Mandatbegrænsning
En mandatbegrænsning er en lov, der begrænser det antal perioder, som en embedsmand kan sidde i et bestemt valgt embede. Når der findes tidsbegrænsninger i præsidentielle systemer, fungerer de som en metode til at reducere potentialet for monopol. Det er, når en leder i praksis bliver "præsident på livstid". Begrænsninger af valgperioder har til formål at beskytte et demokrati mod at blive et de facto diktatur. Nogle gange er der en absolut grænse for, hvor mange perioder en embedsmand kan sidde. I andre tilfælde er begrænsningerne blot begrænset til antallet af på hinanden følgende (den ene direkte efter den anden) valgperioder.
Franklin D. Roosevelt var den eneste amerikanske præsident, der blev valgt fire gange. I 1951 blev det amerikanske præsidentembede ved det 22. ændringsforslag begrænset til to perioder
Historie
Det antikke Grækenland og det antikke Rom, to tidlige civilisationer, der havde valgte embeder, indførte begge begrænsninger for visse poster. I det antikke athenske demokrati var det kun embeder, der blev valgt ved sortimentsvalg, der var underlagt tidsbegrænsninger. De omfattede en periode på et år for hvert embede, undtagen for medlemmer af Rådet af femhundrede, hvor rådet blev udskiftet hvert år.
I den romerske republik blev der vedtaget en lov, der begrænsede censorembedet til en enkelt periode. De årlige magistre - plebejernes tribune, aedile, quaestor, praetor og konsul - måtte ikke genvælges, før der var gået et antal år. Der var også en tidsbegrænsning på 6 måneder for en diktator.
I USA
Den amerikanske forfatning og mange delstaters forfatninger indeholder tidsbegrænsninger for visse embeder. Den anden og tyvende ændring til USA's forfatning fastsætter en tidsbegrænsning for embedet som USA's præsident. Det hedder, at "ingen person kan vælges mere end to gange". Det tilføjes, at "ingen person, der har beklædt præsidentembedet eller fungeret som præsident i mere end to år af en periode, hvor en anden person blev valgt til præsident, kan vælges til præsidentembedet mere end én gang". Desuden har 23 stater vedtaget love om tidsbegrænsning for deres repræsentanter i Kongressen. Disse love kan dog ikke længere håndhæves. I 1995 omstødte USA's højesteret begrænsningerne for kongresmedlemmernes valgperiode i sagen U.S. Term Limits, Inc. mod Thornton. De fastslog, at delstatsregeringer ikke kan begrænse mandatperioder for medlemmer af den nationale regering.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en terminsgrænse?
A: En mandatgrænse er en lov, der begrænser antallet af perioder, en embedsmand kan sidde i et bestemt valgt embede.
Q: Hvad er formålet med mandatbegrænsninger?
A: Formålet med tidsbegrænsninger er at beskytte et demokrati mod at blive et de facto diktatur ved at reducere muligheden for monopol.
Q: Hvordan fungerer tidsbegrænsninger som en metode til at reducere potentialet for monopol?
A: Når der er tidsbegrænsninger i præsidentielle systemer, fungerer de som en metode til at reducere potentialet for monopol ved at forhindre en leder i at blive "præsident på livstid".
Q: Findes der forskellige typer af tidsbegrænsninger?
A: Ja, nogle gange er der en absolut grænse for, hvor mange perioder en embedsmand kan sidde, mens der i andre tilfælde kun er begrænsninger på antallet af på hinanden følgende (den ene følger direkte efter den anden) perioder.
Q: Hvorfor er mandatbegrænsninger vigtige for et demokrati?
A: Begrænsninger i valgperioder er vigtige for et demokrati, fordi de forhindrer en embedsmand i at holde på magten for længe, hvilket kan føre til en ubalance i magten og manglende ansvarlighed.
Q: Hvad er problemet med, at en embedsmand bliver "præsident på livstid"?
A: Problemet med, at en embedsmand bliver "præsident på livstid", er, at det kan føre til manglende ansvarlighed og en udhuling af de demokratiske normer.
Q: Hvad er nogle af de potentielle fordele ved at begrænse valgperioder?
A: Nogle af de potentielle fordele ved tidsbegrænsninger er øget udskiftning i de valgte embeder, fremme af nye ideer og perspektiver og en reduktion af korruption og magtmisbrug.
