Demokratisk-republikanske Parti (USA): Jefferson, Madison og politik 1792–1820

Historie om Demokratisk‑republikanske Parti (1792–1820): Jefferson, Madison, ideologi, udenrigspolitik og opbrud — hvordan partiet formede tidlig amerikansk politik.

Det Demokratisk-republikanske parti blev grundlagt af Thomas Jefferson og James Madison i 1792. Det blev det mest populære politiske parti indtil 1820'erne, hvor det splittede sig i konkurrerende fraktioner, hvoraf den ene blev det moderne Demokratiske Parti. Dets medlemmer talte om partiet som republikanere, Jeffersonians, demokrater eller kombinationer af disse (Jeffersonian republicans osv.).

Oprindelse og grundlæggende ideologi

Jefferson og Madison oprettede partiet for at modsætte sig den økonomiske og udenrigspolitiske politik, der blev ført af føderalisterne, et parti, der var blevet oprettet ca. et år tidligere af finansminister Alexander Hamilton. Udenrigspolitiske spørgsmål var centrale; partiet var imod Jay-traktaten fra 1794 med Storbritannien (som dengang var i krig med Frankrig) og støttede gode forbindelser med Frankrig før 1801. Partiet var imod mange af Hamiltons forslag vedrørende forfatningen.

Det Demokratisk-republikanske partis kerneidéer omfattede blandt andet:

• Begrænset føderal magt: Tro på stærkere delstatsmagt og skepsis over for en stor centralregering.
• Streng forfatningsfortolkning: Modstand mod udvidet brug af den føderale «implied powers» doktrin, som Hamilton fremmede.
• Agrarisk ideal: Vægt på den uafhængige landmand («yeoman farmer») som republikkenes ryggrad, frem for store handels- og finansinteresser.
• Modstand mod nationale finansinstitutioner: Mistillid til en stærk centralbank og statssponsoreret industri, som blev set som fare for frie borgere.

Jeffersons præsidentskab (1801–1809)

Valget i 1800, ofte kaldt «Revolution of 1800», markerede første fredelige magtoverdragelse mellem to rivaliserende partier, da Jefferson overtog efter de føderalistiske administrationer. Under Jefferson blev mange af partiets idealer søgt implementeret ved at reducere statsgæld, trimme den føderale administration og begrænse hæren og flåden.

Samtidig viste Jefferson pragmatisme: købet af Louisiana i 1803 udvidede USA dramatisk og blev gennemført trods tvivl om, hvorvidt forfatningen eksplicit gav præsidenten ret til at erhverve territorium. Jeffersons periode indeholdt også kontroversielle tiltag som Embargo Act (1807), indført for at presse både Storbritannien og Frankrig under Napoleonskrigene; embargoen ramte især handlende i New England og var upopulær hos mange vælgere.

Madison, krigen 1812 og eftervirkninger

James Madison (præsident 1809–1817) var en central leder i partiet og førte landet ind i Krigen i 1812 mod Storbritannien, delvis som svar på problemer med britisk sømænds tvangstjeneste («impressment») og blokader af amerikansk handel. Krigen var omstridt internt og førte til både nationale spændinger og regionale konflikter. Efter krigen svækkedes føderalistpartiet yderligere, især efter Hartford-konventets kritik af krigen, mens Demokratisk-republikanerne fremstod som det dominerende nationale parti.

Under Madisons og efterfølgeren James Monroes tid udviklede der sig en periode med relativt lav partipolitisk konflikt, ofte betegnet som «Era of Good Feelings». Samtidig voksede dog interne splittelser omkring økonomisk politik, vestlig ekspansion, interne forbedringsprojekter (veje og kanaler) og forholdet til erhvervsinteresser, som senere skulle føre til opdeling i nye fraktioner.

Partiets udvikling og opløsning omkring 1820

Igennem 1810'erne konsoliderede Demokratisk-republikanerne magten nationalt, men partiet var ikke homogent: regionale interesser og forskellige syn på økonomisk udvikling skabte fraktioner. I begyndelsen af 1820'erne begyndte disse spændinger at blive tydelige og førte til dannelsen af konkurrerende grupperinger, som i løbet af 1820'erne udviklede sig til nye partier — blandt dem den gruppe, der senere blev til det moderne Demokratiske Parti, og andre som National Republicans og senere Whigs.

Bemærk, at dette parti er forskelligt fra det moderne republikanske parti.

Betydning og arv

Det Demokratisk-republikanske parti spillede en afgørende rolle i at forme tidlige amerikanske institutioner, politisk kultur og udenrigspolitik. Partiets vægt på borgerlige friheder, mistillid til stor finansmagt og fokus på agrariske værdier efterlod spor i amerikansk politik langt ind i det 19. århundrede. Samtidig viser partiets overgang fra en klar modstander af føderalisme til et dominerende nationalt parti, hvordan politiske bevægelser tilpasser sig realiteterne i regeringsførelse.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem grundlagde det demokratisk-republikanske parti?

Spørgsmål: Hvornår blev det demokratisk-republikanske parti det mest populære politiske parti?

Spørgsmål: Hvorfor oprettede Jefferson og Madison det demokratisk-republikanske parti?

Spørgsmål: Hvem skabte det føderalistiske parti?

Spørgsmål: Hvilke udenrigspolitiske spørgsmål var centrale for det demokratisk-republikanske parti?

Spørgsmål: Hvad var det demokratisk-republikanske partis synspunkter om Hamiltons forslag vedrørende forfatningen?

Spørgsmål: Er det demokratisk-republikanske parti det samme som det moderne republikanske parti?

Søg efter bogstav