Bombarde — middelalderens tunge kanon: historie og brug ved belejringer
Opdag bombarden: middelalderens tunge, mundingsladende kanon brugt ved belejringer — historie, teknikker og voldsomme bombardementer, der ændrede krigens ansigt.
En bombarde er en stor kaliber, mundingsladende middelalderkanon eller morter. Den blev brugt under belejringer til at kaste tunge stenkugler. Navnet bombarde blev brugt i en fransk historisk tekst omkring 1380. Det moderne udtryk bombardement stammer herfra.
Bombardementer blev normalt brugt under belejringer til at kaste forskellige ting ind i fjendens forter. Der er blevet skrevet om ting som sten- eller metalkugler, brændende materialer og vægtet stof, der var gennemblødt i brændt kalk eller græsk ild.
Navnet stammer fra middelalderens latinske og franske ord, der stammer fra et tidligere græsk ord, der betyder at lave en brummende lyd.
Konstruktion og virkemåde
De tidligste bombarder var ofte fremstillet som store, tykke jernrør — enten som støbt bronze eller af smedede jernstave sammenholdt med ringe (”hoop-and-stave”-teknik). De var mundingsladende, dvs. krudt og projektil blev ladet ind gennem løbets munding. Løbene kunne være korte og tykke for at tåle det store kammertryk, hvilket gav en lav mundingshastighed men enorme stødbelastninger ved anslag.
Stor kaliber betød store stenkugler: diametre kunne variere fra nogle få centimeter op til 30–50 cm for de mest imponerende eksemplarer, og vægten af skuddene kunne nå op i flere hundrede kilo. De største bombarder krævede kraftig træramme eller vogn, ofte trukket og flyttet med heste eller okser.
Bemanding, logistik og brug ved belejringer
En bombarde krævede en besætning med klare roller: ladere, stoker (til krudt), sigtere og mandskab til at flytte og stabilisere affyringsplatformen. Mindre stykker kunne betjenes af få mænd; de største bombarder kunne involvere adskillige dusin mand ved hver affyring. Den store mængde krudt og ammunitionsstørrelsen gjorde logistik og forsyning afgørende i langvarige belejringer.
Militært blev bombarden primært brugt til at:
- brække by- og borgmure ved gentagne, kraftige anslag,
- ødelægge tårne eller porte,
- sprede panik blandt forsvarerne pga. lyd og ødelæggelse,
- affyre brandvåben eller vægtede ildkilder ind i befæstede anlæg.
Projektiltyper
De mest almindelige projektiler var store sten- eller metalkugler. Derudover brugte angriberne:
- brændende materiale (f.eks. brandbomber),
- vægte eller tønder fyldt med ild eller kemi (for at forårsage brand eller røg),
- stoffyldte projektiler gennemvædet i fx brændt kalk eller græsk ild.
Historisk udvikling og berømte eksempler
Bombardens udbredelse øgede fra slutningen af 1200-tallet og blev særlig fremtrædende i 1300- og 1400-tallet som led i udviklingen af praktisk krudtartilleri i Europa. De store støbte kanoner fra senmiddelalderen banede vejen for senere artikeltyper som kuglelegerede kanoner, culveriner og morterer i renæssancen.
Nogle berømte eksempler på store middelalderlige bombardere er bevaret som museumsemner eller omtalt i kilder (fx Mons Meg og Dulle Griet er kendte eksempler på meget store stykker fra senmiddelalderen/renæssancen). Over tid blev bombarderne gradvist afløst af mere velbalancerede og præcise stykker, efterhånden som støbeteknik, krudt og taktikker forbedredes.
Effekt på krigsførelse
Bombarden bidrog til at ændre belejringskrigens karakter: faste bymure blev mindre sikre, hvilket førte til ændringer i befæstningsarkitektur (tykke glacis, bastioner og senere stjerneforter) og til øget fokus på mobilitet og artilleri i felttog. Psykologisk var bombarderens torden og ødelæggelse et effektivt våben mod forsvarerens moral.
Samlet vurdering
Som stor, mundingsladende artilleri var bombarden et af middelalderens mest slående teknologiske skridt inden for krigskunst. Dens styrke lå i evnen til at levere kraftige, ødelæggende anslag mod faste anlæg, men dens begrænsninger i præcision, mobilitet og genladningshastighed betød, at videreudvikling af artilleri hurtigt førte til andre løsninger i de følgende århundreder.
Bombardement-mortar fra ridderne af Sankt Johannes af Jerusalem, Rhodos, 1480-1500. Bombardementet blev brugt til tæt forsvar af murene (100-200 meter) under belejringen af Rhodos. Den affyrede granitkugler på 260 kg (573 lb). Bombardementet vejer ca. 3 325 kg (7 330 lb).
Berømte eksempler
Et berømt eksempel på en bombarder er Mons Meg, et stort våben, der blev bygget omkring 1449 og brugt af kong James II af Skotland. Det var meget kraftfuldt og blev brugt til at nedbryde borgmure. Mons Meg kunne affyre 180 kg tunge skud og var et af de største bombardementer i sin tid. Den er nu udstillet for offentligheden på Edinburgh Castle. Andre kendte bombarderer omfatter to våben af smedejern, Pumhart von Steyr og Dulle Griet. Der fandtes også våben støbt i bronze, Faule Mette, Faule Grete og Grose Bochse. Tsar-kanonen er et udstillingsstykke fra slutningen af det 16. århundrede.
Dardanellerne blev bygget i det osmanniske rige i 1464 af Munir Ali. Den vejede 18,6 t og var 518 cm lang. Den kunne affyre stenkugler med en diameter på op til 63 cm.
Bombardementer blev erstattet af våben med mindre kaliber jerngranater med kraftigere krudt.
Galleri
· 
"Håndbombardement", 1390-1400
· 
Bombe af smedejern på 200 kg, ca. 1450, Metz, Frankrig. Den blev fremstillet ved at smede jernstænger sammen, som blev holdt på plads af jernringe. Den affyrede 6 kg tunge stenkugler. Længde: 82 cm.
· 
Dardanellerne kanonen.
· 
Mons Meg på Edinburgh Castle, midt i det 15. århundrede
· 
Mons Meg kanonkugler
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en bombarde?
A: Et bombardement er en middelalderlig kanon eller morter med stor kaliber og mundingsladning.
Q: Hvornår blev udtrykket "bombarde" brugt i en fransk historisk tekst?
A: Udtrykket "bombarde" blev brugt i en fransk historisk tekst omkring 1380.
Q: Hvor blev en bombard normalt brugt?
A: En bombarde blev normalt brugt under belejringer til at slynge forskellige ting ind i fjendens forter.
Q: Hvilke genstande blev slynget ind med en bombarde?
A: Der er skrevet om ting som sten- eller metalkugler, brændende materialer og vægtet klæde, der er gennemvædet af brændt kalk eller græsk ild.
Q: Hvad er oprindelsen til navnet "bombardement"?
A: Navnet kommer fra middelalderens latinske og franske ord fra et tidligere græsk ord, der betyder at lave en brummende lyd.
Q: Hvad stammer det moderne udtryk "bombardement" fra?
A: Det moderne udtryk "bombardement" kommer fra navnet "bombarde", der blev brugt i en fransk tekst omkring 1380.
Q: Hvad var formålet med at bruge et bombardement i en belejring?
A: Formålet med at bruge et bombardement under en belejring var at kaste tunge stenkugler ind i fjendens forter.
Søge