Typeart: Definition, betydning og relation til typeeksemplar i taksonomi
Typeart: Forklaring af begrebet, rolle i taksonomi, relation til typeeksemplar og internationale nomenklaturregler — klar guide til biologisk navngivning.
Udtrykket typeart anvendes i den videnskabelige navngivning af levende væsener og er en del af et system, der bygger på en såkaldt "type". Typesystemet forbinder et navngivet taxon med et fysisk eksemplar eller en illustration, så navnet får en entydig, dokumenteret reference.
Hvad betyder "typeart" i praksis?
Typesystemet er centralt for den videnskabelige navngivning af levende væsener (organismer). Kort sagt fastlægger en type hvilket konkret eksemplar eller hvilken illustration et navn er knyttet til — det såkaldte typeeksemplaret. Når en slægt (genus) har en typeart, betyder det, at slægtens navn er bundet til den art, som rummer selve typen. Typearten fungerer dermed som forbindelsen mellem en slægt og et typeeksemplar og er dermed det navne-bærende element for slægten.
Hvordan fastsættes typearten?
Der er flere måder, hvorpå en typeart kan blive fastsat:
- Original designation: Den oprindelige forfatter, der etablerer slægtsnavnet, udpeger en art som typeart.
- Monotypy: Hvis slægten oprindeligt indeholder kun én art, bliver denne art automatisk typeart.
- Subsequent designation: Hvis ingen typeart blev angivet oprindeligt, kan senere en anden autoritet udpege en typeart.
- Tautonymy og andre regler: I zoologien kan tautonymi (når artsnavnet gentager slægtsnavnet, f.eks. Gorilla gorilla) spille en rolle ved bestemmelse af typearten; reglerne varierer mellem de forskellige nomenklaturkoder.
Forskelle mellem dyr og planter/alger/svampe
Reglerne afhænger af hvilken gruppe af organismer der er tale om:
- Dyr (dyrevidenskab, ICZN): Typearten (type species) er en formelt reguleret kategori. Den er navne-bærende for slægten, og der findes detaljerede regler i International Code of Zoological Nomenclature om, hvordan typearter fastsættes og rettes ved fejl.
- Alger, svampe og planter (botanik, ICN): For disse grupper fastsættes typen for en slægt normalt som et typeeksemplar eller en illustration, som hører til en given art. Den art, der indeholder denne type, omtales ofte som slægtens "typeart", men termen er ikke en formelt reguleret kategori i International Code of Nomenclature for algae, fungi, and plants (ICN); det er i praksis en bekvemmelighedsbetegnelse.
- Bakterier og arkæer (prokaryoter): Disse grupper har også typekoncepter (fx typekultur eller typeisolat) og typearter, reguleret af deres egne regler (fx International Code of Nomenclature of Prokaryotes).
Betydning og begrænsninger
Typeartens vigtigste funktion er at sikre nomenklaturmæssig stabilitet: når taksonomiske undersøgelser fører til omgrupperinger eller synonymer, giver typen et fast referencepunkt, så det kan afgøres, hvilket slægtsnavn der skal føres videre.
Det er vigtigt at forstå, at et typeeksemplar eller en typeart ikke nødvendigvis er det mest typiske, mest almindelige eller mest repræsentative individ af arten — det er udelukkende det navne-bærende referenceeksemplar. Derfor kan en type være et gammelt eller atypisk museumseksemplar.
Praktiske eksempler og opbevaring
Eksempler:
- Malus sylvestris er et klassisk eksempel fra planteverdenen: det europæiske vildæble er angivet som typeart for slægten Malus. I botanisk forstand betyder det, at slægtsnavnet Malus er typificeret med et typeeksemplar, som hører til Malus sylvestris.
- I zoologien er Homo sapiens typearten for slægten Homo, hvilket betyder, at slægtsnavnet er bundet til den art og dermed dens typeeksemplar.
Typeeksemplarer opbevares typisk i naturhistoriske museer, universitetsmuseer eller herbarier, hvor de er mærkede og registrerede, så andre forskere kan konsultere dem. I dag digitaliseres mange typer (højopløselige billeder og databaser), hvilket gør det lettere at få adgang til typer uden fysisk at flytte skrøbelige genstande.
Konklusion
Typearten er et centralt, navne-bærende element i taksonomien. I zoologi er den en formel og juridisk vigtig størrelse, mens termen i botanik ofte fungerer som en praktisk, men ikke formelt defineret, betegnelse for den art, hvis typeeksemplar typificerer en slægt. Formålet med systemet er at skabe klarhed og stabilitet i navngivningen, især når taxonomer reviderer eller omgrupperer arter og slægter.
Sangsvanen (Cygnus cygnus) er typearten i slægten Cygnus (svaner). Slægten indeholder også andre svaner.
En sort svane, en anden svaneart. Ikke den typiske art.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad bruges typearten til i videnskabelig navngivning?
A: Typearten bruges til at fastsætte hvert navn til et bestemt eksemplar og hjælper med at finde ud af, hvilket bestemt navn der skal bruges til et bestemt levende væsen eller taxon.
Q: Hvad er typesystemet?
A: Typesystemet er centralt for den videnskabelige navngivning af levende væsener og henviser til et system, der bruger en såkaldt "type".
Q: Hvordan fungerer typesystemet generelt?
A: Generelt set knytter typesystemet hvert navn til et bestemt eksemplar, typeeksemplaret, som hjælper med at finde ud af, hvilket bestemt navn der skal bruges til et bestemt levende væsen eller taxon.
Q: Hvad er de internationale nomenklaturkoder?
A: De internationale nomenklaturregler beskriver nøjagtigt, hvordan typer skal udpeges og bruges.
Q: Hvordan bestemmes typearten for dyr?
A: For dyr er typearten af en slægt eller underslægt typen af denne slægt eller underslægt. Arten har et eksemplar eller i nogle tilfælde en gruppe af eksemplarer som sin type, og typearten er forbindelsen mellem en slægt eller underslægt og et typeeksemplar.
Q: Hvordan bestemmes typearten for alger, svampe og planter?
A: For alger, svampe og planter er typearten for en slægt den art, der har samme type (eksemplar eller illustration) som slægten. For eksempel er Malus sylvestris, det europæiske vildæble, typearten af slægten Malus.
Q: Hvilken betydning har typearten for alger, svampe og planter?
A: For alger, svampe og planter spiller typearten ingen stor rolle og er ikke en officiel betegnelse, men kun en bekvemmelighedsbetegnelse.
Søge