Plebejens triuner var
Plebejens triuner var vigtige embedsmænd i det gamle Rom. Plebejere (plebejerne) var det frie romerske folk, som ikke var patricianer.
Tribunerne skabte en balance mellem senatets magt og folkets behov. Der var ti tribuner til enhver tid, og de kunne handle hver for sig eller sammen.
Disse tribuner havde magt til at bruge folkets forsamling (Concilium Plebis) til at støtte almindelige mennesker. De kunne indkalde senatet, foreslå lovgivning og intervenere på plebejernes vegne i juridiske sager. Vigtigst af alt var beføjelsen til at nedlægge veto mod konsuler og andre magistraters handlinger for at beskytte plebejernes interesser. Et overfald på en plebejisk tribune var ulovligt.
Plebejens triuner blev valgt af folkeforsamlingen alene. De kunne være almindelige borgere i modsætning til alle andre embedsmænd i den romerske republik. Deres rolle varede i ca. 800 år, men under Romerriget havde de ikke reelle beføjelser. De var i oprindelse og stil en arbejdende del af den romerske republik.
Selv om en tribun kunne nedlægge veto mod enhver handling fra magistraterne, senatet eller andre forsamlinger, skulle han være fysisk til stede for at kunne gøre det. Når tribunen ikke længere var til stede, kunne handlingen gennemføres, som om vetoet ikke var blevet nedlagt. Dette betød, at tribunernes beføjelser var begrænset til selve Rom og ikke til republikken generelt.
Spørgsmål og svar
Q: Hvilken rolle spillede plebejernes tribuner i det antikke Rom?
A: Folketribunerne sørgede for en balance mellem senatets magt og folkets behov. De havde magt til at bruge folkeforsamlingen til at støtte det almindelige folk, indkalde senatet, foreslå lovgivning og gribe ind på plebejernes vegne i juridiske sager.
Q: Hvor mange tribuner var der på noget tidspunkt?
A: Der var ti tribuner til enhver tid, og de kunne handle hver for sig eller sammen.
Q: Hvem var plebejerne?
A: Plebejerne var det frie romerske folk, som ikke var patricier.
Q: Kunne en tribun være en borgerlig?
A: Ja, en tribun kunne være borgerlig, i modsætning til alle de andre embedsmænd i den romerske republik.
Q: Hvad var den vigtigste magt, som plebejernes tribuner havde?
A: Den vigtigste magt for plebejernes tribuner var magten til at nedlægge veto mod konsulernes og andre magistraters handlinger for at beskytte plebejernes interesser.
Q: Kunne et overfald på en plebejer-tribune udføres uden juridiske konsekvenser?
A: Nej, et overfald på en plebejer-tribun var imod loven.
Q: Havde plebejernes tribuner nogen reel magt under Romerriget?
A: Nej, under Romerriget havde de ingen reel magt.
