Pragmanifestet 1996 – manifest for Esperanto som internationalt hjælpesprog

Pragmanifestet 1996: Manifest for Esperanto som internationalt hjælpesprog — syv principper, UNESCO-støtte og overbevisende argumenter for global sprogneutralitet.

Prag-manifestet (Esperanto: Manifesto de Prago) er et manifest, der indeholder syv principper for esperanto-bevægelsen. Det blev offentliggjort under verdenskongressen i Prag i Tjekkiet i 1996 af UNESCO's repræsentant og deltagerne i mødet.

Manifestet fremhæver fordelene ved at anerkende esperanto som et neutralt, internationalt hjælpesprog, og betragtes ofte som et moderne udtryk for finvenkismens mål — den bevægelse, der arbejder for at gøre esperanto til et officielt hjælpemiddel til international kommunikation. Prag-manifestet søger at kombinere etiske, praktiske og kulturelle argumenter for en mere retfærdig sprogpolitik i en globaliseret verden.

Baggrund og formål

Baggrund: I slutningen af det 20. århundrede voksede behovet for at diskutere internationale kommunikationsformer i takt med øget globalisering, teknologisk udvikling og større fokus på menneskerettigheder og kulturel mangfoldighed. På dette tidspunkt ønskede mange esperantofortalere at formulere en kort, klar erklæring, som kunne præsentere bevægelsens principper over for politikere, uddannelsesinstitutioner og internationalt samarbejde.

Formål: Manifestet har til hensigt at:

• præsentere et etisk og praktisk grundlag for brugen af et neutralt hjælpe-sprog,
• belyse esperantos rolle i at fremme sproglig retfærdighed og kulturel mangfoldighed,
• opfordre til internationalt samarbejde om sprogspørgsmål og lige muligheder for kommunikation.

De syv principper (resumé)

Manifestets syv principper formuleres kortfattet i teksten. De kan sammenfattes som følgende temaer:

1. Sproglig retfærdighed: Alle mennesker bør have lige muligheder for at deltage i international kommunikation uden sproglig diskrimination.
2. Beskyttelse af kulturel og sproglig mangfoldighed: International kommunikation må ikke føre til udryddelse af mindre sprog og kulturer.
3. Neutralitet i internationalt sprogvalg: Et neutralt hjælpemiddel som esperanto kan mindske sproglige magtubalanser mellem nationer.
4. Praktisk tilgængelighed: Sprogvalg bør tage hensyn til lærbarhed, omkostninger og effektivitet for alle parter.
5. Uddannelse og lige adgang: Der bør være mulighed for uddannelse i sprog, der fremmer reel deltagelse i internationale anliggender.
6. Internationalt samarbejde: Sprogpolitik bør udvikles i fællesskab og understøtte gensidig forståelse mellem folk.
7. Menneskerettighedsperspektivet: Sprog er tæt forbundet med menneskerettigheder; et retfærdigt sprogvalg bidrager til lige rettigheder.

Bemærk: Ovenstående er et koncentreret resumé af manifestets hovedtemaer og gengiver de centrale idéer uden at citere ordret.

Modtagelse og betydning

Internt i esperantobevægelsen: Mange esperantister tog Prag-manifestet til sig som en klar formulering af strategiske og moralske argumenter for bevægelsen. Manifestet har ofte været brugt i informationsarbejde, i møder med politikere og i debatter om sprogpolitik.

Eksternt: Manifestet vakte opmærksomhed i sammenhæng med diskussioner om sproglig lighed, men fik begrænset politisk gennemslagskraft på statsligt niveau. Det blev dog et vigtigt referencedokument i debatter om sprogrettigheder og neutralitet i international kommunikation.

Kritik og begrænsninger

Der har også været kritik af manifestets mål og realisme. Kritiske synspunkter inkluderer:

• praktiske vanskeligheder ved at få stater og institutioner til at vedtage et nyt hjælpesprog,
• argumentet om, at natur- og verdenssprog (især engelsk) allerede har etableret funktioner, som er svære at erstatte,
• spørgsmål om hvor bredt et neutralt sprog kan blive implementeret i en mangfoldig og magtadskilt verden.

Arven efter manifestet

Selvom Prag-manifestet ikke førte til en officiel international vedtagelse af esperanto, har det fungeret som en samlende erklæring for mange, der arbejder for sproglig retfærdighed. Det har bidraget til at holde spørgsmålet om neutrale hjælpemidler og sproglige rettigheder på dagsordenen i debatter om global kommunikation, uddannelse og menneskerettigheder.

For søgende læsere fungerer manifestet som et kortfattet manifest, der præsenterer de væsentligste argumenter for esperanto som et redskab til mere lige og retfærdig international kommunikation.

Søg efter bogstav