Quetzalcoatlus: Verdens største pterosaur — fakta og historie
Opdag Quetzalcoatlus — verdens største pterosaur: vingefang 10–12 m, giraffehøj på land, kridttidsfossiler og dens dramatiske historie før K/T-udryddelsen.
Quetzalcoatlus var en enorm pterosaur, det største dyr, der nogensinde har været i luften. Den havde en vingefang på 10 til 12 meter, men var let i konstruktion (~200 pund).
Quetzalcoatlus havde en usædvanlig lang hals, og når den stod på jorden, var den lige så høj som en giraf.
Dens fossiler stammer fra den øvre kridttid i Nordamerika for 70-65,5 millioner år siden. Quetzalcoatlus uddøde ved K/T-udryddelsen.
Opdagelse og navn
De første fossiler af Quetzalcoatlus blev beskrevet i 1970'erne efter fund i Big Bend-området i Texas. Arten blev formelt navngivet af paleontologen Douglas A. Lawson i 1975. Navnet refererer til den mesoamerikanske gud Quetzalcoatl og afspejler dyrets imponerende størrelse. Der er identificeret en meget stor form (typenavn Q. northropi) og mindre materialer, som nogle forskere har placeret i en separat art (Q. lawsoni), men materialet er ofte fragmentarisk, så artsafgrænsningen er usikker.
Størrelse, vægt og skelet
Vingefanget på 10–12 meter gør Quetzalcoatlus til det største kendte flyvende dyr. Skelettet var letbygget med tynde, luftfyldte knogler (pneumatiske knogler), hvilket reducerede vægten trods stor størrelse. Vægtestimater varierer meget på grund af det fragmentariske materiale; historisk er angivet alt fra nogle få titalls kilo til over 200 kg (omtrent ~200 pund i ældre beskrivelser). Mange nyere biomekaniske undersøgelser peger dog på en moderat vægt (ofte anslået i størrelsesordenen 70–100 kg), men usikkerheden er stadig betydelig.
Flyveevne og bevægelse
Selvom Quetzalcoatlus var enorm, mener de fleste forskere, at den kunne flyve. Flyvningen var formentlig en kombination af kraftig flappen under start og brug af termiske opdriftssøjler til at svæve og tilbagelægge lange afstande med lav energiudgift, ligesom store havfugle i dag. En vigtig debat har drejet sig om, hvordan den lettest kom i luften: nyere modeller understøtter en kvadrupedal startmekanisme, hvor dyret brugte både for- og baglemmer til at give et kraftigt afsæt, snarere end kun at hoppe opad med bagbenene.
Levevis og føde
Der findes flere hypoteser om Quetzalcoatluss føde og adfærd. Tidligere forestillinger om skim-feeding (at flyve lavt over vand og fange fisk med en udstrakt næb) er blevet betvivlet, fordi kæbernes og kraniets form ikke passer godt til denne teknik. I stedet foreslås det ofte, at den var en terrestrisk jæger eller ådselæder, der bevægede sig på land og stak sit lange næb ned efter små hvirveldyr, insekter eller ådsler – lidt i samme funktion som moderne storke eller teratorn-fugle. Den lange hals og det aflange, tandløse næb understøtter idéen om en alsidig opportunistisk fødesøgning.
Fossilfund og udbredelse
De bedste fossiler af Quetzalcoatlus stammer fra Texas (bl.a. Big Bend National Park) og er fra den sidste del af kridttiden. Materialet er dog ofte fragmentarisk (yderste lemmeknogler, dele af vinger og enkelte kraniefragmenter), hvilket gør præcise rekonstruktioner vanskelige. Azhdarchid-pterosaurerne, den familie Quetzalcoatlus tilhører, var dog udbredte i sen-krittidens kontinentale miljøer og er kendt fra flere kontinenter.
Betydning og forskning
Quetzalcoatlus illustrerer de ekstreme tilpasninger hos pterosaurerne og står som et nøgleeksempel på, hvor store flyvende hvirveldyr kan blive. Nye fund og forbedrede biomekaniske modeller ændrer fortsat vores forståelse af dens vægt, gangart og fødestrategier. Da fossilerne er sparsommelige, vil fremtidige opdagelser kunne ændre mange af de nuværende konklusioner.
Genoprettet skelet i firbenet stilling
Dens opdagelse
En universitetsstuderende fandt det første fossil af Quetzalcoatlus i Big Bend National Park i Texas. Hans navn var Douglas Lawson fra University of Texas i Austin. Da han var i parken, så han en knogle, der stak ud af en sten. Da knoglen så hul ud, som en fugleknogle, troede han, at den var en del af et flyvende væsen - og han havde ret. Med sin professors hjælp blev han ved med at grave, indtil han fandt masser af knogler fra en arm og en vinge. Resten af dyrets krop manglede. Mange andre har ledt efter resten af den store pterosaur, men den er aldrig blevet fundet. Der er fundet andre fossiler af Quetzalcoatlus, men ingen af dem er lige så store som den, Lawson fandt.
Fly
Da Quetzalcoatlus var så stor, mente to forskere, at den var for tung til at flyve. Det ville have været forbløffende, for i hele den fossile historie findes der ingen flyvefri pterosaurier. Man har ment, at deres mobilitet på jorden var for dårlig til, at de kunne overleve uden at flyve. En nyere diskussion af denne idé konkluderede imidlertid, at de sandsynligvis alligevel kunne flyve. En anden analyse tyder på, at deres flyvning var ret stærk. Da vi kun har nogle få knogler, kan spørgsmålet om vægt ikke afgøres på nuværende tidspunkt.
Livsstil
Man ved ikke, hvordan Quetzalcoatlus (som havde et langt næb uden tænder) ernærede sig. Dette spørgsmål, og dets flugt, diskuteres stadig. Manglen på et mere detaljeret skelet er det største problem, når det gælder om at drage konklusioner. Der er blevet foreslået to teorier.
En idé er, at den spiste fisk, idet den fløj med kæben i vandet og snuppede fisk, når den ramte dem. Texas var stort set dækket af det vestlige indre havområde på det tidspunkt. "Af disse foreslåede livsformer synes piscivory [fiskeædende] under flyvning at have vundet størst accept, med skumfodring som en ofte foreslået fourageringsmetode.
Den anden teori går ud på, at den levede på land, dels som ådselæder, ligesom gribbe og musvåger, og dels som fouragerer efter små dyr. Denne opfattelse er ved at vinde indpas, fordi kæben ikke viser de tilpasninger til at skumme, som man finder hos moderne fugle, der fanger fisk på denne måde.
I flyvning var den helt sikkert en svæver, der fløj på opadgående luftstrømme i et varmt miljø, og dens rester stammer fra et sted, der lå langt inde i landet i kridttiden.
Medier
Quetzalcoatlus blev vist i filmen When Dinosaurs Roamed America, hvor den spiste et dødt Triceratops-kadaver.
Søge