Mesoamerikansk boldspil

Regler

Målet med spillet var at skyde en bold gennem en 89 centimeter bred stenring. Bolden, der blev kaldt en ulli, var lavet af gummi. Den vejede omkring 4,1 kg (9 pund), omtrent lige så meget som en mursten. Banen, kaldet tlachtili, var omkring 30 til 61 meter lang. Den havde en mur på hver side. Stenbøjlerne hang på disse vægge.

Retten havde normalt form som et "I", men nogle gange var formen anderledes. En linje løb ned gennem midten af banen. Fra denne linje skrånede gulvet ned til væggene.

Spillerne måtte kun bruge hovedet, albuerne, benene og hofterne til at ramme bolden. Bolden måtte ikke røre jorden, så spillerne dykkede ofte for at undgå at miste point. Hvis et af holdene fik bolden gennem stenringen, var spillet slut, og det hold vandt. Det var dog meget svært at gøre, da stenbøjlerne kunne være helt op til 6,1 meter høje fra jorden. Da det var ualmindeligt at få bolden gennem ringen, kunne et hold også score point ved at ramme en af de seks markører langs banens kanter.

Gambling

Spil spillede en stor rolle i kulturen omkring boldspillet. Folk kunne satse næsten hvad som helst på, hvilket hold der ville vinde kampen. Nogle gamle mennesker satsede på ting som smukke fjer. Andre satsede på børn eller endda deres eget liv. Taberne solgte nogle gange sig selv som slaver for at kunne betale deres gæld af.

Nogle gange spillede bystaterne spillet i stedet for at gå i krig med hinanden. Den bystat, hvis hold vandt spillet, herskede over den tabende bystat. At vinde eller tabe et spil kunne blive en undskyldning for at starte et angreb eller forsøge et attentat. ^p. 97

Religiøs betydning

Det mesoamerikanske boldspil havde også en meget vigtig religiøs betydning. I aztekisk kultur skulle spillet for eksempel repræsentere den kamp, der hver dag fandt sted på "boldbanen" i underverdenen, hvor solen kæmpede med natten for at komme igennem. ^p. 173

Spillets religiøse betydning var forbundet med mayaernes og aztekernes praksis med menneskeofringer. Nogle gange lod mayaerne krigsfanger spille spillet og ofrede dem, hvis de tabte. Maya-kunst tyder dog på, at maya-boldspillere, måske holdkaptajner, også blev ofret.

Aztekerne ofrede også tabende hold (eller, ifølge nogle historikere, vindende hold) efter nogle kampe. De gamle azteker troede, at uden menneskeofre ville solen standse, og jorden ville blive kastet ud i mørke. Nogle gange udsmykkede de gamle azteker boldbanen med kranier af mennesker, der var blevet ofret. Selve bolden var et symbol på en ofret persons hoved. Nogle gange blev selve hovedet eller kraniet af en ofret person brugt som bold i spillet.

Moderne version

I moderne tid er aztekernes boldspil blevet til ulama. Folk spiller stadig dette spil i nogle få samfund i den mexicanske stat Sinaloa.

Ulama bruger midlertidige baner, der er lavet ved at tegne tykke linjer i jorden. Der er tre forskellige måder at spille ulama på. I de forskellige versioner af spillet kan spillerne bruge deres hofter, underarme eller padler til at slå til bolden.