Asuraerne er en gruppe overnaturlige væsener i hinduismen og buddhismen.

I nutidens tro og populære fremstillinger betragtes asurerne ofte som dæmoner, men deres historie og betydning er langt mere nuanceret. Forestillingen om asuraerne går meget langt tilbage, længe før skriftsproget blev almindeligt i Sydasien. I de tidligste vediske tekster optræder asuraer ikke nødvendigvis som onde; ordet kunne i ældre lag betyde noget i retning af "magtfuld" eller "herre" og blev anvendt om store guddommelige kræfter. Først i senere perioder — især i de episk-puranske fremstillinger — udviklede asuraerne sig til at blive de modsatte eller rivaliserende skikkelser i forhold til deva-guderne.

Asurer findes også i buddhismen, hvor de er indarbejdet i kosmologiens mange riger og moraliserende fortællinger. Selvom buddhistiske asuraer historisk er lånt fra de ældre vediske forestillinger, er deres roller og egenskaber i buddhismen ofte omformet og tilpasset den buddhistiske forståelsesramme.

Nogle asuraer er i virkeligheden ældgamle guddomme, som blev dyrket i årtusinder. To af de mest fremtrædende er Varuna og Mitra. Varuna er forbindet med vandene — i ældre forestillinger også med den underjordiske strøm — og med den kosmiske orden (ofte kaldet ṛta i vedisk tænkning). I denne sammenhæng blev vandet også symbolsk knyttet til kilder til visdommen, og Varuna fremstår som en dommerisk, vis figur, der belønner dem, som ærer sandheden, og som holder orden over løfter og straf.

Mitra optræder ofte sammen med Varuna som et par, der håndhæver pagt og retfærdighed. Navnet Mitra oversættes ofte som "ven", men det ældre betydningslag handler om pagt, kontrakter og binding mellem mennesker. Mi- i "Mitra" har derfor associationer til at binde eller forene — venskab og løfter er netop det, der binder samfundet sammen.

I de senere hinduistiske fortællinger får asuraerne en mere negativ rolle: de er ofte magtfulde væsener, der står i direkte modsætning til guderne (devaerne) og skaber konflikter, kaos eller uretfærdighed. Samtidig er billedet ikke entydigt: flere asuraer i puraner og epik er fremstillede som fromme, kløgtige eller højtstående personer — for eksempel asur-konger som Prahlada eller Mahabali, hvis historier ofte fremhæver tro, retfærdighed eller offerberedskab på trods af deres asur-tilhørsforhold. Asurerne forbindes også med underverdenen (Patala) og forskellige primitive eller naturkræfter i mytologien.

I buddhistisk kosmologi indgår asuraerne som en af de seks genfødselsverdener eller som en klasse af væsener præget af misundelse, stridslyst og et stærkt begær efter magt. Asura-figurer i buddhistisk kunst viser ofte krigeriske skikkelser, nogle gange med ekstra arme eller frygtindgydende fremtoning, og de ses ofte i kamp med devaerne. Deres eksistens anses i buddhismen for et udtryk for sindstilstande — især jalousi og aggressiv magtstræben — som binder væsener til genfødsel i lidelsens kreds (samsara).

Moderne tolkninger ser asura-myterne som symbolske fremstillinger af menneskelige psykologiske tilbøjeligheder (stolthed, vrede, magtbegær) eller som mytologiske afbildninger af historiske konflikter mellem forskellige folkegrupper og kulturer. Samtidig viser komparative studier, at i de iranske religioner findes et beslægtet begreb — Ahura (som i Ahura Mazda) — hvor betydningen er positiv; dette illustrerer, at det sproglige og religiøse landskab i oldtiden var komplekst, og at betegnelser kunne skifte i værdi mellem kulturer og over tid.

Sammenfattende er asuraerne et flerlaget fænomen: fra ældgamle, magtfulde guddomme til kraftfulde modstandere af guderne og videre til moralske symboler i både hinduistisk og buddhistisk tænkning. Deres forvandling gennem historien afspejler skift i religiøs praksis, politiske magtforhold og kulturelle fortolkninger af, hvad der gør en handling eller en skikkelse "guddommelig" kontra "dæmonisk".