Den Internationale Rumstation

Oprindelse

I begyndelsen af 1980'erne planlagde NASA Space Station Freedom som et modstykke til de sovjetiske rumstationer Salyut og Mir. Den forlod aldrig tegnebrættet, og med Sovjetunionens og den kolde krigs ophør blev den aflyst. Afslutningen af rumkapløbet fik de amerikanske regeringsembedsmænd til at indlede forhandlinger med de internationale partnere Europa, Rusland, Japan og Canada i begyndelsen af 1990'erne med henblik på at opbygge en virkelig international rumstation. Dette projekt blev første gang annonceret i 1993 og blev kaldt Space Station Alpha. Det var planlagt at kombinere de foreslåede rumstationer fra alle de deltagende rumorganisationer: NASA's Space Station Freedom, Ruslands Mir-2 (efterfølgeren til Mir-rumstationen, hvis kerne nu er Zvezda) og ESA's Columbus, som skulle være et selvstændigt rumlaboratorium.

Fremstilling

ISS-komponenterne blev fremstillet på forskellige fabrikker over hele verden og blev alle sendt til Space Station Processing Facility på Kennedy Space Center for at gennemgå de sidste faser af fremstillingen, maskinmonteringen og opsendelsesprocessen. Komponenterne er fremstillet af rustfrit stål, titanium, aluminium og kobber.

Samling

Samlingen af den internationale rumstation er en stor begivenhed inden for rumarkitektur. Russiske moduler blev opsendt og docket af deres raketter. Alle andre dele blev leveret af rumfærgen. Pr. 5. juni 2011^[opdatering] havde de tilføjet 159 komponenter i løbet af mere end 1.000 timers EVA. Mange af de moduler, der blev opsendt med rumfærgen, blev testet på jorden i rumstationens forarbejdningsanlæg for at finde og rette problemer inden opsendelsen.

Den første del, Zarya Functional Cargo Block, blev sat i kredsløb i november 1998 med en russisk Proton-raket. Der blev tilføjet yderligere to dele (Unity-modulet og Zvezda-tjenestemodulet), inden den første besætning, Expedition 1, blev sendt af sted. Ekspedition 1 dokkede op til ISS den 1. november 2000 og bestod af den amerikanske astronaut William Shepherd og to russiske kosmonauter, Yuri Gidzenko og Sergey Krikalev.

Samling af den internationale rumstation
Dele	Samling flyvning	Startdato	Løfteraket	Separate visninger		Udsigt med station
Zarya (FGB)	1A/R	1998-11-20	Proton-K
Enhed (knudepunkt 1), PMA-1 og PMA-2	2A	1998-12-04	Rumfærgen Endeavour (STS-88)
Zvezda (servicemodul)	1R	2000-07-12	Proton-K
Z1 Truss og PMA-3	3A	2000-10-11	Rumfærgen Discovery (STS-92)
P6 Truss og solfangeranlæg	4A	2000-11-30	Rumfærgen Endeavour (STS-97)
Destiny (amerikansk laboratorium)	5A	2001-02-07	Rumfærgen Atlantis (STS-98)
Ekstern opbevaringsplatform-1	5A.1	2001-03-08	Rumfærgen Discovery (STS-102)
Canadarm2 (SSRMS)	6A	2001-04-19	Rumfærgen Endeavour (STS-100)
Quest (fælles luftsluse)	7A	2001-07-12	Rumfærgen Atlantis (STS-104)
Pirs (dockingrum og luftsluse)	4R	2001-09-14	Soyuz-U (Progress M-SO1)
S0 Truss	8A	2002-04-08	Rumfærgen Atlantis (STS-110)
Mobilt basissystem	UF2	2002-06-05	Rumfærgen Endeavour (STS-111)
S1 Truss	9A	2002-10-07	Rumfærgen Atlantis (STS-112)
P1 Truss	11A	2002-11-23	Rumfærgen Endeavour (STS-113)
ESP-2	LF1	2005-07-26	Rumfærgen Discovery (STS-114)
P3/P4 Truss og solfangeranlæg	12A	2006-09-09	Rumfærgen Atlantis (STS-115)
P5 Truss	12A.1	2006-12-09	Rumfærgen Discovery (STS-116)
S3/S4 Truss og solfangeranlæg	13A	2007-06-08	Rumfærgen Atlantis (STS-117)
S5 Truss og ESP-3	13A.1	2007-08-08	Rumfærgen Endeavour (STS-118)
Harmony (knudepunkt 2) Flytning af P6-bjælke	10A	2007-10-23	Rumfærgen Discovery (STS-120)
Columbus (europæisk laboratorium)	1E	2008-02-07	Rumfærgen Atlantis (STS-122)
Dextre (SPDM) Japansk logistikmodul (ELM-PS)	1J/A	2008-03-11	Rumfærgen Endeavour (STS-123)
Japansk trykmodul (JEM-PM) JEM-robotarm (JEM-RMS)	1J	2008-05-31	Rumfærgen Discovery (STS-124)
S6 Truss og solfangeranlæg	15A	2009-03-15	Rumfærgen Discovery (STS-119)
Japansk eksponeret anlæg (JEM-EF)	2J/A	2009-07-15	Rumfærgen Endeavour (STS-127)
Poisk (MRM-2)	5R	2009-11-10	Soyuz-U (Progress M-MIM2)
ExPRESS Logistics Carriers 1 & 2	ULF3	2009-11-16	Rumfærgen Atlantis (STS-129)
Cupola & Tranquility (knudepunkt 3)	20A	2010-02-08	Rumfærgen Endeavour (STS-130)
Rassvet (MRM-1)	ULF4	2010-05-14	Rumfærgen Atlantis (STS-132)
Leonardo (PMM) og EXPRESS Logistics Carrier 4	ULF5	2011-02-24	Rumfærgen Discovery (STS-133)
Alpha magnetisk spektrometer, OBSS og EXPRESS Logistics Carrier 3	ULF6	2011-05-16	Rumfærgen Endeavour (STS-134)
Bigelow udvideligt aktivitetsmodul		2016-04-08	Falcon 9 (SpaceX CRS-8)
Dele	Samling flyvning	Startdato	Løfteraket	Separat visning		Udsigt med station

Tegning af ISS (eksploderet visning)

Liv i rummet

Sengetid

De mennesker, der bor på rumstationen, skal vænne sig til alle mulige ændringer i forhold til livet på Jorden. Det tager dem kun 90 minutter at kredse om jorden, så det ser ud som om solen går op og ned 16 gange om dagen. Det kan være forvirrende, især når man forsøger at beslutte, hvornår man skal gå i seng. Astronauterne forsøger alligevel at overholde en 24-timers-skema. Når de skal i seng, skal de sove i soveposer, der er klistret fast til væggen. De skal spænde sig fast i dem, så de ikke flyder væk, mens de sover. En:wikt:Remme

Nul tyngdekraft

I kredsløb er der ingen G-kraft (dette kaldes frit fald eller tyngdeløshed). For at forberede astronauterne på at opleve tyngdeløsheden sætter NASA's trænere astronauterne i vand. Da vand får en til at flyde, er det lidt som at opleve ingen tyngdekraft. I vandet kan de dog skubbe mod vandet og bevæge sig rundt. I tyngdeløshed er der intet at skubbe imod, så de svæver bare i luften. En anden måde at træne på er at sætte sig ind i et fly og få flyet til at falde meget hurtigt til jorden. På den måde kan folk opleve tyngdeløshed i meget kort tid. Denne træning kan gøre folk ret syge i starten.

I tyngdeløshed bruger astronauterne ikke deres ben særlig meget, så de skal have masser af motion for at undgå, at de bliver for svage. Uden tyngdekraften kan astronauterne få store overkroppe og tynde ben. Dette kaldes kyllingebensyndromet. Astronauter skal træne hårdt hver dag for at forblive sunde.

Det er svært at spise i rumfart. Vand og andre væsker flyder ikke nedad i rummet, så hvis der blev spildt noget på rumstationen, ville det flyde rundt overalt. Væsker kan ødelægge elektronisk udstyr, så astronauterne skal være meget forsigtige i rummet. De drikker ved at suge vand ud af en pose eller fra et rør, der sidder fast på væggen. De kan ikke lægge deres mad på tallerkener, fordi det bare ville flyde af, så de putter det i poser og spiser fra poserne. Den mad, de spiser, er som regel tørret, fordi eventuelle krummer kan ødelægge udstyret.
Nogle gange bliver der sendt
frisk frugt og grøntsager op til astronauterne, men det er meget dyrt og svært at sende det, så de er nødt til at medbringe masser af mad med sig.

Badeværelse

Faktisk burde badeværelset i rummet nok kaldes toilettet i stedet for toilettet, for man kan ikke tage bad der. I stedet bruger astronauterne sprøjtepistoler til at tage et brusebad. En person sprøjter sig selv med en pistol, mens andre står udenfor med en vandstøvsuger for at fjerne alt det vand, der flyder ud af bruseren. Det er ret svært, så astronauterne tager normalt bare et "svampebad" med en våd klud.
Toiletter kan være et andet problem. Toiletter skal bruge tyngdekraften til at fungere. Når man skyller ud i toilettet, får tyngdekraften vandet til at løbe nedad. Da astronauterne på ISS ikke mærker nogen tyngdekraft, skal toilettet være fastgjort til astronauterne og forsigtigt suge alt deres affald væk.