Dommedag (Michelangelo) – fresko i Det Sixtinske Kapel, Vatikanstaten
Oplev Michelangelos mægtige fresko "Den sidste dom" i Det Sixtinske Kapel — et dramatisk, kontroversielt mesterværk om dom og genkomst i Vatikanet.
Den sidste dom er en fresko af Michelangelo, malet på altervæggen i det sixtinske kapel i Vatikanstaten. Arbejdet med fresken blev forberedt under pave Clemens VII, men den endelige bestilling og udførelsen fandt sted under pave Paul III Farnese. Michelangelo påbegyndte arbejdet i 1536, da han var omkring 61 år gammel, og han færdiggjorde Den sidste dom i efteråret 1541.
Motiv, komposition og billedverden
Fresken skildrer Kristi genkomst og verdensdommen, som beskrevet af Johannes Evangelisten i apokalypsen. I midten ses den mægtige Kristus, omgivet af engle, helgener og dødsdømte, i et dramatisk, næsten spiralformet kaos af kroppe i forskellige bevægelser og udtryk. Motivets centrale elementer omfatter:
- Kristus i centrum, ofte vist uden himmelsk glorie men med en streng, dømmende gestus.
- Jomfru Maria ved hans side, med et mere tilbageholdende og medfølende udtryk.
- Helgener og martyrer, mange af dem identificerbare ved deres traditionelle attributter eller ved de metoder, hvormed de led martyrdøden (fx Hellig Bartholomæus med sit flåede skind).
- Engle, der blæser basuner, og sjæle, der enten stiger til himlen eller trækkes mod helvede.
Michelangelo fyldte altervæggen med tætpakkede figurer, stærkt muskuløse og ofte i bevægelse — et udtryk for hans sene, manieristiske stil, der lægger vægt på kropslig kraft og følelsesladet drama. Freskens mål er cirka 13,7 x 12 meter, hvilket gør den til et monumentalt værk, der dominerer kapelrummet bag alteret.
Personlige elementer og symbolik
Michelangelo indarbejdede personlige og symbolske detaljer i værket. Han placerede efter eget sigende et selvportræt i skikkelse af den flåede Sankt Bartholomæus, hvor det flåede skinds ansigt menes at bære kunstnerens træk. Denne fremstilling tolkes ofte som et udtryk for Michelangelos egen lidelse og foragt over at blive pålagt opgaven efter så mange år — et kommentar til hans egen situation og til forholdet mellem kunstner og bestillere.
Kritik, censur og anekdoter
Ved offentliggørelsen mødte fresken stærk kritik. Mange mente, at de talrige nøgne skikkelser og fremtrædende genitalier var utilpassede i en kirkelig sammenhæng, og anklager om umoralitet og obskønhed blev rejst. En berømt anekdote fortæller, at pavens ceremonimester Biagio da Cesena udtalte, at sådan en skildring bedst hørte til "de offentlige bade og taverner" snarere end et paveligt kapel. Som reaktion indfødte Michelangelo ifølge fortællingen Cesenas træk i figuren af Minos, underverdenens dommer, der står nederst til højre — og da Cesena klagede til paven, skal han angiveligt have fået svaret, at pavejurisdiktionen ikke rakte til helvede, så billedet fik lov at blive stående.
Senere førte den religiøse og moralske modstand til, at nogle af de mest eksplicitte nøgne partier blev tildækket. Kunstneren Daniele da Volterra pålagdes efterfølgende at male draperinger over visse figurer, en handling som gav ham øgenavnet "Il Braghettone" ("buksemaleren"). Denne udjævning af nøgne former var delvist motiveret af de stramninger i kirkens syn på billedkunst, som også blev forstærket efter Tridentinerkoncilet (1545–1563).
Teknik og restaurering
Michelangelo udførte fresken på traditionel vis direkte på det våde kalkpudslag (buon fresco), dog med supplerende detaljer tilføjet efterfølgende med secco-teknikker. Værket har været genstand for flere konserveringsindsatser, og en omfattende restaurering i slutningen af 1900-tallet (1980'erne–1990'erne) fjernede tykke lag af nikotin, støv og tidligere overmalinger. Resultatet var en markant lysere og farverig fremtoning end den mørkere patina, der havde præget motivet i århundreder — en restaurering, som både blev rost for at afsløre Michelangelos oprindelige farvevalg og kritiseret af nogen, der mente, at visse detaljer var gået tabt eller ændret i processen.
Betydning og eftertid
Den sidste dom regnes i dag som et af Michelangelos vigtigste sene værker og et centralt eksempel på højrenæssancens og manierismens skift mod mere følelsesladet, dynamisk kropsskildring. Fresken har haft stor indflydelse på eftertidens billedkunst og forbliver et af de mest omdiskuterede og studerede værker i kunsthistorien — både på grund af sin kunstneriske mesterlighed og de kontroverser, den har affødt.
Den sidste dom af Michelangelo
Den hellige Bartholomæus med sin flåede hud (et selvportræt af Michelangelo) i Den sidste dom.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem bestilte maleriet af Den sidste dom?
Svar: Clement VII bestilte maleriet i 1534, det sidste år af sit pavedømme.
Spørgsmål: Hvornår begyndte Michelangelo at arbejde på Den sidste dom?
Svar: Efter valget af Paul III Farnese begyndte Michelangelo, 61 år gammel, at arbejde i 1536.
Spørgsmål: Hvad afbilder Den sidste dom?
A: Den sidste dom viser Kristi genkomst, som den beskrives af evangelisten Johannes i apokalypsen. Maleriet skildrer det øjeblik, hvor Kristus dømmer de levende og de døde, og hvor deres sjæle bliver henvist til himlen eller helvede.
Spørgsmål: Hvordan blev Michelangelos skildring af hellige personer modtaget i begyndelsen?
A: På grund af hans afbildning af hellige personer nøgne med blottede kønsorganer blev Michelangelo beskyldt for umoralitet og obskønhed. Der blev indledt en censurkampagne, kendt som "Figlebladkampagnen".
Spørgsmål: Hvem iværksatte denne censurkampagne?
Svar: Carafa og Monsignor Sernini (Mantuas ambassadør) iværksatte denne censurkampagne for at fjerne freskerne fra Den sidste dom.
Spørgsmål: Hvad skete der, da Biagio da Cesena klagede over nøgenhed afbildet i Den sidste dom?
Svar: Da Biagio da Cesena klagede til pave Paul III over nøgenhed i Den sidste dom, svarede han, at hans jurisdiktion ikke omfattede helvede, så det måtte blive stående.
Spørgsmål: Hvad afspejler Michelangelos følelser for at få til opgave at male Den sidste dom?
A: På maleriet laver Michelangelo et selvportræt, der viser ham selv som Sankt Bartholomæus, efter at han var blevet flået (flået levende). Dette afspejler den foragt, han følte for at få til opgave at male Den sidste dom.
Søge