Linking verb
Et forbindelsesverbum er et verbum, der forbinder sætningens subjekt med komplementet (det ord eller den sætning, der er nødvendig for at afslutte en idé).
Her er nogle eksempler på forbindende udsagnsord:
- Himlen er blå.
- I skolerne er der lukkede lokaler.
- Fingeren er lang
("er" og "er" er de forbindende verber, der forbinder subjektet med det adjektiv eller den adjektivfrase, der beskriver det.)
Mange sprog har ét hovedforbindelsesverbum. På engelsk er dette verbet to be. Man bruger dette verbum til at vise, hvordan eller hvad noget eller nogen er. Nogle sprog, f.eks. portugisisk og spansk, har to forskellige udsagnsord for de to betydninger af dette verbum.
Andre sprog, f.eks. arabisk og russisk, har ingen forbindende udsagnsord. Det skyldes, at de fleste sprog uden forbindende verber har bøjninger, eller ordendelser, der viser, hvilken del af sætningen ordene er. Talere af disse sprog kan forbinde subjektet med komplementet uden ekstra ord, da de har den samme slags bøjning. For at sige "jeg er en kat" ord for ord på russisk siger man f.eks. kun "jeg kat" (Я кошка på russisk), men det er indlysende for den russisktalende person, hvad meningen er, fordi begge ord står i nominativ kasus, eller den ordform, der viser, at et ord er subjekt i en sætning. Da begge ord er i subjektformen, er ordene begge knyttet sammen.
Bøjning af verbet "to be"
| Infinitiv: at være
|
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et forbindelsesverbum?
A: Et forbindelsesverbum er et verbum, der forbinder en sætnings subjekt med komplementet (det ord eller den sætning, der er nødvendig for at afslutte en idé).
Q: Hvad er nogle eksempler på forbindende verber?
A: Eksempler på forbindelsesverber er "er" og "er", som forbinder subjektet med det adjektiv eller den adjektivfrase, der beskriver det.
Spørgsmål: Hvad er det vigtigste forbindelsesverbum på engelsk?
A: Det vigtigste forbindelsesverbum på engelsk er verbet "to be". Dette verbum bruges til at vise, hvordan eller hvad noget eller nogen er.
Spørgsmål: Findes der sprog med to forskellige verber for denne betydning?
A: Ja, nogle sprog som f.eks. portugisisk og spansk har to forskellige verber for denne betydning.
Spørgsmål: Findes der sprog uden forbindende udsagnsord?
A: Ja, nogle sprog som f.eks. arabisk og russisk har ingen forbindende verber, fordi de bruger bøjninger eller ordendelser, der viser, hvilken del af sætningen ordene er.
Spørgsmål: Hvordan kan talere på disse sprog forbinde subjekter med komplementer uden ekstra ord?
Svar: Talere af disse sprog kan forbinde subjekter med komplementer uden ekstra ord, da de har den samme type bøjning. På russisk ville man f.eks. sige "jeg kat" (Я кошка) i stedet for "jeg er en kat", fordi begge ord står i nominativ kasus, hvilket viser, at de er knyttet sammen.
