Bastet var den gamle egyptiske gudinde for beskyttelse og katte. Hun optræder i ægyptisk mytologi som en beskytter af solguden Ra, ofte omtalt som hans datter og som en krigerisk kraft sendt ud for at bekæmpe hans ærkefjende Apep. I rollen som beskytterinde blev hun også betragtet som faraoens vogter — et ansvar hun delte med eller overtog fra løvindegudinden Sekhet og dermed fungerede som en af Ra's forsvarere.

Navne, oprindelse og kultcenter

Bast er også kendt under navnene Bastet, Ubasti og Pasch. Hun blev dyrket mindst siden det andet dynasti i det gamle Egypten. Centrum for hendes kult lå i byen Per-Bast (Bubastis på græsk), som tog navn efter hende og blev et vigtigt pilgrimssted. I ældste tid blev hun ofte fremstillet som en vild løve og opfattet som beskytter af Nedre Egypten, og hendes navn menes at betyde "(kvindelig) fortærer".

Ændringer i rolle og fremtoning

Over tid ændrede Bastets fremtoning og funktion sig. I perioder fremstod hun som en frygtindgydende løvinde med krigeriske træk, mens hun i senere perioder i højere grad blev afbildet som en huskat eller som en kvindefigur med kattehoved. Denne blidere karakter — især i mellemste Ægypten og senere — afspejlede politiske og kulturelle forandringer, hvor hendes rolle bevægede sig fra krigsbeskytter til beskytter af hjemmet og familien.

Rolle, funktioner og associationer

Som gudinde dækkede Bastet et bredt spektrum af funktioner:

  • Beskyttelse: hun vogtede over kongemagten, hushold og mod onde kræfter.
  • Frugtbarhed og moderlig omsorg: Bastet blev betragtet som beskytter af kvinder, børn, fødsel og familieliv.
  • Katte og husdyr: som kattegudinde stod hun som forbillede for kærlighed til og beskyttelse af katte.
  • Musik, dans og glæde: hun var forbundet med fest, musik, dans og fornøjelser — også parfumer og kosmetik, hvorfor hun nogle steder omtales som parfume-gudinde, og med ceremoniel brug af sang og instrumenter.

Bastet var desuden forbundet med balsamering og dødens ritualer gennem relationen til Anubis. I visse myter ses hun som knyttet til Anubis (som salvens og balsameringens gud), nogle gange som hans hustru og andre gange som hans moder, indtil Anubis ifølge andre traditioner blev betragtet som Nephthys' søn.

Kunst, amuletter og hellig praksis

Ikonografisk optræder Bastet ofte som en kvinde med kattehoved, iført solskive og nogen gange en uraeus (kobra) — symboler på solens kraft og kongelig beskyttelse. Hun vises også hyppigt som en siddende eller stående kat. På mange amuletter og småstatuer ses hende med killinger, hvilket understregede hendes moderlige funktion. Kvinder, der håbede på at få børn, bar ofte amuletter med gudinden og et antal killinger svarende til det ønskede antal afkom.

Der er fundet store kattesamlinger og kattemumier ved Bubastis og andre steder, hvilket vidner om dyrkelsen af katte som hellige væsener og om kattes betydning i dagliglivet. Festivalen i Bubastis — som blev skildret af blandt andre Herodot — var berømt for sine processioner, musik, dans og store folkelige fester til ære for Bastet.

Synkretisme og eftermæle

Bastets identitet blev ofte sammenblandet med andre gudinder, især løvindegudinder som Sekhmet. Afhængig af tid og sted kunne hun fremstå mere krigerisk eller mere mild og huslig. Denne fleksibilitet i funktion gjorde hende til en af de mest populære og alsidige gudinder i det ægyptiske pantheon.

Som ikon for både vildskab og moderlig omsorg har Bastet efterladt et varigt indtryk — ikke kun i oldtidens religiøse praksis, men også i den måde, katte blev betragtet og værdsat i egyptisk kultur. Hendes kult og symbolik bidrager fortsat til vores forståelse af, hvordan ægypterne forenede aspekter af beskyttelse, frugtbarhed, fest og dagligliv i deres gudebilleder.