Det mesoamerikanske boldspil er en sport, som folk i Mesoamerika har spillet siden ca. 1.400 f.Kr. Det var den første holdsport i historien, så vidt historikerne ved.

Olmekerne, der levede fra 1.200 f.Kr. til 400 f.Kr., spillede det mesoamerikanske boldspil. De kan have skabt spillet. De gamle mayaer spillede spillet; de kaldte det pitz på klassisk maya. Senere spillede aztekerne det; på deres sprog, nahuatl, kaldte de spillet ōllamaliztli.

I nogle dele af Mexico spiller de oprindelige folk stadig en mere moderne version af spillet, kaldet ulama. Det betyder, at folk har spillet det mesoamerikanske boldspil i over 3.400 år - længere end nogen anden sport i historien. Det mesoamerikanske boldspil var også den første sport i historien, hvor der nogensinde blev brugt en gummibold.

Historisk oprindelse og geografisk udbredelse

Spillet opstod i det område, der i dag omfatter det centrale og sydlige Mexico, Guatemala, Belize, Honduras og El Salvador. Arkæologiske fund viser, at det blev spillet af flere kulturer gennem årtusinder - fra olmekerne over mayaerne til aztekerne og mange andre folkeslag. Boldbaner (ofte i en I-form) findes på hundreder af steder i hele Mesoamerika, hvilket vidner om spillets store udbredelse og varige betydning.

Regler og variationer

Der eksisterer ikke en enkelt, fuldt dokumenteret regelsamling fra oldtiden, og reglerne varierede mellem tid og sted. Generelt gælder dog:

  • Formål: At holde en tung, gummibold i spil og sende den gennem modstanderens zone eller gennem kærv/markeringer i banen uden at lade den røre jorden. I nogle varianter kunne point opnås ved at få bolden gennem en ring monteret på banens væg.
  • Spil med kroppen: I mange versioner var hovedvåbenet hoften; spillere slog bolden med hofter, lår eller underarme, og brug af hænder og fødder var ofte forbudt. I andre varianter brugte man bats eller håndskumringer.
  • Holdstørrelse og spillets varighed: Varierede meget. Nogle spil var korte ritualer, andre var organiserede kampe mellem store hold ved offentlige begivenheder.
  • Fysisk karakter: Boldene kunne være meget hårde og tunge, hvilket krævede kraft og teknik og kunne føre til alvorlige skader.

Udstyr og materiale

  • Gummibold: Den mesoamerikanske gummi blev fremstillet af naturgummi (latex) fra træet Castilla elastica, ofte blandet med saft fra visse morgenglorie-planter (slægten Ipomoea) for at opnå den rette elasticitet.
  • Beskyttelse: Spillere bar ofte remme eller polstring om hofterne og lår for at beskytte sig mod bolde, der kunne være både tunge og hurtige.
  • Banegavl og ringe: Nogle baner havde udsmykkede vægge, stenring-mål eller markører, som fungerer som score-mål eller symboler.

Arkitektur: boldbaner og offentlige rum

Boldbaner (ofte kaldet "pelota-courts" i nyere litteratur) var typisk I-formede og bestod af en lang, rektangulær bane med høje skrånende vægge på siderne. Størrelsen varierede, men mange var store, tydeligt planlagte bygninger i byens centrum. Banerne var ikke blot sportspladser; de var også arkitektoniske og ceremonielle rum, udsmykket med relieffer og inskriptioner, som ofte fortæller om myter, politiske begivenheder eller ofre forbundet med spillet.

Kulturel, politisk og religiøs betydning

Det mesoamerikanske boldspil havde flere lag af betydning:

  • Religiøs og mytologisk symbolik: I mayaernes Popol Vuh beskrives de mytiske Hero Twins, som spiller boldspil i underverdenen. Banen og kampen blev ofte set som et symbol på liv, død og genfødsel samt kosmiske kampe mellem ordnede kræfter.
  • Politisk skueplads: Spillet kunne fungere som en måde at vise magt og prestige på, afholde ceremonier, befæste alliancer eller markere politiske sejre og tab.
  • Ritualer og ofre: I nogle tilfælde var spillet forbundet med menneskeofringer eller rituel vold; det varierede dog, og forskere diskuterer om tabere eller vindere blev ofret, eller om ofrene var krigsfanger og elitesabbler. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle kampe endte med sådanne ekstreme ritualer.

Ulter og tradition i dag

I nogle regioner i det moderne Mexico er spillet bevaret i form af ulama. De moderne varianter forsøger at holde traditionelle teknikker i live, men med tilpasninger til nutidens samfund. Der findes tre hovedtyper af ulama: spil med hofte (de cadera), spil med underarm (de antebrazo) og spil med træplade (de madera). I de lokale miljøer fungerer ulama som kulturel arv og en måde at styrke identitet og fællesskab på.

Arkæologiske fund og forskning

Fund af baner, reliefskulpturer, tekstfragmenter og bolde har givet indblik i spillets variationer og betydning. Moderne forskning kombinerer arkæologi, etnografi og eksperimentelle rekonstruktioner (fx genfremstilling af gummibolden) for bedre at forstå spillets teknikker og rolle i samfundet. Nye opdagelser kan stadig ændre vores forståelse af regler og ritualer.

Betydning i dag: Det mesoamerikanske boldspil er både en vigtig del af oldtidens historie og en levende tradition i visse regioner. Det fortæller om teknologi (brug af naturgummi), sociale relationer, religion og kunst hos de kulturer, der spillede det, og forbinder nutidens oprindelige fællesskaber med deres fortid.