Asura

I hinduismen

I hinduismen er Asura (sanskrit: असुर) en gruppe af væsener, der søger mere magt, og som undertiden kaldes dæmoner. De gik imod devaerne. Devaerne og asuraerne er børn af Kashyapa.

Hinduismen har mange historier om Asuraer og Devaer, der kæmper mod hinanden. De kæmper for det meste om, hvem der får de bedste bønner fra de tilbedende.

I hinduismen siges asurerne at være væsener af moralske og sociale ting. Som sandhed og ægteskab. Daevas siges at være væsener med naturlige ting. Som solen og regnen. I hinduismen siges asurerne at være "ældre". Og daevas siges at være "yngre". Der er meget mange Asuras og Daevas. For to hundrede år siden var der nogen, der talte dem og sagde, at der var over 2.000 Daevas og Asuras. Så det er naturligvis ikke alle Asuras, der er meget vigtige. Men nogle navne er blevet glemt siden da, og andre er blevet tilføjet. Det er derfor, at hinduismen kaldes en "levende religion". Den ændrer sig hele tiden.

I buddhismen

Asuraerne er delvis - men ikke helt - dæmoniske i buddhismen. Buddhismen tager den grundlæggende idé fra hinduismen.

Buddhismens asuraer repræsenterer for det meste en mental tilstand hos mennesker, som ikke er rar. F.eks. vrede, stolthed eller vold. Der findes mange forskellige slags asuraer. De er altid vrede på alle og slås altid. Deres ledere kaldes Asurendra, som betyder "Asuras' Herre".

Asuraerne er næsten menneskelige i deres følelser. På den buddhistiske skala over overnaturlige væsener er asurerne næsten nederst på skalaen.

Buddhismen er meget populær i det fjerne Østen. Derfor har mange af Asuraerne også japanske, kinesiske og koreanske navne.

I Vedaerne

Vedaerne er de mest hellige bøger i de indiske religioner, især i hinduismen. Der findes fire Vedaer, og de er alle meget, meget gamle. Den ældste af Vedaerne kaldes RigVeda, og den er mere end 3.000 år gammel.

I RigVeda er asurerne endnu ikke dæmoner. På det tidspunkt var asurerne og devaerne begge stadig grupper af guder. Faktisk er mange af figurerne i RigVeda både asuras og davaer. Det skyldes, at de to ord på den tid endnu ikke var navne på grupper. De var blot navne på egenskaber. "Asura" betyder "liv", og derfor troede man, at de guder, der blev kaldt asuras, gav liv. Og daevas var lysende. Dette er den oprindelige betydning af navnene. I senere bøger blev de anderledes.

I RigVeda kaldes mange af devaerne for asuraer, og mange af asuraerne kaldes for devas. Nogle gange kaldes de også begge dele på samme tid: Som "daevic asuras" eller "asuric devas". "-ic" gør disse ord til en del af det andet ord. Der er nogle væsener, som både er ashuriske davaer og ashuras. Dette viser, at der ikke var nogen stor forskel mellem "ahura" og "daeva" i RigVeda.

Forfædrene til de mennesker, der skrev Vedaerne, talte sanskrit. Sanskrit er kilden til mange indiske sprog. Historierne i Rig Veda ses i bøgerne fra forskellige nordindiske folkeslag og også i bøgerne fra nogle iranske folkeslag som zoroastrierne.

En af de iranske folks bøger kaldes Avesta. Det er egentlig ikke én bog, men en samling af mange bøger, men tilsammen kaldes de Avesta. Avestaen er zoroastrismens hellige bog. Sproget i Avesta er meget lig RigVeda-sproget. Avestaen har også asuras og devas. Men i Iran skrives de som "ahura" og "daeva".

Den gamle del af Avesta er næsten lige så gammel som RigVeda. I denne gamle del af Avesta er ahuras og daevas næsten som i RigVeda. I begge bøger er de grupper af overnaturlige væsener. Men de er meget forskellige i karakter.

Nogle tid efter RigVeda blev skrevet, blev der fortalt historier om asuraerne og devaerne, som gjorde dem til uvenner længere. Noget lignende skete også i Avestaen. Kun at de to grupper var blevet byttet om: Asurerne blev dæmoner i områder, hvor der blev talt nordindiske sprog, og devaerne blev dæmoner i områder, hvor der blev talt iranske sprog.

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor dette skete. Det er meget, meget lang tid siden.

En mulig årsag til, at asurerne blev dæmoner i Indien, er følgende: Et stykke tid efter RigVeda blev skrevet, begyndte inderne at tro, at asura betyder a-sura, hvilket betyder "ikke en helt". Så måske fik asuraerne på den måde et dårligt navn.

En mulig årsag til, at Daevas blev dæmoner i Iran, er følgende: Omtrent samtidig med at inderne skrev den sidste del af RigVeda, dukkede en meget tænksom mand ved navn Zoroaster op i Iran. Han tænkte og tænkte meget over, hvorfor der var godhed og ondskab i verden. Til sidst fortalte han alle, hvad han havde tænkt over. Og en af disse ting var, at man ikke kunne stole på Daevas, fordi de ikke kunne se forskel på sandhed og løgn. Efter nogen tid blev Zarathustra meget populær for sine ideer. Og så med tiden blev daevas til dæmoner i Iran.

I begge tilfælde vidste den ene side ikke, hvad den anden side tænkte. Så i Indien var det kun asurerne, der blev dæmoner. Og i Iran var det kun Daevas, der blev dæmoner.

Mange, mange århundreder før RigVeda og før Zoroaster var et navn, der lyder som "Asura", det rigtige navn for en meget mægtig gud. Nogle forskere siger, at hans navn var "Ansu", men det er ikke sikkert. Så det er derfor, at de skriver navnet som *Ansu. At "*" betyder, at det ikke er sikkert. *Ansu var livets gud, hvorfra navnet "asura" og "ahura" stammer. Vi ved, at denne gud eksisterede, fordi der langt, langt væk i Nordeuropa også fandtes en gud ved navn 'Aesir', som også var livgiver. Det kan nogle gange ske, at et lignende navn optræder to eller tre steder. Men det er meget sjældent, at det samme navn med den samme funktion optræder. Så derfor må "Asura" og "Ahura" og "Aesir" alle stamme fra "*Ansu". Og vi ved, at en sådan gud må have været meget magtfuld, fordi han var meget populær i så lang tid.

Selv om Asuraerne og Ahuras er beslægtede, bør de ikke blandes sammen. Det skyldes ikke kun, at deres navne er lidt forskellige. Det er også fordi de er meget forskellige. Men det vigtigste er, at de er fra forskellige kulturer. Selv om de kom fra det samme sted, er det meget længe siden. Efter så lang tid har folk meget forskellige opfattelser af dem.