Hvad er en skjoldvulkan? Definition, dannelse og eksempler

Lær hvad en skjoldvulkan er: definition, dannelse og berømte eksempler som Mauna Loa og Olympus Mons — hvordan de formes, virker og hvor de findes.

Forfatter: Leandro Alegsa

En skjoldvulkan er en stor vulkan med lavt skrånende sider. Navnet kommer fra den islandske vulkan Skjaldbreiður, hvis navn betyder "bredt skjold" – formen minder om et krigerskjold, fladt og udbredt frem for stejlt og kegleformet.

Dannelse og struktur

Skjoldvulkaner dannes primært af meget flydende basaltisk lava med lav viskositet. Når denne lava strømmer ud gennem åbninger eller sprækker i jordskorpen, dækker den store områder med tynde lag, og over tid opbygges en bred, lav kuppel. Typiske skråningsvinkler er lave (ofte 2–10°), fordi lavaen kan spæde langt ud, før den størkner.

Vigtige træk ved skjoldvulkaner:

  • Eruptiv stil: Fortrinsvis effusive (flowende) udbrud i modsætning til de eksplosive udbrud, som karakteriserer stratovulkaner.
  • Lavatype: Basaltisk lava (mørk, jern- og magnesiumrig), der ofte danner glatte pahoehoe-flows eller mere ru aa-flows.
  • Geometri: Bred, flad profil med store arealer og relativt lav top-højde over terræn.
  • Interne strukturer: Riftzoner, mange udbrudscentre, lava-tuber og af og til store kalderaer dannet ved kollaps af toppen efter større udstrømningsbegivenheder.

Hvor findes skjoldvulkaner?

Skjoldvulkaner opstår ofte over hotspots eller langs konstruktionsgrænser, hvor smeltet materiale når tæt på overfladen. Mange af Jordens største vulkaner er skjoldvulkaner. Den største er Mauna Loa på Big Island på Hawaii, som dækker store arealer og har gentagne, omfattende lavastrømme.

Skjoldvulkaner kan være så omfattende, at de nogle gange fremstår som en bjergkæde, f.eks. Ilgachuz-kæden og Rainbow Range, som begge ligger i Canada. Disse skjoldvulkaner blev dannet, da den nordamerikanske plade bevægede sig over et hotspot, der ligner det hotspot, der føder Hawaiiøerne, og som kaldes Anahim-hotspottet. Der findes også skjoldvulkaner i områder som Washington, Oregon og Galapagosøerne, og Piton de la Fournaise på Réunion er én af de mest aktive skjoldvulkaner i verden med hyppige udbrud.

Skjoldvulkaner er ikke unikke for Jorden. Det største kendte bjerg i solsystemet, Olympus Mons på Mars, er en skjoldvulkan, og Mars’ skjoldvulkaner er både højere og langt mere massive end typiske jordiske skjolde. En væsentlig årsag er, at Mars mangler aktiv pladetektonik, så hotspots forbliver under samme område i meget længere tid, hvilket tillader kæmpemæssig opbygning.

Erosion, pladetektonik og levetid

På Jorden flytter pladetektonikken langsomt de tektoniske plader henover hotspots, så et enkelt hotspot skaber en kæde af vulkankonstruktioner (fx Hawaiikæden). Derfor bliver individuelle skjoldvulkaner ofte mindre massive, end de kunne have været, hvis pladen havde været stationær. Skjoldvulkaner kan dog stadig nå enorme udstrækninger, og deres topografi bliver formet af gentagne udbrud, flodlavastrømme og efterfølgende erosion.

Faresignaler og betydning

Selvom skjoldvulkaner oftest har mindre eksplosive udbrud end stratovulkaner, udgør de betydelig fare gennem varme, hurtigstrømmende lava, som kan ødelægge infrastruktur og ejendom over store afstande. Andre risici omfatter vulkanske gasser (SO2, CO2) og lokale skred ved kollaps af lavafloder eller kalderaer.

Eksempler og fakta

  • Mauna Loa (Hawaii) — en af verdens største aktive skjoldvulkaner; dens samlede volumen er enorm, og målt fra havbunden til toppen er den højere end Mount Everest er over havets overflade.
  • Kīlauea (Hawaii) — kendt for hyppige, længerevarende effusive udbrud og store lave lavastrømme.
  • Piton de la Fournaise (Réunion) — meget aktiv skjoldvulkan med næsten årlige udbrud.
  • Olympus Mons (Mars) — det højeste kendte bjerg i solsystemet og et ekstremt eksempel på en skjoldvulkan under forhold uden platetektonik.

Samlet set er skjoldvulkaner karakteriseret ved deres flade, udstrakte form, basaltiske, lavviskøse lava og hyppigt effusive udbrud. De spiller en central rolle i forståelsen af vulkansk aktivitet både på Jorden og andre planeter, og de kan dække enorme arealer og danne landskaber med lang levetid.

Mount Edziza, en skjoldvulkan i British Columbia, set fra Stewart-Cassiar HighwayZoom
Mount Edziza, en skjoldvulkan i British Columbia, set fra Stewart-Cassiar Highway

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en skjoldvulkan?


A: En skjoldvulkan er en stor vulkan med lavt skrånende sider. Navnet stammer fra det islandske ord "Skjaldbreiður", der betyder "bredt skjold", på grund af dens lighed med et krigerskjold.

Spørgsmål: Hvordan dannes skjoldvulkaner?


A: Skjoldvulkaner dannes normalt af letflydende lava, så de opbygges over tid af på hinanden følgende strømme af relativt flydende basaltisk lava, der kommer ud af ventiler eller sprækker på vulkanens overflade.

Spørgsmål: Hvad er den største kendte skjoldvulkan på Jorden?


Svar: Den største kendte skjoldvulkan på Jorden er Mauna Loa på Big Island på Hawaii.

Spørgsmål: Findes der andre eksempler på skjoldvulkaner i Nordamerika?


Svar: Ja, der findes også eksempler på skjoldvulkaner i Washington, Oregon og på Galapagosøerne. Desuden blev to bjergkæder i Canada - Ilgachuz Range og Rainbow Range - dannet af hotspot-aktivitet, der ligner den aktivitet, der fodrer Hawaiiøerne, kaldet Anahim hotspot.

Spørgsmål: Er Piton de la Fournaise en aktiv skjoldvulkan?


A: Ja, Piton de la Fournaise på Réunion Island er en af de mest aktive skjoldvulkaner på jorden med et udbrud om året i gennemsnit.

Spørgsmål: Er der andre planeter, hvor vi kan finde beviser for disse typer vulkanske formationer?


A: Ja, der er gjort nogle opdagelser om denne type vulkanske dannelser uden for vores planet, f.eks. Olympus Mons på Mars, som anses for at være det største bjerg i vores solsystem, og som menes at være et resultat af et gammelt massivt udbrud fra en marsiansk skjoldvulkan.

Spørgsmål: Hvorfor virker nogle skjoldvulkaner på Jorden mindre massive end andre ?


A: Det kan skyldes, at hotspotvulkaner på grund af pladetektonikken efterhånden bevæger sig væk fra deres magmakilde og dermed bliver individuelt mindre massive, end man ellers kunne forvente, hvis de forblev på deres oprindelige placering nær deres magmakilde.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3