabt. Derefter blev serien udgivet som stik. I de seks scener skildres skæbnen for en pige fra landet, der blev prostitueret i byen. I begyndelsen møder pigen en bawd, en kvinde, som overtaler hende til at begynde at prostituere sig. Pigen dør af en kønssygdom, og der følger en nådesløs begravelsesceremoni. Gravuren viser levende scener med beruset og løsagtig adfærd. Serien blev en øjeblikkelig succes.

Rake's Progress

A Rake's Progress viste i otte billeder Tom Rakewells, søn af en rig købmand, letsindige liv. Tom spilder alle sine penge på luksusliv, hor og spil og dør i Bedlam. De originale malerier af A Rake's Progress er udstillet i gallerirummet på Sir John Soane's Museum i London.

Ægteskab à-la-mode

I 1743-1745 malede Hogarth de seks billeder af Marriage à-la-mode (National Gallery, London), som er en spids spidsfindig spydighed af 1700-tallets overklassesamfund. Denne moralistiske advarsel viser den ulykkelige tragedie, som et uovervejet ægteskab for pengenes skyld medfører. Dette betragtes af mange som hans bedste projekt og er måske blandt hans bedst planlagte historieserier. Ægteskabsetik var genstand for megen debat i det 18. århundredes England. Især bekvemmelighedsægteskaber og deres ulykkelighed blev kritiseret.

Serien viser historien om det fashionable ægteskab mellem sønnen af den konkursramte jarl Squanderfield og datteren af en rig, men nærig købmand fra byen. Den begynder med underskrivelsen af en ægteskabskontrakt på jarlens palæ og slutter med sønnens mord på sønnen af hans kones elsker og datterens selvmord, efter at hendes elsker er blevet hængt på Tyburn.

Industri og ledighed

I de tolv tryk af Industry and Idleness (1747) viste Hogarth to lærlinges liv, hvoraf den ene er engageret og hårdtarbejdende, mens den anden er ledig. Den flittige lærling bliver sherif og borgmester i London. Den ledige vender en til kriminalitet. Til sidst bliver han henrettet på Tyburn. Den uduelige lærling sendes til galgen af den flittige lærling selv.

Dette viser arbejdsmoralen i det protestantiske England, hvor de, der arbejder hårdt, bliver belønnet, og de, der ikke gør det, ender dårligt,

Beer Street og Gin Lane

Beer Street and Gin Lane (1751) var hans advarsel mod alkoholisme. Der var tale om to graveringer, der var beregnet til at blive set side om side. Hogarth gravede Beer Street for at vise en glad by, der drikker den "gode" engelske øl. På den anden side var Gin Lane. Det viste virkningerne af at drikke gin, der som en hårdere spiritus forårsagede flere problemer for samfundet. I Beer Street vises folk som sunde, glade og velstående, mens de i Gin Lane er spinkle, dovne og skødesløse.

Kvinden foran Gin Lane, der lader sit barn falde i døden, er et ekko af fortællingen om Judith Dufour, der kvalte sit barn, så hun kunne sælge dets tøj for gin-penge. Trykkene blev udgivet til støtte for det, der skulle blive Gin Act fra 1751.

Hogarths ven, dommeren Henry Fielding, kan have fået Hogarth til at hjælpe med propaganda for Gin Act: Beer Street and Gin Lane blev udgivet kort efter Fieldings værk An Enquiry into the Causes of the Late Increase of Robbers, and Related Writings.

De fire stadier af grusomhed

Andre tryk var hans opråb mod umenneskelighed i The Four Stages of Cruelty (udgivet den 21. februar 1751). Hogarth skildrer den grusomme behandling af dyr og antyder, hvad der vil ske med mennesker, der fortsætter på denne måde. På det første billede er der scener af tortur af hunde, katte og andre dyr. Det andet viser en af personerne fra det første maleri, Tom Nero, der nu er blevet kusk, og hans grusomhed mod sin hest har fået den til at brække benet på den. På det tredje maleri ses Tom som morder med den kvinde, han har dræbt, liggende på jorden, mens morderen på det fjerde maleri med titlen "Belønning for grusomhed" vises ved at blive dissekeret af kirurger efter sin henrettelse. Henrettelsesmetoden og dissektionen afspejler parlamentets lov fra 1752. Denne lov tillod offentlig dissektion af forbrydere, der var blevet henrettet for mord.

Hogarth ønskede at stoppe "den barbariske (onde) behandling af dyr, som alene synet af den gør gaderne i vores storby så foruroligende for ethvert følende sind".

Humor ved et valg

The Humours of an Election er en serie af fire oliemalerier og senere graveringer af Hogarth. De viser, hvad der foregik under valget af et parlamentsmedlem i 1754. Oliemalerierne blev skabt i 1755.

På dette tidspunkt valgte hver valgkreds to parlamentsmedlemmer, og der var et krav om at have en ejendom, så kun et mindretal af den mandlige befolkning fik stemmeret. Der var ingen hemmelig afstemning, så der blev brugt bestikkelse og trusler for at få stemmer.

Originalerne opbevares af Sir John Soane's Museum i London.

· Portrætter

Portræt af Mary Lewis, 1755

Kaptajn Lord George Graham, ca. 1746

Hogarths portræt af Rejepigen 1740-1745

Hogarths portræt af kaptajn Thomas Coram, 1740

Hogarth var også en populær portrætmaler. I 1746 malede han skuespilleren David Garrick som Richard III. Han blev betalt 200 pund, "hvilket var mere", skrev han, "end nogen engelsk kunstner nogensinde har modtaget for et enkelt portræt". Samme år havde en skitse af Simon Fraser, 11. Lord Lovat, der senere blev halshugget på Tower Hill, en usædvanlig succes.

Hogarths portræt af sin ven, den filantropiske kaptajn Coram (1740; Thomas Coram Foundation for Children, nu Foundling Museum), og hans ufærdige olieskitse af The Shrimp Girl (National Gallery, London) er højt anset. Der findes også portrætter af hans kone og hans to søstre og af mange andre.