Junkers Ju 87 eller Ju 87 var et tysk let bombefly under Anden Verdenskrig. Det blev især brugt som styrtbombefly og er kendt for sin præcise dykkebombning. Dens besætning bestod af en pilot forrest og en navigatør/radiofører bag sig, som også håndterede det bageste maskingevær. Ju 87 kunne bære en hovedladning på op til omkring 500 kg i sin standardkonfiguration, og mange fly medførte yderligere mindre bomber under vingernes ophæng. Nogle Ju 87 blev desuden modificeret som angrebsfly mod kampvogne ved at montere kraftige kanoner og pansring. Der blev fremstillet mere end 6500 eksemplarer.

Det er almindeligt kendt som Stuka, en forkortelse af Sturzkampfflugzeug, der på tysk betyder styrtbombefly.

Udvikling og design

Ju 87 blev udviklet i 1930'erne af Junkers og var et ensidet, lavvinget monoplanafly med karakteristisk sænket vingeføring (en form for "gælle"- eller inverteret falkvinge) og faste hjul med aerodynamiske skærme. Flyet havde indbyggede dykkebremser og en mekanisk automatisk pull-up-enhed (Sturzflugautomatik), som hjalp piloten med at trække ud af dykket sikkert efter bombefaldet. Disse tekniske løsninger gjorde Ju 87 særdeles effektivt til præcisionsangreb fra stor højde i et stejlt dyk.

En anden særlig detalje var de såkaldte "Jericho-trumpeter" — sirener monteret på landingsstellets skærme, som udstødte en høj, hylende lyd under dykkene. Lyden blev brugt både for psykologisk effekt og som kendetegn for Stuka-angreb.

Operationel tjeneste

Ju 87 deltog i mange af de tidlige tyske kampagner: invasionen af Polen, felttoget mod Danmark og Norge, Frankrig, Balkankampagnen samt kampene i Middelhavet, Nordafrika og på Østfronten. I begyndelsen af krigen var Stuka effektiv mod bl.a. befæstede mål og understøttelse af fremrykkende tropper, men flyets relativt lave hastighed og manglende manøvredygtighed gjorde det sårbart over for fjendtlige jagerfly.

Efterhånden som luftoverlegenheden ændrede sig, mistede Ju 87 sin dominans på slagmarken og blev i stigende grad udsat for tab på grund af manglende eskorte og fjendtlige jagerangreb. På trods af dette opnåede visse varianter — især de modificerede antitank-versioner — betydelige succeser mod pansrede enheder, især på Østfronten.

Varianter

  • Ju 87A: Tidlige prototypeserier og indledende versioner.
  • Ju 87B: Den mest udbredte produktionsversion med forbedret motor og bevægelig bevæbning.
  • Ju 87D: En kraftigere og mere beskyttet version med øget rækkevidde og forbedret motor, anvendt senere i krigen.
  • Ju 87G: Antitank-variant udstyret med store kanoner under vingefæstet (kendt for at angribe kampvogne).

Vigtige karakteristika

  • Besætning: to (pilot og radiooperatør/ggunner).
  • Dykbombningsudstyr: dykkebremser og automatisk udtrækningsmekanisme.
  • Faste landingsstel med store skærme og ofte monterede sirener (Jericho-trumpet) på tidlige modeller.
  • Fleksible lastmuligheder: enkelt tungere bombelast under fuselagen eller flere mindre bomber under vingerne.

Arv og bevaring

Junkers Ju 87 Stuka er et af de mest genkendelige tyske fly fra Anden Verdenskrig og står som symbol på både effektiv præcisionsbombning og krigens psykologiske påvirkning. Enkelte eksemplarer er bevaret i museer verden over, og der findes rekonstruerede eller delvist restaurerede fly, som giver et indblik i konstruktionen og brugen af dette ikoniske fly.