Mundingsladet våben (muzzleloader) – definition, typer og historie
Mundingsladet våben (muzzleloader): Få klar definition, gennemgang af typer og affyringsmekanismer samt fascinerende historisk udvikling fra flintlås til moderne sortkrudt.
En muzzleloader er et skydevåben, hvor projektilet og normalt også drivladningen er ladet fra pistolens munding. Dette adskiller sig fra de moderne baglæsningsvåben, som lades bagfra med færdige patroner. Udtrykket "muzzleloader" kan også anvendes om skytter, der skyder med muzzleloading-våben. Begrebet omfatter både riflede muzzleloaders og glatløbede muzzleloaders, og der findes flere forskellige kalibre til mundingsladning.
Opbygning og ladning
Traditionelt består en mundingsladet salve af tre hoveddele:
- Drivladning — oftest et løst pulver som krudt.
- Projektilet — kugle, blykugle eller fodformede projektiler, ofte med tætningsmateriale (patch).
- Et primingsystem eller tændingsmiddel som antænder drivladningen, fx løst krudt i panden, kapsler eller modernere tændmekanismer.
Ladningen skubbes ned gennem mundingen og banks fast med en ladestok, hvorefter våbnet gøres klart til tænding via den valgte affyringsmekanisme. Der kan bruges et separat primingmiddel til tænding af ladningen.
Affyringsmekanismer
Gennem historien og op til moderne tid har muzzleloaders brugt flere forskellige mekanismer til at antænde ladningen. Almindelige systemer omfatter:
- Matchlock (tændstykke)
- Wheel lock (hjulmekanisme)
- Flintlås (flint and steel, meget udbredt i 1600–1800-tallet)
- Percussion- eller slagstøjsmodeller, hvor en tændhatt eller tromme antænder hovedladningen
- Sidelock- og andre låsetyper til fastgørelse af mekanik
Moderne muzzleloaders kan også være indrettet til brug af moderne tændhætter og indstillelige ladninger for bedre pålidelighed.
Typer og historiske varianter
Mundingsladning kan gælde alt fra kanoner til pistoler, men i moderne sprogbrug anvendes udtrykket oftest om små våben med sortkrudt eller tilsvarende drivmidler. Kendte historiske varianter omfatter:
- Glatløbede musketer og karabiner, udbredt i militær brug.
- Den såkaldte Pennsylvania-riffel (efter begyndelsen af 1800-tallet kaldet Kentucky-riffel) — en tidlig riflet jagtriffel kendt for præcision over lange afstande.
- Specialiserede jagtrifler og sportsvåben til konkurrencer og friluftsliv.
Kort historisk overblik
Mundingsladede våben har rødder tilbage til de tidligste krudtbaserede kanoner og håndvåben i middelalderen. Fra 1400- og 1500-tallet udvikledes forskellige tændsystemer (matchlock, wheel lock), og i 1600–1800-tallet blev flintlåsen dominerende i Europa. I begyndelsen af 1800-tallet kom forbedringer i præcision og løbsdannelse (rifling), som blandt andet gav os varianter som Pennsylvania-riffel (Kentucky-riflen). I løbet af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet erstattede baglæsningspatroner og metalliske ammunitioner i høj grad mundingsladede våben i militær tjeneste, men muzzleloaders fortsatte som jagt- og sportsvåben og som historiske reproduktioner.
Moderne brug og regler
I dag anvendes muzzleloaders primært til:
- Historiske rekonstruktioner og museer
- Jagtsæsoner, hvor enten tradition eller lovgivning tillader brug af mundingsladede våben
- Sports- og målskydning, herunder konkurrencer for historiske våbentyper
Regler og lovgivning varierer mellem lande og regioner; i mange steder er der særlige bestemmelser om hvilke driftsmidler, tændhætter og ammunition der må benyttes. Moderne mundingsladere kan have særlige sikkerhedsforanstaltninger og kompatibilitet med moderne tændsystemer.
Sikkerhed og vedligeholdelse
Mundingsladere kræver omhyggelig håndtering og vedligeholdelse. Vigtige punkter:
- Brug altid korrekt type og mængde af drivmiddel og projektillmateriale.
- Rens våbnet grundigt efter hver skydning — sortkrudtsrester er korroderende og aggressive.
- Kontroller tændmekanismen, nipple/ventil og pakninger for slitage.
- Følg lokale sikkerhedsregler og jagtlove ved transport og opbevaring.
Samlet set betegner muzzleloader både en ældre teknisk løsning og et aktivt interessefelt i dag: fra historiske våben og rekonstruktioner over jagtvåben til sportslige discipliner — alle med deres egne varianter af konstruktion, kalibre og affyringsmekanismer.
En klassisk Kentucky Rifle muzzleloader
Historie
Nogle af de tidligste muzzleloaders var tændstiklåse. Matchlocken, der er opkaldt efter sin affyringsmekanisme, var den første opfindelse, der gjorde det muligt at holde begge hænder på våbnet og samtidig holde skyttens øjne på målet. Konstruktionen gjorde det muligt at sænke en klud eller en pind med en flamme i enden - en såkaldt "tændstik" - ned i en "flashpan" fyldt med krudt, som antændte hovedladningen og affyrede pistolen. Tændstiklåse dukkede op i Europa omkring år 1400. Tændstiklåsmekanismen blev brugt til at fremstille musketer. Geværløbene var glatte indvendigt og brugte ammunition med runde kugler. De, der brugte musketerer, blev kaldt "musketerer". Meget få pistoler brugte dette design, men nogle haglgeværer fra denne periode var matchlocks.
Omkring 1509 var wheellock det næste fremskridt inden for muzzleloader-teknologien. Den havde ingen tændstik, der skulle holdes tændt, men genererede en gnist mekanisk med en hjulmekanisme. Men de var dyre at fremstille og billigere (halvdelen), så tændstiklåse forblev i brug.
Det tog yderligere 200 år at forbedre tændstiklåsen. Marin le Bourgeoys, en franskmand, er krediteret for at have opfundet Flintlock-mekanismen engang i 1620'erne. Han var på forskellig vis kunstner, armbrøstmager og våbensmed (harquebuzier). Fra 1660 til 1840 blev flintelåse-muskelspændte rifler og pistoler brugt af alle europæiske og amerikanske hære. Den producerede en gnist ved at en flint slog mod stålet, hvilket producerede en gnist og antændte tændpulveret. Ved at dække tændpulveret, indtil pistolen blev affyret, fungerede den normalt selv i blæsende eller fugtigt vejr. I 1722 efterlyste den britiske hær et standardmønster for en musket med flintlås med mundingsladning. Den resulterende model og dens varianter blev kaldt Brown Bess. Den forblev i brug indtil 1830'erne.
Perkussionskapselmekanismen var den næste store forbedring af skydevåben. Den blev også kaldt en kaplås. Perkussionskapslen var baseret på opdagelsen af kviksølvfulminat omkring år 1800. Når kviksølvfulminat rammes med et skarpt slag, detonerer det. I 1816 malede Joshua Shaw, en kunstner, der boede i Philadelphia, kviksølvfulminat på indersiden af kobberkapsler. Han monterede det over en lille nippel på affyringshullet over boringen. Når hammeren ramte slagkapslen, affyrede pistolen. I 1826 var de meget udbredt og havde erstattet flintlåsen.
Perkussionshætten gjorde det muligt at fjerne flammepanden, flintesten og fritteren. Den tilføjede et trin med at sætte en hætte på nippelkonen, men den var en reel fordel for tropperne i kamp. Perkussionskapsler var hurtige at lade og fungerede under næsten alle vejrforhold.
I 1869 blev centerfire-patronen opfundet. Den fungerede kun i baglæsningsvåben, og sammen erstattede de hurtigt mundladeren i almindelig brug.
Animation af en flintlåsemekanisme
Perkussionsdæksler
Soldat, der affyrer en moderne 60 mm morter
Mortere
Moderne morterer anvender en granat med drivladning og tændladning fastgjort i bunden. I modsætning til ældre morterer med mundingsladning, som blev ladet på samme måde som kanoner med mundingsladning, affyres den moderne morter ved at lade granaten falde ned i løbet. En stift i bunden affyrer tændkapslen, som derefter antænder den primære drivladning. Både den moderne morter og den ældre morter blev brugt til højvinkelskydning. Da morteren imidlertid ikke lader i separate trin, er definitionen af den som en mundingslader et spørgsmål om mening. I de enkleste vendinger lader den dog fra mundingsenden.
Kanon
Der fandtes rå kanoner med mundingsladning i Kina fra omkring det 12. århundrede, muligvis tidligere. Et af de første våben, der blev brugt i Europa, var bombarden. Det var mundingsladere, der var bygget med tønder med forskellig diameter, så de kunne affyre alt fra en lille sten til en 20 tommer (510 mm) støbejernskugle. I det 16. århundrede begyndte kanoner med mundingsladning at erstatte bombardementer. Støbning var blevet meget bedre i Europa efter ca. 1570. I begyndelsen af 1500-tallet blev franske kanoner brugt til at opløse mænds massevis af mænd under deres felttog i Italien. Tyskerne havde nogle af de bedste skytter i Europa og udviklede kanoner, der kunne ramme mål på op til 1.500 yards (1.400 m) afstand. Dernæst udviklede svenskerne under Gustav Adolphus lette kanoner, som let kunne bevæge sig rundt på slagmarken. Han brugte en støbt 4-pundskanon, der vejede omkring 1,8 kg (4 pund) og kunne trækkes af blot to heste.
I 1742 skrev englænderen Benjamin Robins New Principles of Gunnery, hvor han tilføjede videnskab til ballistikområdet. Han udviklede karronader, som var korte, lette, mundingsladende glatløbede kanoner, der kunne bruges på skibsdækkene. Under den amerikanske revolutionskrig havde briterne en række forskellige kanoner samt morterer. Mange af de amerikanske våben var erobrede britiske kanoner.
I 1853 introducerede Frankrig Canon-obusier de 12, en 12-punder, der kunne affyre både hagl og granater, også kaldet "Napoleon". Den amerikanske hær overtog Napoleon 12-punderen i 1857 som Model 1857 12-Pounder Napoleon Field Gun. Den blev den mest populære feltkanon på begge sider under den amerikanske borgerkrig. De blev i sidste ende erstattet af kanoner med breach-loading-kanoner efter borgerkrigen.
En 16-punds karronade fra omkring 1800
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en mundladningsbøsse?
A: En mundingslader er et skydevåben, hvor projektilet og normalt drivladningen lades fra geværets munding.
Q: Hvordan adskiller en mundingslader sig fra moderne skydevåben?
A: En mundladningsbøsse adskiller sig fra de mere populære moderne design af bagladevåben.
Q: Hvem kan betragtes som en mundlader?
A: Udtrykket "mundingslader" kan også bruges om den skytte, der skyder med mundingsladningsvåben.
Q: Hvilke typer af mundladningsvåben findes der?
A: Betegnelsen omfatter riflede mundladningsvåben og glatløbede mundladningsvåben.
Q: Hvad er affyringsmekanismerne i moderne forladervåben?
A: Moderne mundladningsvåben har en række forskellige affyringsmekanismer, herunder sidelås, flintelås og perkussionsmodeller af Pennsylvania-riflen.
Q: Hvilke typer skydevåben kan man anvende mundladningsvåben til?
A: Mundingsladning kan bruges til alt fra kanoner til pistoler.
Q: Hvad bruges mundingsladning oftest om i moderne brug?
A: I moderne brug bruges udtrykket "mundladning" oftest om sortkrudt håndvåben, der involverer brugen af et løst drivmiddel og et projektil, samt en separat metode til tænding eller priming.
Søge