Måger er en gruppe af fugle. De tilhører familien Laridae i ordenen Charadriiformes. Familien omfatter mange forskellige slægter og arter, som lever i kystnære områder, ved ferskvand og ofte tæt på mennesker.
Udseende og størrelse
Der findes mange forskellige typer måger. De fleste er hvide, med grå eller sorte vinger, et gult næb og er på størrelse med en høne (men nogle er mindre). Ungfugle har ofte brunlig eller plettet fjerdragt, som gradvist skifter til den voksne hvide/grå dragt. Benenes farve varierer mellem arter — gul, pink eller mørk — og vingespændet kan spænde fra under en meter hos små arter til over 1,5 meter hos de største.
Føde og fødesøgning
Måger er opportunistiske fødesøgere og spiser en bred vifte af fødeemner. Måger kan spise de fleste typer mad, men de kan bedst lide kød. De søger efter kasserede fødevarer og døde dyr, jager fisk, små pattedyr, insekter og æg og stjæler ofte føde fra andre fugle (kleptoparasitisme). Mange måger er også tilpasningsdygtige — de følger fiskerbåde, fodrer ved affaldspladser eller plukker madrester i parker og byernes gader. Nogle arter bruger værktøjslignende adfærd, f.eks. at slå skaller mod hårde overflader for at få adgang til indholdet.
Levesteder og adfærd
Måger fandtes tidligere kun i nærheden af havet, da de er vandfugle med svømmefødder til at svømme. I dag er de mere almindelige inde i landet, fordi de kan finde føde overalt, hvor der bor mennesker, ofte på affaldsdepoter eller i bymiljøer. Mange måger er sociale og danner store kolonier i yngletiden. Måger er intelligente i forhold til andre fugle. De har et kompliceret system af lyde og kropsbevægelser, som de bruger til at kommunikere med andre måger — fra advarselskrav til parningsritualer.
Yngel og livscyklus
De fleste mågearter yngler en gang om året og får to eller tre unger, selvom antal æg kan variere mellem arter og år. Hanner og hunner bygger ofte en simpel rede på jorden eller klipper, nogle gange i tætte kolonier. Æggene lægges i redehullet og ruget af begge forældre; forældre er meget beskyttende over for deres æg og unger og kan vise aggressiv adfærd over for indtrængere — nogle gange så voldsomt, at de vil kaste sig over angribere for at forsvare afkommet.
Inkuberingsperioden varer typisk tre til fire uger, og ungerne forlader reden (fledge) efter nogle uger, men forbliver afhængige af forældrene i en periode, mens de lærer at finde føde og flyve effektivt.
Forhold til mennesker og bevarelse
Måger har tilpasset sig menneskers tilstedeværelse og drager fordel af nye fødekilder, men det fører også til konflikter: de kan skabe støj, forurene strande og parker med afføring, stjæle mad og forstyrre andre arter. Plastikforurening, fiskeri og tab af yngleområder truer enkelte mågebestande, mens andre arter har øget i antal på grund af tilgængeligheden af menneskelig mad.
Måger spises normalt ikke af mennesker. I enkelte kulturer eller historiske perioder er måger dog blevet spist, men generelt er de ikke en almindelig fødekilde — dels på grund af smag og dels på grund af risiko for forurening og ophobning af skadelige stoffer i deres kød.