Sunderban Nationalpark: Mangroveskove, bengalsk tiger og biodiversitet
Oplev Sunderban Nationalpark: tætte mangroveskove, truede bengalske tigre, saltvandskrokodiller og en enestående biodiversitet i Vestbengalens storslåede delta.
Sunderban National Park er en nationalpark, et tigerreservat og et biosfærereservat i Sunderban-deltaet. Den ligger i den indiske delstat Vestbengalen. Dette område er tæt dækket af mangroveskove. Det er et af de største reservater for den bengalske tiger. Det er også hjemsted for en række forskellige fugle-, krybdyr- og hvirvelløse arter, herunder saltvandskrokodillen. Den 4. maj 1984 blev den gjort til nationalpark.
Geografi og landskab
Parken ligger i det enorme delta dannet af floderne Ganges, Brahmaputra og Meghna. Der er syv hovedfloder og mange vandløb, der danner et netværk af kanaler i dette delta. De løber alle sydpå mod havet. Kystområdet har mange mudderflader. De er det rette miljø for mangrover. Tidevandets påvirkning er stor: bølger, tilstrømning af brakvand og regelmæssige oversvømmelser former landskabet og skaber et komplekst system af øer, kanaler og saltvandslaguner.
Flora og fauna
Mangroveskoven domineres af træarter, som er særligt tilpasset saltvand og vanddækkede rødder. En af de karakteristiske arter er sundari-træet, som også har givet navn til Sundarbans-området. Skovbunden, mudderfladerne og tidevandsslugterne fungerer som opvækstområder for fisk, rejer og andre marine organismer, hvilket gør området vigtigt for både økosystemet og de lokale fiskerier.
Ud over den bengalske tiger og saltvandskrokodillen findes et rigt fugleliv, forskellige arter af slanger, varaner, vildsvin, hjorte og mindre kattearter. Mangfoldigheden omfatter både landlevende arter og arter, der er tilpasset brakke og marine forhold. Området fungerer desuden som rasteplads og yngleområde for mange trækfugle.
Betydning og økosystemtjenester
Sunderban National Park spiller en vigtig rolle som naturlig kystbeskyttelse mod stormflod og cykloner ved at dæmpe bølger og reducere erosion. Mangroverne er også vigtige kulstof-lagre, og deltaets vådområder understøtter fiskeri, direkte levebrød og traditionelle aktiviteter som honningindsamling for lokalsamfundene.
Trusler og bevarelse
Parken står over for flere alvorlige trusler: stigende havniveau og klimaændringer, øgede og kraftigere cykloner, forringelse af ferskvandsafstrømning på grund af dæmninger opstrøms, menneskelig udvidelse og ulovlig jagt/afskovning. Menneske-dyr-konflikter, især med tigre, er et vedvarende problem i de omkringliggende landsbyer.
For at beskytte området er der iværksat forskellige bevaringsindsatser: beskyttelse som nationalpark og tigerreservat, rangerpatruljer, programmer mod krybskytteri og lokale forvaltningsinitiativer, der involverer lokalsamfundene. Sunderban-området er desuden anerkendt internationalt og indgår i globale beskyttelsesprogrammer for mangrover og biodiversitet.
Besøg og forvaltning
Adgang til de beskyttede dele af parken er reguleret for at minimere menneskelig påvirkning. Besøg foregår typisk med autoriserede både og guider, og der er sæsonbestemte restriktioner afhængigt af vejr og tidevand. Naturturisme, når den er velreguleret, kan give indtægter til bevaring og støtte til lokalsamfundene, men kræver omhyggelig forvaltning for ikke at skade følsomme habitater.
Konklusion: Sunderban National Park er et unikt og komplekst økosystem med høj biodiversitet og stor økologisk og økonomisk betydning. Bevarelse af mangroveskoven og dens arter er afgørende både for naturen og for de mennesker, der lever i og omkring deltaet.
Flora
Mangrovevegetationen i Sundarbans har 64 plantearter. De kan tåle flodmundingsforhold og store mængder saltvand. I april og maj måned kan man se de flammende røde blade af genwa (Excoecaria agallocha), de krabbeagtige røde blomster af kankra (Bruguiera gymnorrhiza) og de gule blomster af khalsi (Aegiceras corniculatum). Nogle af de andre almindeligt forekommende planter og træer i parken er dhundal (eller kanonkuglemangrove, Xylocarpus granatum), passur (Xylocarpus mekongensis), garjan (Rhizophora spp.), sundari (Heritiera fomes) og goran (Ceriops decandra).
Fauna
Sundarbans-skoven er hjemsted for mere end 400 tigre. De kongelige bengalske tigre har udviklet en unik egenskab ved at svømme i det saltholdige vand. De er berømte for deres menneskeædende tendenser. Tigre kan ses på flodbredderne, hvor de solbader mellem november og februar.
Ud over den bengalske tiger er der også mange fiskekatte, leopardkatte, makaker, vildsvin, indiske grå mungo, ræv, junglekat, flyvende ræv, pangolin og chital.
Fugle
Nogle af de fugle, der almindeligvis findes i denne region, er røde junglehøns, plettet pelikan, storhejre, skarver, måger, isfugle, vandrefalke, spætter, pibeænder og fløjteænder.
Vandliv
Nogle af de fisk og padder, der findes i parken, er savfisk, smørfisk, elektriske rokker, sølvkarpe, stjernefisk, almindelig karpe, kongekrabber, rejer, rejer, gængse delfiner, springfrøer, tudser og træfrøer.
Krybdyr
Sundarbans National Park huser også et stort antal krybdyr, herunder flodmundingskrokodiller, kamæleoner, varaner, skildpadder, herunder oliven Ridley-, karetteskildpadder og grønne skildpadder. Slanger omfatter pytons, kongekobraer, rotteslanger, russelsk hugorm, hundeansigtet vandslange, ternede killbacks og almindelig krait.
Udryddelsestruede arter
De truede arter, der lever i Sundarbans, er den kongelige bengalske tiger, saltvandskrokodille, flodterapin, olivenridleyskildpadde, gængse delfiner, jordskildpadde, haveskildpadde og mangrovehestehøjskrabbe.
Økosystem
I 2001 blev Sunderban et biosfærereservat. Økosystemet er anerkendt som en del af UNESCO's Mennesket og biosfæren-program (MAB).
Galleri
· 
Blåøreet isfugl set i Sundarbans
· 
En krokodille i Sundarbans
Relaterede sider
- Liste over verdensarvssteder i Indien
Søge