Kakapo (Strigops habroptilus) er den eneste papegøje, der ikke kan flyve. Arten levede oprindeligt i græsland, buskland og kystområder i New Zealand, men findes i dag kun i meget begrænsede, beskyttede bestande på predatorfri øer uden for fastlandet. Navnet kakapo betyder "natpapegøje" på maorisproget (skrevet kākāpō med macroner).

Udseende og levevis

Kakapo er en stor, tung papegøje med mosgrøn og gullig fjerdragt, som hjælper den med at camouflage sig i skovbunden. Den har et fladt ansigt med korte næb og kraftige ben. Voksne individer kan veje op til omkring 4 kg, og arterne betragtes som langlivede — de kan blive omkring 60 år eller mere.

Kakapos er mest aktive om natten (nataktive) og lever ofte solitært. For at markere og forsvare deres område laver hanerne kraftige lavfrekvente kald, og man beskriver også en karakteristisk hæse "skraaarking"-lyd, der bruges til at advare eller holde andre kakapos væk fra deres territorium. Hanerne samles ikke i flok men bruger i stedet et såkaldt lek-lignende system, hvor de fra særlige nedgnavede "skåle" eller baner sender dybe, resonante brummelyde ud over landskabet for at tiltrække hunner.

Føde og formering

Kakapo er overvejende planteædere og spiser blade, rødder, frugter og frø. En vigtig fødekilde er frugten fra rimu-træet, og kakapoens formering er tæt knyttet til rimuens frøbjerge (mastår): i år med rig frugtsætning yngler mange par, mens der i andre år kan være langvarige pauser mellem ynglesæsonerne.

Hunner bygger rede på jorden og tager alene sig af ungerne. Kuldstørrelsen er typisk lille (ofte 1–4 æg), og æg og unger har før indgreb fra rovdyr og sygdomme haft høj dødelighed. I dag er menneskelig håndtering og intensiv overvågning ofte nødvendig for at sikre overlevelsen af unger.

Trusler og bevaringsindsats

Kakapoen er en kritisk truet art. Den blev hårdt ramt af introducerede pattedyr som rotter, ildere og katte, som æder æg, unger og voksne fugle, samt af tab af levesteder. På grund af disse trusler findes de kun på få predatorfri øer, hvor de bliver aktivt forvaltet.

Bevaringsindsatsen omfatter:

  • flytning af fugle til predatorfri øer (fx Whenua Hou / Codfish Island og andre beskyttede lokaliteter),
  • supplerende fodring i ynglesæsoner for at øge ynglesucces,
  • omhyggelig overvågning med GPS- og radiosendere,
  • håndopfedning og pleje af æg og unger,
  • genteknisk forvaltning og indsatser som kunstig befrugtning for at øge genetisk mangfoldighed.

Takket være intensive bevaringsprogrammer ledet af New Zealands Department of Conservation og samarbejdspartnere er bestanden langsomt vokset fra få snesevis til i dag færre end 300 individer, men arten er stadig sårbar og kræver fortsat intensiv beskyttelse for at sikre sin overlevelse.

Fakta i punktform:

  • Videnskabeligt navn: Strigops habroptilus
  • Levesteder: skov, buskland og græsarealer på New Zealand (nu kun på predatorfri øer)
  • Levevis: nataktiv, solitær, flyveudygtig
  • Kost: planteføde (blade, frugt, frø, rødder)
  • Forplantning: knyttet til mast-år; hanerne bruger dybe kalde for at tiltrække hunner
  • Konserveringsstatus: kritisk truet (intensive bevaringsindsatser pågår)

Kakapoen er et unikt eksempel på, hvordan isolation og mangel på naturlige landrovdyr kan føre til spektakulære tilpasninger — men også hvor sårbar økosystemer bliver, når nye rovdyr introduceres. Bevaringsarbejdet fortsætter for at sikre, at denne sjældne "natpapegøje" kan overleve for kommende generationer.