I slaget ved Austerlitz kæmpede Napoleon Bonaparte mod russiske og østrigske tropper. Slaget fandt sted i nærheden af Austerlitz (nu i Tjekkiet) den 2. december 1805. Napoleons store sejr gjorde det muligt for ham at oprette Rhinforbundet og omforme det politiske kort i Centraleuropa. Bogen Krig og fred af Leo Tolstoj indeholder en detaljeret og litterært stærk beskrivelse af slaget.

Baggrund

Slaget ved Austerlitz indgik i krigen mellem Frankrig og den såkaldte Tredje Koalition (primært Storbritannien, Rusland og Østrig). Efter Napoleons succesfulde manøvrer i Ulm-kampagnen og hans hurtige fremrykning gennem Centraleuropa mødtes de allierede tropper i Moravien for at standse hans fremmarch. Den franske sejr ved Austerlitz konsoliderede Napoleons position som den førende militære og politiske magt i Europa.

Styrker og ledere

  • Frankrig: Ledet af Napoleon selv med ca. 65.000–75.000 mand (estimeret). Vigtige underordnede kommandoer omfattede bl.a. marskal Davout og Lannes.
  • Allierede: Russiske og østrigske styrker samlet i en hær på omkring 80.000–90.000 mand (estimeret). Blandt de fremtrædende allierede skikkelser var den russiske general Mikhail Kutuzov og den østrigske ledelse under prins Karl Schwarzenberg; kejserne Alexander I og Francis II var også tæt på begivenhederne, hvorfor slaget ofte kaldes "Trefyrsternes slag".

Slagets forløb

Napoleon udnyttede terrænet og vejrliget — morgentågen skjulte flere af hans dispositioner — og gennemførte en gennemtænkt manøvre: han lod højre fløj synes svag for at lokke de allierede til at angribe dér, mens han planlagde et kraftigt angreb mod de centrale højder ved Pratzen-højderne (Pratzen Heights). Da de allierede rykkede frem for at udnytte den tilsyneladende svaghed, slog Napoleon til mod deres centrum og skar deres linjer i to. En anden afgørende faktor var den hurtige ankomst af marskal Davouts korps, som en tid var isoleret men kom tilbage og slog til mod allierede flankeforstærkninger.

Konsekvenser

  • Militært: Slaget var en overvældende fransk sejr og ødelagde effektivt den organiserede modstand fra Tredje Koalitionen på kontinentet. Allierede tab var tungere end de franske (anslået til titusinder i døde, sårede og fanger), hvilket banede vejen for fransk dominans i Centraleuropa.
  • Politisk: Sejren førte direkte til freden i Pressburg (december 1805), hvor Østrig måtte give efter i forhandlingerne. Inden for få måneder førte de politiske ændringer til oprettelsen af Rhinforbundet (1806) og til sidst til det hellige romerske riges opløsning, da Francis II afstod fra titlen som romersk kejser.
  • Lange linjer: Austerlitz styrkede Napoleon som Europas dominerende militære leder og førte til anerkendelse af hans indflydelse i en række satelitstater. Samtidig lagde det frøene til senere konflikter og national modstand, som i sidste ende bidrog til hans fald i 1814–1815.

Kunst, erindring og kultur

Slaget er blevet gengivet i både maleri, skulptur og litteratur. Krig og fred af Leo Tolstoj indeholder en detaljeret beskrivelse af begivenhederne fra russisk synsvinkel. På slagmarken ved Slavkov (Austerlitz) i dag findes mindesmærker, museer og bevarende landskab, som gør området til et vigtigt historisk sted for studier af Napoleonskrigene.

Betydning i korte træk

  • Dato: 2. december 1805
  • Sted: Austerlitz / Slavkov u Brna (nu i Tjekkiet)
  • Resultat: Afgørende fransk sejr, opløsning af Tredje Koalitionens militære modstand
  • Efterspil: Fred i Pressburg, oprettelsen af Rhinforbundet og ændringer i Europas politiske kort

Slaget ved Austerlitz står som et skoleeksempel på Napoleons strategiske dygtighed — kombinationen af taktisk bedrag, hurtig manøvredygtighed og udnyttelse af terræn og timing gav ham en af hans største sejre.