Inden for jura er en per curiam-afgørelse (eller udtalelse) en afgørelse fra en appelret, hvor afgørelsen er truffet af retten (eller i det mindste et flertal af retten), der handler kollektivt og enstemmigt. I modsætning til almindelige udtalelser angiver en per curiam-dom ikke den enkelte dommer, der er ansvarlig for afgørelsen, men mindretalsafgørelser, der er afvigende og samstemmende, er underskrevet.

Per curiams er ikke den eneste type afgørelse, der kan afspejle rettens holdning. Andre typer af afgørelser kan også afspejle hele rettens holdning, f.eks. enstemmige afgørelser, hvor rettens holdning er udtrykt med angivelse af en forfatter. Den latinske betegnelse per curiam betyder bogstaveligt talt "af retten".

Betydning og formål

Per curiam-afgørelser signalerer, at afgørelsen udstedes af retten som institution snarere end af en enkelt dommer. Formålene kan være flere:

  • At fremhæve en klar, institutionel holdning uden at fremhæve én dommers forfatterskab.
  • At træffe en hurtig eller kortfattet afgørelse i sager, hvor sagen anses for at være indlysende eller for at følge tidligere præcedens.
  • At undgå at synliggøre interne uenigheder i minor grad, idet adskilte synspunkter normalt underskrives separat.

Hvornår anvendes per curiam?

Appelretter bruger per curiam ofte i følgende situationer:

  • Procedurale spørgsmål eller tekniske spørgsmål, hvor domstolens flertal finder, at sagen kan afgøres uden et langt, individualiseret skriftligt resumé.
  • Summary dispositions eller korte kendelser, hvor retten vælger at udstede en kort holdning uden et længere, signerede juridisk argument.
  • Tidsfølsomme nødafgørelser, f.eks. ved hasteindgreb eller midlertidige forføyninger.

Vægt og præcedens

En per curiam-afgørelse kan have fuld juridisk præcedens — den er ikke automatisk mindre bindende end signeret afgørelser. Men fordi sådanne afgørelser ofte er kortfattede, kan de indeholde mindre udførlige begrundelser, hvilket kan give færre klare retsprincipper at anvende i senere sager. Derfor kan praktiske dommere og advokater opleve, at per curiam-afgørelser i nogle tilfælde giver mindre vejledning end en fuldt begrundet, underskrevet dom.

Eksempler og berømte sager

Per curiam afgørelser er almindelige i flere lande, særligt i appelinstanser og højesteretter. Et kendt, om end kontroversielt, eksempel fra USA er Bush v. Gore (2000), hvor Højesteret udstedte en per curiam-beslutning i forbindelse med den afsluttende afgørelse om præsidentvalget. I andre sager bruges per curiam ofte til at afvise anmodninger eller stadfæste lavere retsinstansers afgørelser uden omfattende begrundelse.

Forskel på per curiam og 'en banc'

Det er vigtigt at skelne mellem per curiam og begrebet en banc. En banc betyder, at hele domstolen (eller et udvidet panel) behandler sagen. Per curiam beskriver derimod en anonym eller kollegial udstedelse af en afgørelse — den kan udstedes både af et almindeligt panel eller af en hel domstol.

Kritik og begrænsninger

  • Nogle kritikere mener, at anonymitet kan skjule vigtige interne uenigheder eller ansvar for juridiske argumenter.
  • Per curiam-afgørelser kan mangle detaljerede juridiske begrundelser, hvilket begrænser deres værdi som præcedens i komplekse retsspørgsmål.
  • For offentligheden kan det være sværere at afgøre, hvilke dommere der støtter den juridiske linje, medmindre der foreligger underskrevne concurrences eller dissents.

Praktiske råd

  • Læs altid eventuelle underskrevne concurrences og dissents — de kan afsløre vigtig juridisk tænkning og rettens interne uenighed.
  • Kontroller, om per curiam-afgørelsen indeholder henvisninger til tidligere præcedens, da sådanne referencer ofte bestemmer afgørelsens rækkevidde.
  • Når du citerer en per curiam-afgørelse, angiv domstolens navn, betegnelsen "per curiam", dato og sagnummer eller henvisning, som du ville gøre for andre domme.

Afsluttende bemærkning

Per curiam-afgørelser er et vigtigt værktøj i appelretspraksis. De tjener både effektivitet og institutionel kommunikation, men læseren bør være opmærksom på, at anonymitet og kortfattethed kan begrænse afgørelsens analytiske dybde. For en fuld forståelse af en given sag bør man både læse den per curiam-tekst og eventuelle separate meninger.